To formænd taler ud: Dét mener vi om boligaftalen

I bedste sendetid blev andelshaverne nervøse

„Når DR i bedste sendetid kaster det op på skærmen, at boligudspillet kan få store økonomiske konsekvenser for andelshaverne, og TV2 gør det samme, så er det klart at andelshaverne bliver nervøse. Og når bankerne efterfølgende melder om et muligt værdifald på op til 20 procent, så rammer panikken,“ siger Jens Krag, der har været formand i den lille østjyske andelsboligforening Søbjerg i hele 16 år.

„Vi er alle sammen enige om formålet med boligudspillet og vi kan sagtens følge de negative konsekvenser loven i dag har for lejerne, men at ændringen har konsekvens for andelsboligforeningerne, det var nyt,“ udtaler formanden, som tog skeen i egen hånd og dykkede ned i udspillet.

Find læsebrillerne frem og KIS – Keep It Simple

„Jeg er nok den der oplever, at boligudspillet fylder mest, da jeg som formand skal kende til konsekvenserne. Nogle klapper i hænderne og andre vender tomlen ned, men jeg har ro i maven, fordi jeg følger med,“ forklarer Jens Krag, som gør en dyd ud af at informere de andre andelshavere om udviklingen.

„Jeg sender løbende information ud til andelshaverne, når noget har interesse. Det dulmer deres nervøsitet. Jeg laver et sammenkog af det essentielle, som alle kan læse og forstå, da det er meget juridisk,“ lyder det for formanden, som har et godt råd til andre:

„KIS – Keep It Simple. Det betyder, at man ikke skal gøre det sværere end det er, men fokusere på de elementer, man faktisk bliver berørt af.“

Vi opdaterede vores valuarvurdering

Ifølge aftaleteksten forventes boligaftalen at træde i kraft den 1. juli 2020. En dato som Jens Krag tog yderst seriøst.

„Muligheden for fastfrysning af valuarvurderingen er noget, jeg læste på et tidligt tidspunkt i udspillet, og derfor gik jeg hurtigt ud med et flertal i ryggen og fik foretaget en opdateret valuarvurdering, så vi er forberedt, hvis en fastfrysning ikke bliver en mulighed efter den 1. juli. Og vi er jo ikke tvunget til at bruge den,“ fortæller Jens Krag. Det er dog ikke gratis at få udarbejdet en valuarrapport.

„For en lille forening som vores, koster det nok 150-200 kroner per andelshaver om måneden at få en ny valuarvurdering. En prisstigning som man kan undre sig over, men heldigvis acceptere, da vi jo skal have en opdateret valuarvurdering for at kunne følge med,“ påpeger formanden.

Man glemmer at skelne lokalt

„Det er svært at spå om boligaftalens konsekvenser. Og det er klart svære at sidde i en forening med 200 andelsboliger, hvor der er flere meninger at tage højde for, men forskellen er også stor i forhold til, hvor foreningen har adresse,“ siger Jens Krag og fremhæver, at det ofte er et alment problem, at andelsboligdebatter ikke tager højde for lokale forskelle.

„Man glemmer at skelne lokale andelsboligforeninger fra de foreninger, der har en høj værdisætning og en central placering i storbyen. Her i Alken tror jeg eksempelvis ikke, at vi kan forvente de store ændringer i hverken pris eller omsættelighed,“ slutter formanden.

Med de ord vil vi rykke direkte ind i den pulserende storby, og spørge hvordan boligudspillet er blevet taget imod hos A/B Gammel Kongevej 167, beliggende på det eftertragtede Frederiksberg.

Udramatisk tilgang til udspillet

„Bevæggrundene for boligaftalen forstår jeg godt. Jeg ønsker også en blandet by, hvor flere har råd til en bolig.“ Dét fortæller formanden i A/B Gammel Kongevej 167. Han hedder Jesper Rohr Hansen og indtager en rolig og udramatisk tilgang til aftalegrundlaget.

“Det er mest internt i bestyrelsen, at vi har snakket om boligudspillet. Heldigvis er vi en forening, hvor folk bor i lang tid og hvor værdien ikke er tårnhøj. Havde situationen været omvendt, ville vi nok være mere dramatiske, men vi er rolige,“ fortæller Jesper Rohr Hansen, der selv har boet i foreningen i fem år.

Blev startskuddet til en vurderingsdebat

Boligudspillet blev dog startskuddet til en vigtig samtale i andelsboligforeningen. Nemlig om foreningen burde få opdateret sin ejendomsvurdering.
„Vi har i årevis brugt den offentlige vurdering, som jo de facto er ude af drift – og vi ved derfor ikke, hvad vores foreningen egentligt er værd i dag. Boligudspillet giver os nu muligheden for en fastfrysning, og derfor har vi taget debatten om en valuarvurdering op,“ siger Jesper Rohr Hansen og fortsætter:

„Lige nu er vi i proces om en ekstraordinær generalforsamling for at få pengene til at indhente valuarvurderingen. Her tager vi dialogen med udgangspunkt i boligaftalen og dens rammer for fastfrysning.“

Vi vil være risikoavers

Bliver valuarvurderingen stemt igennem, er formålet ikke en stor værdistigning nu, men en sikkerhed i at vide, hvad ejendommen og ens bolig egentligt er værd i dag.
„Vi ønsker en risikoavers tilgang, hvor vi bevarer en buffer, hvis der skulle ske et markedsfald eller andet. Vi ved godt, at det er penge på en vurdering, som vi principielt kan miste, hvis lovaftalen ændrer sig, men så har vi da indsigten i vores værdi,“ forklarer Jesper Rohr Hansen.

En del af det politiske spil

Udover den vigtige samtale om vurderingsprincippet, så understregede boligudspillet også forholdet mellem andelssektoren og de politiske beslutninger.

„Man bliver meget bevidst, når man bor i andelsboligforening om, hvor tætkoblet man er på lovgivning og politik. Meget mere end hvis man ejer sin bolig selv. Det er ude af ens hænder, hvad konsekvenserne kan blive og det virker lidt voldsomt,“ slutter formanden.