LæserbrevVæggelus

Så er det væggelussæson

LÆSERBREV: Antallet af væggelus i de danske hjem er stigende, og de små tæger, der lever af at suge blod, forårsager ubehagelige reaktioner hos mennesker. Bliv klogere på hvordan du identificerer dem og bekæmper dem.

Dette er et læserbrev: Læsere og interessenter skriver læserbreve og ekspertindlæg, som vi fra tid til anden publicerer på Andelsportal.dk. Alle holdninger og input om andelsboligmarkedet er velkomne. Du kan sende dit læserbrev, din kronik eller dit debatindlæg til info@andelsportal.dk. Vi garanterer dog ikke, at vi publicerer indholdet.

Har du mon fået væggelus med hjem fra din ferie?

Nu er det blevet efterår og vi er alle tilbage i den daglige trummerum. Der er snart gået et par måneder siden vi kom hjem fra ferien, og nu oplever nogle af os irriterende stik om natten, især på arme, hals og fødder. Der har måske nok været enkelte stik i løbet af august og september, men vi har slået det hen og tænkt, at det vel er myg eller en enkelt loppe fra hunden eller katten, der er synderen. Nu, flere måneder efter ferien, tager mængden af stik måske til, og så er det tid at overveje, om vi kan have fået væggelus med hjem som en kedelig souvenir.

Man kan også være uheldig at have fået problemet, hvis man f.eks. har købt sig en brugt seng eller boksmadras fra en bolig med væggelus. Væggelus kan bevæge sig mellem lejligheder, derfor er det vigtigt at give besked til udlejer eller boligforening, hvis man har mistanke om væggelus. Der kan være andre med samme problem. Der er ikke noget flovt ved at have fået væggelus!

Sådan ser du efter væggelus

Væggelus gemmer sig i nærheden af vores sovesteder, så det er i disse rum man især skal lede. De putter sig bag træpaneler, under sengen, bag billeder eller andre smalle revner og sprækker, hvor de sidder hele dagen i ro og fred og fordøjer, og også lægger deres æg.

Det er bedst, hvis man kan finde selve dyrene – for så er man helt sikker på, at der er et aktivt angreb. Men dyrene kan være svære at opdage, så man kan også kigge efter et af de tydeligste spor, som væggelus sætter på deres gemmesteder: Væggelus der suger blod er tvunget til også at levere noget væggeluselort fra tid til andet. Det er sortbrune pletter på størrelse med et knappenålshoved eller lidt større. Klatterne sidder på overfladerne, der hvor væggelusen gemmer sig, og tit i grupper med flere klatter ved siden af hinanden. Finder man sådan et sortplettet område, er der god grund til at mistænke et angreb af væggelus. Gammelt væggeluselort kan dog blive siddende i mange år. Så man skal altså vide, om det kan være spor fra et uddødt, tidligere angreb, før man går i gang med en bekæmpelse.

Væggelus er ude på en farlig mission, hvor de risikerer at blive mast, når de vover sig frem om natten for at få et måltid blod. Når det bliver nat kommer de frem og søger efter varme og ånde fra et sovende menneske. De finder et utildækket stykke nøgen hud, og i løbet af 5-10 minutter har de suget sig helt fyldt med blod og skynder sig så tilbage til det sikre skjulested. Små blodpletter på sengetøjet kan være spor efter væggelus, som vi i søvne har mast eller kradset i stykker.

Voksen væggelus, ca. 8 mm lang

Spor af væggelus på seng.

Derfor opdager man først væggelus-problemet flere måneder efter ferien

I mange tilfælde er det kun en enkelt eller nogle ganske få væggelus, som man får båret med hjem. Er det en han sker der ikke mere. Men er det en hun, der er parret, så vil hun begynde at lægge 4-5 æg om dagen i nærheden af det sted, hvor hun kan finde sig et blodmåltid om natten. Æggene klækker og udvikler sig stille og roligt fra små bitte væggelus til større. De skifter hud 5 gange inden de bliver voksne og mellem hvert hudskifte skal de have et blodmåltid. Vi får altså stik, men da der ikke er ret mange væggelus i starten lægger vi ikke rigtigt mærke til det. Det tager normalt 1 til 2 måneder for væggelus at udvikle sig fra æg til voksne, så først fra det tidspunkt er din blinde passagers unger blevet voksne og kan selv begynde at lægge æg. Den enlige hun, der kom med hjem i din kuffert kan have lagt over 100 æg. Så fra da af begynder det at gå stærkt, – og det er så her vi opdager at vi har fået et væggelusproblem.

Historien om, at væggelus er blevet modstandsdygtige og sværere at bekæmpe

Tidligere, før 2. verdenskrig, var væggelus et helt almindeligt problem, som alle folk kendte til. Efter krigen kom der effektive insektmidler på markedet. Man havde en meget liberal tilgang til at anvende de nye midler og brugte dem flittigt, og det løste i stor udstrækning problemet med de irriterende skadedyr, som efterhånden blev mere sjældne. Det viste sig dog, at flere af de midler man anvendte ikke var helt så uskadelige enten for miljøet eller for vores helbred. Midlerne blev derfor lidt efter lidt taget af markedet. De sidste af disse meget potente midler blev fjernet i slutningen af 1990-erne. Man skiftede over til andre effektive og mere moderne midler, der udgjorde en mindre risiko for mennesker og miljø.

Desværre har væggelus over hele verden efterhånden opbygget en meget stor modstandsdygtighed mod disse moderne midler. Det er skidt, for nu er det blevet væsentligt vanskeligere at bekæmpe væggelus. Resultatet er at man, for at få has på skadedyrene, ofte behandler flere gange lige efter hinanden, hvilket ikke var nødvendigt tidligere. Dette sker meget let, fordi ingen af os vil acceptere et tæt samliv med væggelus (en næsten tilsvarende historie kan man fortælle om kakerlakker).

Optager vi insektmiddel i kroppen fra de behandlede overflader?

Udviklingen af denne stærke modstandsdygtighed hos væggelus har fået Miljøstyrelsen til at iværksætte en undersøgelse, hvor man vil se på hvad gentagne behandlinger betyder for beboerne i lejlighederne. Vi vil derfor bede jer om at melde jer til at deltage, hvis I står over for at skulle have behandlet mod væggelus eller kakerlakker. Indsatsen består i at man får besøg fire gange af et team, der tager støvprøver i lejligheden, aftørrer et givent areal og får urinprøver og blodprøver fra en person der bor i boligen. På den måde kan vi analysere og følge, hvad der optages i kroppen i ugerne efter behandlingen. Din deltagelse i undersøgelsen vil være helt anonym, men der vil være mulighed for at få oplyst egne resultater. Undersøgelsen gennemføres i et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Syddansk Universitet.


Efterlysning!
Er du blevet ramt af væggelus og skal have behandlet din bolig med insektmiddel?

Hjælp os som forsøgsperson:
Vi undersøger for Miljøstyrelsen, om insektmidler bliver optaget i kroppen, når man har fået sprøjtet i sin bolig mod skadedyr som væggelus og kakerlakker.

Vores team besøger dig fire gange:
I ugerne lige efter sprøjtningen tages prøver til analyse for insektmiddel ved at opsamle støv og aftørre overflader i boligen og ved at få en urin- og en blodprøve fra en person, der bor i boligen. Som tak for hjælpen giver vi 2 biografbilletter hver gang vi kommer på besøg.

Kontakt:
Ole Kilpinen: ok@cimexconsult.dk eller Karl-Martin Vagn Jensen: kmvj@agro.au.dk

Om forfatterne:


Simon Aggesen


Simon Aggesen
Karl-Martin Vagn Jensen, Seniorforsker emeritus ved Aarhus Universitet og Ole Kilpinen, væggelusrådgiver i konsulentfirmaet CimexConsult har begge arbejdet med væggelus gennem mange år, dels ved det hedengangne Statens Skadedyrlaboratorium, og dels ved Aarhus Universitet. I 2015 lavede de en undersøgelse for Miljøstyrelsen som viste, at personer der opholder sig i boliger behandlet mod væggelus eller kakerlakker, risikerer udsættelse for endog meget høje doser af pesticid, hvilket har ført til det her omtalte forskningsprojekt.

Andelsportal.dk
Om forfatteren: Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.