Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Tømrermester RFA

Danmarks største andelsboligforening er begæret konkurs

Danmarks største andelsboligforening, Hostrups Have på Frederiksberg, er begæret konkurs af Nykredit. Hostrups Have har et lån på 2 milliarder hos Nykredit, og efter at foreningen har besluttet at sænke deres boligafgift mener Nykredit, at de misligholder deres lån.

Andelsboligforeningen Hostrups Have på Frederiksberg er begæret konkurs af Nykredit og derfor indkaldt til møde i Skifteretten i dag fredag d. 9 december, skriver Berlingske Business.

Andelsboligforeningen er landets største med knap 680 boliger og 30 erhvervslejemål fordelt på 60.000 kvadratmeter. AB Hostrups Have har et lån hos Nykredit på omkring 1,1 milliarder kroner og herudover en swap-aftale, der er negativ med 900 millioner kroner. Hostrups Haves ejendom er hertil blot vurderet til 745 millioner kroner.
 

Nykredit accepterer ikke huslejenedsættelse

Da andelsboligforeningen for nyligt på en ekstraordinær generalforsamling vedtog at nedsætte huslejen i foreningen, valgte Nykredit at begære foreningen konkurs. Nykredit mener, at en nedsættelse af huslejen vil betyde en misligholdelse af lånene hos banken og frygter at foreningen ikke længere kan overholde den aftale, som der er blevet indgået.

Nykredit vil derfor prøve at få huslejenedsættelsen annulleret i Skifteretten i dag.

Vi har på Andelsportal.dk tidligere på året skrevet om, hvordan en række andelsboligforeninger er havnet i alvorlige økonomiske problemer grundet de såkaldte swap-aftaler som har resulteret i alvorlig gæld for foreningerne.

Du kan læse mere om dette her: Swap-problemer i andelsboligforeninger

Hostrups Have ønsker at forhandle

Efter foreningens indkaldelse til Skifteretten i morges kl. 09.00, har Hostrups Have udtalt, at foreningen ikke ønsker at gå konkurs og derfor vil genoptage forhandlingerne med Nykredit.

Hostrups Have udtaler til Berlingske Business, at Nykredit ikke udelukkende kan give den misligholdte gæld til de nye huslejenedskæringer skylden, da økonomien på forhånd ikke var god.

Andelsboligforeningen ønskede at få erklæret swap-aftalen ugyldig, da Hostrups Have ikke mener, at Nykredit har gjort tilstrækkeligt for at fortælle om konsekvenserne ved denne aftale.

Skriv en kommentar til artiklen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *