Rotten – den ubudne gæst

Hvis der er tegn på rotter i andelsboligforeningen, har borgerne pligt til at anmelde det til kommunen. Pligten gælder også, selvom man kun har fundet spor af rotter i baggården, eller hvis man blot har mistanke om rottebesøg. Det stigende rotteproblem i Danmark betyder, at man som borger skal være særligt opmærksom på de langhalede kræ, da det er en dyr fornøjelse at invitere dem indenfor i andelsboligforeningen.

Bliv klogere på skadedyrsbekæmpelse i Andelsbogen –>

Synlige tegn på rotter i din andelsboligforening

Hvis der er rotter i boligforeningen, er man som regel ikke i tvivl. Rotterne efterlader nemlig en skarp og ildelugtende urin, som kan minde om kloaklugt eller lugten af svinestald. Er man i tvivl om, hvorvidt det er rotter eller afløbet, der lugter, efterlader rotten også de genkendelige cylinderformede ekskrementer, som oftest er sortbrune.
Udover urin og afføring er de særlige rottehuller også afslørende. Rottehullerne kan hovedsagligt identificeres ved ujævnheder nær kloakdæksler eller ved små huller i facaderne på bygningen. Er fliserne eller underfladen omkring kloakdækslet synkende, kan det være tegn på rotter, og du skal derfor være opmærksom på, om rotterne er på vej.

Rotten skal kun bruge størrelsen på en tokrone for at kunne krybe rundt

Giv rotten en tokrone og den tager 50.000

Hvis man ikke når at opdage rotterne, inden de er kommet inden døre, er problemet straks større. Rotterne kan nemlig gnave sig gennem paneler, vægge og gulve og skal ikke bruge mere end størrelsen på en tokrone for at kunne klemme deres lodne kroppe gennem hullet. Hold derfor altid øje med afgnavede træspåner omkring huller i træværket i din boligforening, da det kan være et afslørende spor.
Har der ikke været synlige tegn på rotter, kan deres særlige piben og kradsen i panelerne sandsynligvis afsløre dem. Ifølge Fødevarestyrelsen kan lydene også skyldes husmus eller andre dyr, men hvis lydene består af små skrig, er det næsten med sikkerhed rotter.

Sådan gør du ved mistanke om rotter

Har du mistanke om, eller opdager du rottetilstedeværelse, har du pligt til at melde til kommunen, hvor det primært er den tekniske forvaltning, der tager sig af rotteproblemet. Hvad enten du er grundejer eller lejer, påhviler den selvsamme pligt på dig. Det er ikke nok at sige det til din boligforenings vicevært eller påpege det overfor varmemesteren. Anmeldelsen skal indrapporteres direkte til de kommunale myndigheder på Borger.dk. Ser du en rotte, død eller levende, må du ikke røre den uden at være iført gummihandsker eller plastikpose, da rotterne er omvandrende smittebærere.

Der er naturligvis nogle forholdsregler, man som andelsboligforening og privatperson bør tage for at undgå rotterne i første omgang. Affald og skrammel er det rene slaraffenland for rotterne og er samtidig deres foretrukne gemmested. Sørg derfor altid for at fjerne affald og skrammel fra grunden. I mange boligforeninger har man nærliggende affaldscontainere, enten i gården eller tæt på opgangene. Det er vigtigt, at disse affaldsspande altid er tæt tillukkede, så duften fra madvarer og adgangen dertil begrænses. Især spiseligt affald tillokker rotterne, hvilket betyder, at dyrefoder ej heller må ligge og flyde udendørs.

» Rotter er som sådan ikke skadedyr eller noget problem, så længe de bliver nede i kloakkerne. Og det er netop derfor, vi benytter rottespær «

Frank Petersen, Kloakmester for Øens Ejendomsservice

Afværge i stedet for udrydde

Kloakmester Frank Petersen fra Øens Ejendomsservice har siden 2010 renoveret og inspiceret de sjællandske kloaksystemer for skadedyr. Han er både autoriseret kloakmester og rottebekæmper og har nogle gode råd til, hvordan man kommer de lodne kræ til livs. Frank Petersen mener, at bekæmpelsen handler mere om afværgelsen end om udryddelsen. Han mener, at kommunerne skal blive bedre til at agere i stedet for at reagere, ved eksempelvis at investere penge i rottespær, som kan holde rotterne nede i kloakkerne og væk fra ejendomskomplekserne. 

„Rotter er som sådan ikke skadedyr eller noget problem, så længe de bliver nede i kloakkerne. Og det er netop derfor, vi benytter rottespær,“ lyder det fra Frank Petersen.

Når Frank Petersen sætter rottespær op, benytter han de såkaldte WiseTraps fra det danske firma WiseCon, der er det førende produkt inde for rottespær-teknologi. WiseTraps har bl.a. været benyttet i Andelsboligforeningen Tystrup i Christiansfeld. De fik 650 rotter i kloaknettet på bare fire måneder efter at have benyttet de højteknologiske rottespær. Det unikke ved disse rottespær er ikke kun effektiviteten af fangster, men også at de har en indbygget triptæller på, som afslører hvor mange gange spærren har hugget indenfor en bestemt tidshorisont. Al den data sendes direkte til rottefængeren og kommunen. Derved kan rottebestanden kontrolleres og ressourcerne kan bruges alt efter behov.

En anden måde at analysere problemet på er via TV-inspektion. TV-inspektionen fungerer vha. et TV-stativ med samme tykkelse som en lille vandslange, der føres op til 8 meter ind i rørene. TV-inspektion er fordelagtig for både kommuner og boligforeninger, eftersom man kan vurdere rørenes tilstand og be- eller afkræfte, om der er rotter på spil, uden at skulle grave op. Selve TV-udstyret er et dyrt stykke legetøj og koster omkring 130.000 kroner. Det betyder, at alle kommunale rottefængere ikke nødvendigvis har råd til denne teknologi og bekæmpelsen af rotter i nogle tilfælde er mindre effektiv.

Bekæmpelse af rotter på overfladen

Hvis kloakbekæmpelsen har fejlet, eller rotten på anden vis er kommet op af kloakken og hærger din andelsboligforening, så er der flere muligheder hvorpå man kan holde de firbenede fjender fra foderbrættet. Selvom forebyggelse har fået en mere fremtrædende rolle med henblik på bekæmpelse af rotter, er fælder og rottegift (anti-koagulanter) stadig to effektive midler til at få bugt med rotterne.

Rottefængerne skelner mellem fælder og gift, afhængigt af om der er mennesker og husdyr involveret. Fælder er den typiske metode, hvis man har en formodning om, at rotten er kommet indenfor, mens antikoagulant-giften benyttes udenfor ved bygninger, eksempelvis boligforeninger.

Finansiering af rottebekæmpelsen

Det siger sig selv, at udryddelsen af rotter koster penge. Men hvem betaler egentlig? Det korte og mest præcise svar er, at det gør vi alle sammen. Hvor meget vi betaler, varierer dog fra kommune til kommune. I de kommuner, hvor rottebestanden er stigende og udgør et stort problem, som eksempelvis Aarhus, hvor rotteanmeldelser steg med hele 80 procent fra 2013 til 2016, betaler borgerne væsentligt mere end i andre byer, hvor plagen ikke er lige så påfaldende. Hver husejer betaler til rottebekæmpelsen via SKAT og er oftest angivet som en promille af ejendomsværdien. I Københavns Kommune betaler man eksempelvis et rottebekæmpelsesgebyr på 0.018 promille af ejendomsværdien.

Ifølge Miljøstyrelsen betalte hver indbygger et interval mellem 2,50 kroner og 62,50 kroner for rottebekæmpelse på ét år, hvilket må siges at være et beskedent beløb. For boligforeninger er reglerne dog anderledes. Når man er grundejer hviler der en særlig forpligtelse, da det kræves, at man har rottesikret kloaksystemet tilstrækkeligt. Viser en TV-inspektion, at der er utætheder eller brud i rørene, skal foreningen betale for at få det fixet af et autoriseret kloakfirma. Kommunen har naturligvis også en forpligtelse til at sikre en effektiv rottebekæmpelse, men kun i tilfælde af rotter på overfladen. Det betyder, at man som boligforening skal sørge for et rottesikret kloaksystem og kun kan få statslig hjælp i tilfælde af, at rotterne pibler rundt i gårdmiljøet eller andre steder på boligforeningens grund-areal.