Mod-urbaniseringen kommer – flere vælger storbylivet fra

Af en rapport* om flyttemønstre i den danske befolkning i 2016 fremgår det, at en mod-urbanisering så småt er ved at indtræde, og at store dele af befolkningen er begyndt at flytte væk fra de større byer. Særligt aldersgruppen 25-39 år flytter væk fra de større byer og ud i yder- og landkommuner.
For de 25-29-årige var der for eksempel i 2016 en nettotilflytning til landets yderkommuner. Det vil sige, at antallet af 25-29-årige, der flyttede til en yderkommune, er større end antallet, som flyttede derfra.

“De personer, der flytter ud af København eller Aarhus, er typisk unge mennesker i familier. Eller dem, som skal til at stifte familie. Det er de 25-39 årige, der flytter ud, og de flytter typisk ud med deres børn. Det kan man for eksempel se i København, hvor det største tab er de 0-4 årige, som flytter ud med deres forældre,“ fortæller fremtidsforsker Jesper Bo Jensen, der i mange år har beskæftiget sig med flyttemønstre i den danske befolkning.
 
* rapporten er udarbejdet af forskningschef Hans Thor Andersen og seniorforsker Helle Nørgaard ved Aalborg Universitet.

Det er især kommunerne lige uden for de store byer, der får de nye beboere, viser tal fra Danmarks Statistik. Men en ny tendens peger på, at udflyttere også er klar til at flytte endnu længere væk – og øerne er også ved at få fremgang:

“De, der flytter fra København, flytter ud på Sjælland. Selvfølgelig til de nære områder, men også til Odden og Slagelse. De flytter til Odsherred, Kalundborg, Als, Næstved, Guldborgsund, og så flytter de til øerne. De øer, der ligger rigtig pænt i flyttemønstrene, er Langeland, Ærø, Fanø, Læsø og Bornholm,“ siger Jesper Bo Jensen.

Farvel til storbystress og goddag til landlig nærhed

Ifølge Hanne Tanvig, som er seniorrådgiver og landdistriktsforsker ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, er der to forklaringer på, hvorfor børnefamilierne flytter fra storbyerne:

“Den ene årsag er økonomien: Det er blevet meget dyrere at bo i storbyer. Og i forbindelse med finanskrisen er der mange, der har været stavnsbundet til deres boliger. Men nu er der økonomisk igen åbnet op for nogle andre muligheder. De har simpelthen fået muligheden for at flytte ind i nye eller gamle boliger andre steder i landet,“ siger hun.

Men det er ikke kun opgangstiden, der giver dele af befolkningen blod på tanden til at flytte længere væk. Også ønsket om en anden livsform får børnefamilierne til at rykke teltpælene op:

“Udflytterne ønsker ofte en anden tilværelse, hvor der er større nærhed til natur, føling med vejr og vind, måske jord – og i højere grad nærhed til folk og de sociale fællesskaber, som kan give nogle trygge opvækstvilkår til deres børn.“

Efterspørgsel på andelsboliger uden for storbyen

Fravalget af storbyen handler om mental sundhed og en mindre stresset tilværelse med trygge rammer for både børn og voksne:

“I de mindre samfund er man altså lidt mere opmærksom på hinanden. Og selvom der kan være en vis kontrolvirksomhed forbundet med det, så er mange udflyttere glade for at bo et sted, hvor de tør lade deres børn løbe rundt udenfor – velvidende om, at der altid er nogle i lokalsamfundet, der kender børnene og ved, hvor de er,“ fortæller Hanne Tanvig.

Mod-urbanisering viser sig blandt andet ved, at flere land- og yderkommuner oplever en stigende nettotilflytning fra de store byer.

Bolig med køkken-alrum og gode naboer søges

Det er ikke kun børnefamilierne, der flytter ud. Også mange ressourcestærke ældre søger væk fra byerne for at få en anden tilværelse i deres sidste leveår. De flytter fra storbyen, fordi de har fundet nogle områder, der er særligt attraktive for dem, og flere er også klar til at søge endnu længere væk end børnefamilierne, fordi de ikke på samme måde er afhængige af at skulle pendle til et job i byen.

For udflytterne er selve boligen og de muligheder, der med netop denne bolig findes, vigtig, og så handler det om, at boligen er billigere, når den ikke er beliggende i enten København eller Aarhus.

Vi har lavet en del interviews med de mennesker, der flytter væk fra byerne, og for dem er der helt klart nogle krav til boligen. Der skal måske være mere plads til børnene og et køkken-alrum. Mange vil hellere gå på kompromis med pendlertiden, de har til og fra arbejde, end de vil gå på kompromis med at finde den rigtige bolig,

Jesper Bo Jensen, fremtidsforsker

Den rigtige bolig kan tage mange former, og ejerformen er tit underordnet. Det kan både være et rækkehus eller en andelsbolig. Men en af de ting, som særligt de yngre omkring de 30 vægter, er, at de kommer til at bo sammen med andre, der er samme sted i livet som dem selv:

“Noget af det mest efterspurgte er 3-4 familier, der vil flytte ud og bo sammen. De vil gerne flytte ud at bo sammen med nogle andre, der er som dem selv. For 10-15 år siden – inden finanskrisen – ville de fleste have en ejerbolig, men i dag kan vi se en tendens til, at flere prioriterer, at der kommer noget socialt og noget fællesskab ind over,“ fortæller Jesper Bo Jensen.

Erhvervsdimensionen skal tænkes med ind

Det er både håndværkere, pædagoger, akademikere og mediefolk, der flytter fra storbyen. Blandt andet fordi, at teknologien har gjort det muligt, at de arbejder andre steder inden for områder, der førhen krævede, at de var i byen.

“For mange kan vi se, der er en pendlingssituation, når de flytter ud, og den kan forsætte i et langt stykke tid. Men vi har også set nogle tendenser til, at arbejdet med tiden flytter med, og de pågældende tager arbejdet med sig hjem,“ siger Hanne Tanvig.

Men der er også dem, der flytter så langt væk fra byen, de kom fra, at pendling ikke er muligt:

Beretninger fra to andelsboligforeninger langt fra storbyen