Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Bykærs Anlæg ApS

Nyt udvalg er klar til at se på lånemuligheder på andelsboligmarkedet

Regeringen har nedsat et udvalg, der skal se på mulighederne for at gøre det økonomisk mere overkommeligt at komme ind på andelsboligmarkedet.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) er nu klar med det udvalg, som skal se på rammer for finansiering på andelsboligmarkedet og hvordan de kan ændres. Det skriver, ministeriet i en pressemeddelelse.
Udvalget er en del af den boligaftale, som blev præsenteret af boligminister Kaare Dybvad Bek (S) tidligere på året. Boligaftalen er også kaldet Blackstone-forliget, fordi det er udarbejdet med henblik på at bekæmpe kortsigtede investeringer på lejeboligmarkedet og dermed huslejestigninger. Boligaftale har også initiativer og forslag, der påvirker andelsboligmarkedet.

Boligaftalen og andelsboligforeningerne

Boligaftale

Boligminister Kaare Dybvad Bek(S) vil sætte ind over for kortsigtede investeringer i private udlejningsejendomme. Derfor har han fundet et flertal for en ny boligaftale, som også har initiativer og forslag, der påvirker andelsboligmarkedet. Se alle artikler om det såkaldte Blackstone-forlig her –>

Boligmarkedet skal være tilgængeligt for mange

Det er erhvervsministeriet, der nedsætter udvalget, da andelsboligforeninger også opererer under dette ministerium.
“Min kollega, boligminister Kaare Dybvad, indgik i januar en god aftale, der bremser op for kortsigtede investeringer i private udlejningsboliger. Det er vigtigt for regeringen, at boligmarkedet er tilgængeligt for de mange, og ikke kun dem med de højeste indkomster, uanset boligform. Jeg er derfor glad for at kunne nedsætte et udvalg, som opfølgning på boligministerens aftale, der skal gennemgå og vurdere mulige ændringer af finansieringsregler på andelsboligområdet med henblik på at gøre adgangen til andelsboliger mere økonomisk overkommelig. Jeg ser frem til at modtage udvalget rapport senere på året,” udtaler erhvervsminister Simon Kollerup.

Disse personer skal sidde med i udvalget

• Finansdirektør Steen Lohmann Poulsen, Erhvervsministeriet (formand) • Vicedirektør Kristian Vie Madsen, Finanstilsynet • Kontorchef Anitta Bugenhagen, Transport- og Boligministeriet • Direktør Jan Hansen, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation • Økonom Ida Marie Moesby, Forbrugerrådet Tænk • Viceadministrerende direktør Ane Arnth Jensen, Finans Danmark

Erhvervsministeriet oplyser, at udvalget skal være færdig med deres rapport inden årets udgang.
Udvalgets arbejde, er ventet af mange. Blandt andet fordi, at den kommende boligaftale kan resultere i et værditab på andelsboligmarkedet, der kombineret med coronakrisen kan blive en farlig cocktail for andelsboligmarkedet. Men også fordi, at der allerede i 2018 blev indført krav om egenbetaling på 5 procent på en andelsbolig.
Finansieringskravene på andelsboligmarkedet har derfor ofte været til debat og på Andelsportal.dk følger vi udvalgets arbejde og offentliggørelsen af den kommende rapport nøje.

Udvalgets opgaver

Udvalget har til formål at se på finansieringsreglerne for andelsboliger. Udvalget skal på den baggrund løse følgende opgaver:

  • Beskrive markedet for andelsboliger og markedet for belåning af andelsboliger
  • Udarbejde en oversigt over reguleringen af finansieringsmuligheder ved stiftelse af andelsboligforeninger og køb af en andelsbolig
  • Belyse hvordan udbetalingskravet ved stiftelse af en andelsboligforening og ved køb af en andelsbolig virker i praksis
  • Sammenligne udbetalingskravene ved stiftelse af en andelsboligforening, ved køb af en andelsbolig og ved køb af en ejerbolig
  • Gennemgå og vurdere mulige ændringer af rammerne for finansiering af andelsboliger med det mål at gøre adgangen til andelsboliger mere økonomisk overkommelig under hensyntagen til forbrugerbeskyttelsen og den finansielle stabilitet

Skriv en kommentar til artiklen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 kommentarer

Kære Maria,
Jeg har i en periode haft en andelsbolig på hånden. Men meget forskellige vurderinger af denne fra bankerne, har gjort at jeg har udskudt købsprocessen. Derfor er jeg interesseret i at høre, om der er kommet noget nyt frem fra ovenstående arbejdsgruppe? Eller generelt om vurderingerne af andelsboligerne som en konsekvens af §5.2.
Mvh
Simon

Maria CarlsenMaria Carlsen

Kære Simon,
Mange tak for din henvendelse.
Jeg kan godt forstå, at du er nysgerrig, men vi kender desværre ikke flere detaljer på nuværende tidspunkt. Når vi ved noget om dette, så opdaterer vi portalen. Det samme gælder prissætningen af andelsboliger – vi har ikke på nuværende tidspunkt hørt om nogle prisændringer i kølvandet på 5.2.
Bedste hilsner
Maria – Andelsportal.dk

Viser 0 af 2 kommentarer