Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Altan.dk

Kritikken buldrer imens boligaftalen nu er til behandling i Folketinget

Corona eller ej. Boligaftalen agtes at træde i kraft som planlagt den 1. juli, og derfor er en række lovforslag sat til førstebehandling i Folketinget. Forslag der er uproduktive og vil koste andelshaverne dyrt, lyder kritikken fra EjendomDanmark.

På trods af omstændighederne med corona planlægger boligminister Kaare Dybvad Bek (S) fortsat, at boligaftalen vil træde i kraft den 1. juli 2020. Derfor fremlagde regeringen i tirsdags – den 28. april – en række lovforslag til første behandling i Folketinget. Lovforslag der ifølge EjendomDanmark vil betyde et stort prisfald på andelsboliger og tilmed kan koste over tusind arbejdspladser.

Karrensperioden skræmmer investorerne væk

En del af lovforslagene i boligaftalen omhandler en karensperiode på fem år, før en ny ejer af en udlejningsejendom kan hæve huslejen. Formålet er at komme udenlandske boligspekulanter til livs og undgå tårnhøje huslejestigninger.

Selvom andelsboligerne er undtaget karrensperioden kan den alligevel få økonomiske konsekvenser for andelshaverne. Det skyldes, at andelsboligforeninger vurderes på lige fod med udlejningsejendomme. Med karensperioden risikerer man nemlig at skræmme investorerne væk fra at købe sig ind i udlejningsejendomme.

Boligaftalen og andelsboligforeningerne

Boligaftale

Boligminister Kaare Dybvad Bek(S) vil sætte ind over for kortsigtede investeringer i private udlejningsejendomme. Derfor har han fundet et flertal for en ny boligaftale, som også har initiativer og forslag, der påvirker andelsboligmarkedet. Se alle artikler om det såkaldte Blackstone-forlig her –>

Et prisfald på 15-20 procent

Træder lovforslaget om karrensperioden i kraft spår EjendomDanmark et fald på mellem 15 og 20 procent i andelsboligernes værdi.

”Det, vi vil se i de kommende år, er desværre et prisfald på andelsboliger. Og coronakrisen gør det desværre ikke bedre. Så den enkelte andelshaver må desværre nok se frem til en ringere værdi,” siger EjendomDanmarks administrerende direktør, Jannick Nytoft, til BT.
I Finans Danmark er de enig med EjendomDanmark i, at karensperioden kan ramme andelshaverne.

Priserne på udlejningsejendomme er forbundet med andelsboligforeninger, fordi de skal prissættes efter at være udlejningsejendom som alternativ til andelsboligforening,” siger Peter Jayaswal, direktør for realkredit og ejendomsfinansiering i Finans Danmark.

Peter Jayaswal, direktør for realkredit og ejendomsfinansiering i Finans Danmark


Hvor store værditab melder Finans Danmark ikke. Tidligere på året lød vurderingen fra banker som Nordea og Jyske Bank dog på nogenlunde sammeværditab, som EjendomDanmark melder ud.

Boligminister kalder situationen for gunstig

Spørger man manden i centrum for aftalen, boligministeren Kaare Dybvad Bek, er værditab ikke noget, som andelshaverne skal bekymre sig om. Til Jyllands-Posten siger han:

”Jeg mener, at man som andelsbolighaver står i en gunstig situation lige som før.”
Samtidig slår han fast, at et lavere prisniveau på andelsboliger er grunden til, at langt de fleste andelsboliger sælges i dag.

”Langt de fleste andelsboliger bliver solgt, fordi priserne er lave, da man ønsker, at de skal være på en anden måde end ejerboliger. Jeg tror fortsat, at det vil være sådan”, siger ministeren.

I lovteksten gives der mulighed for, at andelsboligforeningerne kan fastfryse ejendomsværdien. Derfor taler en række eksperter også for, at andelsboligforeningerne får udarbejdet en valuarvurdering, så de har en opdateret vurderingsrapport på hånden inden den 1. juli. Indhentelsen af en valuarrapport kan kræve en godkendelse på generalforsamlingen, men da flere andelsboligforeninger grundet corona har måtte udskyde generalforsamlingen på ubestemt tid – er dette en udfordring.

Energikravet kan koste 1.500 jobs

Det er ikke blot et muligt fald i andelsboligernes værdi, som EjendomDanmark udtrykker bekymring for efter, at boligaftalen er sendt til behandling i Folketinget. Også energikravet kan få negative konsekvenser.

”Et flertal i Folketinget vil stramme reglerne for moderniseringer af ældre udlejningsejendomme. Vi finder forslagene uproduktive, men et flertal er et flertal. Vi foreslår dog, at lovgiverne i lyset af den økonomiske krise gør kravene til energirenoveringer mere fleksible, så de ikke kommer til at fungere som en prop for alle renoveringer,” siger Jannick Nytoft. For hvis færre lejligheder moderniseres vil det koste op mod 1.500 arbejdspladser i en tid, hvor corona i forvejen presser jobmarkedet.

I lovforslaget står, at energirenoveringerne skal være foretaget før der kan laves gennemgribende moderniseringer. Ifølge regeringens egne konsekvensberegninger vil det betyde, at der bliver moderniseret 1.000 færre lejligheder i anden halvdel af 2020 og cirka 2.000 færre i 2021. Tal der ifølge EjendomDanmark vil koste 1.500 arbejdspladser.


EjendomDanmark foreslår selv, at energikravet får en 3-årig indføringsfase med der formål at lejlighederne kan få foretaget gennemgribende moderniseringer– samtidig med at energirenoveringerne for hele ejendommen udføres.

”Forskellen på det fremsatte forslag og vores er, at energikravet ikke bremser for renoveringerne i en tid, hvor tusinder mister deres arbejde. På længere sigt vil udfaldet være det samme, men timingen af at indføre energikravet som en stopklods er meget uheldig,” slutter Jannick Nytoft.

Skriv en kommentar til artiklen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 kommentarer

AvatarKirsten Ho

Hvor repræsentativ er mon ABF’s undersøgelse om valuarvurderinger?
Man kunne kun svare ml. 0-5%, men min egen vurdering var kun stedet 2½ men jeg har set 5% nævnt. Næste spring var ml. 5-10, så det er ret store spring.

AvatarMette Blume

Hej Kirsten,
Tak for din henvendelse, jeg formoder, den vedrører denne artikel: https://www.andelsportal.dk/nyheder/andelshavere-fanget-dyre-mursten/?
Det er ellers et meget relevant og godt spørgsmål. Du har helt ret i, at det naturligvis er vigtigt at have sådanne detaljer in mente. Desværre har vi adgang til de konkrete data, der ligger bag de offentliggjorte tal, det havde ellers været interessant at dykke ned i dem.
Rigtig god dag til dig!
– Mette, Andelsportal.dk

Viser 0 af 2 kommentarer