Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Altan.dk

Statens Byggeforskningsinstitut kaster nyt lys over altansagen

Lysindfald og mangel på samme i forbindelse med etablering af nye altaner på eksisterende byggeri har i løbet af det sidste år været meget omdiskuteret. SBi har lavet en række dagslyssimuleringer, der illustrerer, hvordan forskellige altanopsætninger kan påvirke dagslyset hos underboen.

Opsætning af altaner i København har i en længere periode været omdiskuteret. Nye regler skulle gøre det lettere at få opsat altaner, men en omdiskuteret lysberegner gjorde det næsten helt umuligt. Løsningen blev, at lysberegneren blev fjernet og i stedet blev standardløsninger defineret ud fra, hvor langt der er til den bygning, der er overfor.

Spørgsmålet om, hvor meget en altan i overboens lejlighed betyder for dagslyset i lejligheden er dog stadig aktuelt.

Statens Byggeforskningsinstitut har udarbejdet en række simuleringer af altaners betydning for dagslyset i lejligheder, der ligger under altaner etableret på eksisterende byggeri. Den overordnede konklusion er, at altaner med en dybde på mere end en meter vil forringe dagslyset i lejlighederne under altanerne.

Ingen konkrete retningslinjer

Ud fra hensynet til dagslyset i de lejligheder, der ligger under altanerne, kan vi ikke anbefale altaner med en dybde på 100 cm eller mere. Men samtidig er en altan en vigtig kilde til frisk luft og dagslys, som betyder meget for livskvaliteten. Disse modsatrettede hensyn skal i den konkrete situation vejes op mod hinanden,” siger seniorforsker Àsta Logadóttir fra SBi.



I nogle af simuleringer er man kommet frem til , at en reduktion af altandybden på 20 cm, i nogle tilfælde kan betyde en fordobling af dagslyset hos underboen. Simuleringer fra Statens Byggeforskningsinstitut er udarbejdet med henblik på at finde mere præcis viden om, hvad altaner har af betydning for dagslyset.

Altaners indvirkning på dagslys hos underboen

Du kan her se, hvordan altaner kan påvirke dagslyset hos underboen. Der er taget udgangspunkt i en solskinsdag i april kl. 12 i en lejlighed, hvor stuen vender ud til gården. Der simuleres forskellige situationer med og uden altan. Rummet har en loftshøjde på 2,6 meter og bygningerne er fem etager høje. Selve gården er 20 meter lang og 20 meter bred.

Du kan læse meget mere om altansagen i artiklen “Altansagen tur – retur”. Retningslinjerne for opsætning af altaner i Københavns Kommune kan du finde i artiklen “Ud med lysberegner – ind med standardstørrelser”

Skriv en kommentar til artiklen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 kommentarer

AvatarSusanne Eberhard Petersen

Hej
Tak for det oplysende materiale om altaners indvirkning på dagslys hos underboen. Dog kan jeg ikke se hvilken etage lejligheden ligger på, der er vel stor forskel på konsekvenser for en stuelejlighed og en 4 sal i en 5 etagers bygning?
Venlig hilsen
Susanne

Hej Susanne,
Tak for din kommentar til vores artikel. Og jo – du har helt ret. Som udgangspunkt vil der være mere lys i en lejlighed jo højere du kommer op, og derfor kan der synes mindre lys i stueetagen, hvis der kommer altan på 1. sal.
Lejligheden i artiklen er en stuelejlighed.
Med venlig hilsen
Ida – Andeslportal.dk

Viser 0 af 2 kommentarer