Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Norca ApS

Opråb: Er flere andelsboligforeninger konkurstruede?

Helt op til 500 andelsboligforeninger kan være konkurstruede på grund af massive økonomiske problemer, sådan lyder udmeldingen fra foreningen af andelsboligforeninger i krise.

Op mod 500 andelsboligforeninger kan være konkurstruede, men de små foreninger accepterer at blive overset. Sådan lyder det fra foreningen for Andelsboligforeninger i krise, der samtidig opfordrer små foreninger i krise til at give sig til kende og få problemerne frem i lyset, hvilket der dog ifølge andelsboliganalytiker, Tejs Volfsberg Carstensen, nok først ville ske igennem et politisk fokus på området.

Fokus lige nu ligger på sidste uges andelsbolignyhed; Danmark største andelsboligforening, Hostrup Have, blev nemlig begæret konkurs af Nykredit. Foreningen skylder over det dobbelte af, hvad foreningen er værd. Dermed har 680 andelshavere i Hostrup Have nu fingrene i klemme rent økonomisk. Noget tyder dog på, at Hostrup Have ikke er den sidste andelsboligforening, der går konkurs. Tejs Volfsberg Carstensen forklarer nemlig til Politiken:

“Uden for København og Aarhus er mange små foreninger i dyb krise. Det er ofte ældre mennesker, der har købt andelene. Når én falder fra, hænger de andre på udgiften til en bolig, der er 0 kroner værd og ikke kan sælges. Det bliver en slags ’last man standing.”

Ifølge lektor og ekspert i boligøkonomi fra CBS, Jens Lunde, kan foreninger være tvunget til at lade sig gå konkurs, fordi de ikke kan betale udgifterne. Dette betyder blandt andet, at foreningens andelshavere mister det indskud, der har betalt andelsboligen.

Overbelåning og renteswaps er synderne

Grunden til en dårlig økonomi og medfølgende krise i flere andelsboligforeninger er som regel overbelåning eller de omdiskuterede renteswaps med rentetrapper. Lånetyperne kan gøre den månedlige boligafgift dyrere og dyrere, imens foreningens gæld gør, at andelsboligerne ingen værdi har. Andelshaverne vil med andre ord ikke kunne sælge eller fraflytte deres andelsbolig.

Du kan læse alt om lån med renteswaps, som er grund til nogle foreningers krise, her.
Ifølge Jens Lunde er det eneste positive for andelsboligforeninger med dårlige renteswap-aftaler den svagt stigende rente for tiden:

”Når renten stiger, falder den negative værdi af renteswappen, så gælden bliver mindre. Det må andelshaverne i foreningerne med belastende swaps håbe på”.

Lægger sig ikke ned uden kamp

I maj fik andelsboligforeningen Duegården på Frederiksberg lov af Højesteret til at gå konkurs, hvilket betød, at andelshaverne mistede deres andel og indskud, men at de dog ikke længere hæfter for gælden til Nykredit. Hostrup Have, som også er beliggende på Frederiksberg, vil heller ikke lægge sig ned uden kamp. Tidligere på året sagsøgte man Nykredit for dårlig rådgivning i forbindelse med renteswappen, og nu tages en anden kamp altså op om at pålægge ansvaret Nykredit, råde bod på økonomien og ikke mindst gøre Hostrup Have beboeligt økonomisk.

Andelsportal.dk vil selvfølgelig opdatere og følge Hostrup Have-sagen tæt.

Skriv en kommentar til artiklen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

1 kommentarer

Vil mene at de egentligt konkurstruede andelsforeninger bør kunne tælles på 2 hænder. Man skal huske på at en renteswap ender med at gå i 0 ved udløb; men de fleste har en opfattelse af andelsmarkedet som et sted, hvor man ikke må have tab og ikke for stor gevinst. Det er jo især de få foreninger med rentetrappe i kombi med swap, hvor der kan være en vis rimelighed i at folk defaulter, da ydelsen jo stiger over årene.
Der er dog i princippet ikke noget der ændre sig ved bebyggelse eller ved ydelse. Fordi en boligmasse bliver mere eller mindre værd.
1 problemet er dels at andelshavere ofte har en relativt kort tidshorisont 2. Dels at der kun er en modpart banken. Det kan være svært at forhandle bedre vilkår, når pengeinstitutet ved, at du ikke kan gå over til konkurrenten. Dette er en konstruktionsfejl. 3. Endelig egner andelsboligkoncepter sig som helhed ikke til swap. Det er forening af flere individer, hvis en defaulter skal de andre more or less kunne samle op Det gør at det kan vakle , når nogle kommer i vanskeligheder. Samtidig er det en svær forhandlingssituation for begge parter. da realkreditinstitutet jo ikke bare skal forhandle med en bondemand eller virksomhedsejer; men en række forskellige individer med forskellige ønsker.
På den ene side kunne man således ønske sig, at foreningerne havde viljen og muligheden for at køre swappen ud, da bankerne og dermed andelsboligmarkedet ville have muligheden for at undgå pådragelse af tab. Samtidig ville det være ønskeligt om modparten havde mulighed for og viljen til at give andelshaverne nogle rimelige vilkår. Dette er i praksis stort set umuligt, da de fleste andelshavere ikke har lyst til at betale de fleste af deres dage, til noget de *føler* er ingenting værd.
Når der modsætningsvis er tale om en slægtsgård eller lign. virker situationen noget nemmere ved det, at begge parter er interesserede i at undgå tab. Og ejeren har oftest en større tilknytning til virksomheden end det er tilfældet med en enkelt andelsbolig. Forhandlingen er også nemmere da denne er 1 til 1. Og med en vis fælles interesse i at aftale rimelige vilkår og undgå default. Det mangler desværre på andelsmarkedet.

Viser 0 af 1 kommentarer