Beretninger fra to andelsboligforeninger langt fra storbyen

AB Toldgaarden:

En andelsboligforening i grænselandet

Et stenkast fra den tyske grænse ligger andelsboligforeningen Toldgaarden i byen Padborg. Andelsboligforeningens ejendom er mere end blot en fryd for øjet med sin lysegule facade og det smukke lindetræ, der står i midten af gårdspladsen. Toldgaarden blev nemlig bygget tilbage i 1920’erne for at huse statens toldvæsen, som skulle patruljere langs den dansk-tyske grænse. I dag er det 16 andelshavere, der har adresse i den historiske ejendom.

“Det er dejligt at bo i en historisk bygning her i Padborg. Vi ligger i en god lomme tæt på naturen og ti minutter fra den nydelige gågade. Vores grund går lige op til grænsen, hvor man jo i gamle dage patruljerede, og hvor de nu er ved at sætte vildsvinehegn op. Og så er det jo dejligt nemt for os at handle ind i Flensborg.“

Sådan siger Jette Hedegaard med et smil i stemmen, da hun fortæller om andelsboligforeningens beliggenhed. Jette Hedegaard har boet i AB Toldgaarden i mere end 26 år og har gennem 18 år taget sig af posten som formand i foreningen. Nu er formandsposten givet videre til Ole Jarlnæs, der lige som Jette har stor respekt for ejendommens historie:

“Jeg har nu boet i Toldgaarden i to år, og jeg synes, at det går godt. Det handler meget om at søsætte renoveringer med respekt for den nuværende bygning, og så er det sjove, at vi kan gøre os nogle pudsige fund, såsom gamle porte, når væggene rives ned.“

Når andelsboligerne ikke sælger sig selv

“Det er nogenlunde det samme at drive en andelsboligforening i Padborg, som det er i storbyen. Udfordringerne er bare ikke ens,“ indleder Jette Hedegaard, mens hun reflekterer over, hvordan andelsboligdrift i Sønderjylland kan være anderledes end i storbyen, og der går ikke længe før, hun uddyber:

“Vores største udfordring er, at der er svært at sælge andelsboligerne her. Det lyder ikke til at være et problem i København, hvor andelsboligerne bliver revet væk. Vi er på den måde ‘Udkantsdanmark’ med mange pendlere og besøgende, men færre, der faktisk ønsker at bosætte sig her. Det gør det svært at komme af med vores andelsboliger, også selvom de er billige.“
Til gengæld oplever Jette Hedegaard, at der over de seneste år er kommet mere mangfoldighed blandt dem, der køber sig ind i andelsboligforeningen.

“Det har tidligere været en blandet beboergruppe aldersmæssigt, men det var begyndt at være lidt af et ollekolle af andelshavere i foreningen, hvor flere har boet her i mange år. Med tiden har vi dog oplevet, at der atter er flyttet nogle børnefamilier og unge ind. Det er vi smadder glade for. Vi vil gerne være en mangfoldig andelsboligforening,“ siger Jette Hedegaard, som påpeger, at der med legeplads og store boliger netop er rum til de større familier i AB Toldgaarden.

Årets andelsboligforening AB Marsvej

Andelsboligfællesskab vs. ‘Udkantsdanmark’

En anden vanskelighed, når boligkøbere rykker længere ud på landet, kan være et manglende kendskab til, hvad det egentligt vil sige at bo i en andelsboligforening.

“Når folk køber en andelsbolig hos os, skriver de under på, at de har læst om, hvordan det er at bo i vores forening. Men i virkeligheden er de færreste i starten klar over, hvad det betyder at købe sig ind i et andelsboligfællesskab,“ siger Jette Hedegaard. En situation, der i begyndelsen gjorde det svært at få andelshaverne i arbejdstøjet, når arbejdsdagene nærmede sig:

“Vi har to arbejdsdage om året, men i en periode kneb det med tilstrømning til dem, da folk ikke deltog. Vi lavede et bødesystem, hvilket betød, at folk mødte op. Selvom bødesystemet blev bortskaffet, mødte beboerne stadig op – og det har de gjort lige siden. Beboerne fandt nemlig ud af, at vi hygger os sammen,“ fortæller Jette Hedegaard som understreger, at sammenholdet i andelsboligforeningen i dag er rigtig godt.

Rådet fra os: Bestyrelsen skal turde tage dialogen

Skal Ole Jarlnæs og Jette Hedegaard videregive et godt råd til andre andelsboligforeninger, er budskabet klart:

“Jo mindre andelsboligforeningen er, jo bredere skal de skuldre være, der skal bære læsset. Derfor er det uhyre vigtigt, at man tør tage dialogen med andelshaverne og gøre det klart, hvad der forventes af dem, og hvilken rolle bestyrelsen har – og ligeså vigtigt, hvilken rolle bestyrelsen ikke har.“ Erfaringen i den sønderjyske andelsboligforening lyder nemlig, at tidsånden hos både unge og ældre har bevæget sig længere væk fra princippet om, ‘at vi løfter i flok’. Jette Hedegaard uddyber:

“Bestyrelsen kan nemt blive gjort til en slags viceværter, der skal kunne ordne det hele. Det handler derfor om at italesætte, at bestyrelsen ikke har alverdens tid og ikke skal stå for det hele. Sig højt, at det er en frivillig post at sidde i bestyrelsen, så kender alle rammerne. Det gælder ikke kun i Padborg, men i alle andelsboligforeninger.“

Gryneparken 2:

Andelsboligen er den gyldne mellemvej på Bornholm

I den anden ende af landet – omgivet af Østersøens brusende bølger – ligger solskinsøen Bornholm. I byen Svaneke finder vi andelsboligforeningen Gryneparken 2, der i modsætning til AB Toldgaarden blev etableret som et nybyggeri tilbage i 2006. Vi fanger Susanne Jensen, andelsboligforeningens formand, til en snak:

“Vores andelsboligforeningen blev i tidernes morgen grundlagt, da flere fra øen gerne ville af med deres store huse med haver og derfor slog sig sammen om et nybyggeri. Her var andelsboligforeningen en god boligform, hvor der både var plads til noget fælles og noget individuelt,“ fortæller Susanne Jensen, der selv flyttede til Bornholm for knap tre år siden med sin mand.

“Vi flyttede herover fra København med tankerne om et hus eller en lejlighed. Vi fandt hurtigt ud af, at det var valget mellem et hus i flere planer eller et hus, der skulle restaureres kraftigt. Antallet af lejligheder er ret begrænset på Bornholm. Vi syntes derfor, at andelsboligen var en god mellemvej, da den dels var billigere at købe end et hus og som boform samtidig gav tilflyttere som os mulighed for at blive en del af øen og lokalmiljøet,“ erindrer Susanne Jensen.

Lokalsamfundet kommer i første række

For Susanne Jensen, som selv var vant til kollektiver fra sine tidligere bopæle, lå andelstanken meget naturligt. Men ikke hos alle beboerne var dette en selvfølge i begyndelsen.

“Der er flere andelsboligforeninger på Bornholm, end man regner med, men det er ikke ensbetydende med, at andelstanken dominerer. Vi har et enkelt par, der tidligere har boet i andelsbolig, men ellers er der flere, der egentligt ikke vidste på forhånd, hvad fællesskabet indebærer. Det er vi heldigvis blevet bedre til i vores forening, hvor der er stor tilslutning, når vi inviterer til generalforsamling eller fællesarrangementer,“ fortæller formanden, som mener, at andelsboligfælleskabet måske bliver overskygget af de mange lokale fællesskaber, der findes på Bornholm.

Når ventelister og hjemmeside ikke er en selvfølge

Én ting, der klart adskiller andelsboligforeningen i Svaneke fra foreningerne i storbyen, er graden af efterspørgsel på boligerne. Faktisk er det mindre end et år siden, at andelsboligforeningen Gryneparken 2 for første gang skulle tage stilling til ventelister:

“Hvis man tænker på en andelsboligforening i en Nørrebroejendom, tænker jeg, at der er store som små lejligheder med både interne og eksterne ventelister, hvor der er en naturlig udskiftning i beboerne. Sådan er det ikke her. Faktisk var det først i sommerferien 2018, at vi blev konfronteret med ventelistepricippet, da vi fik en henvendelse fra en, der gerne ville skrives op. Så måtte vi jo tage stilling til det,“ fortæller Susanne Jensen.

“Det sætter andre tanker i gang som behovet for en hjemmeside. For hvordan annoncerer vi egentligt, at vi eksisterer? Slår man op under andelsboliger i Svaneke, kommer vi ikke frem,“ lyder det fra formanden, som fortsætter:

“Bare det, at vi sender beboerinformationer ud på mail, er nyt. Vi plejede altid at gå fysisk over med papirerne hos den enkelte. Det var i sig selv et stort skridt at gå væk fra det, men man revolutionerer jo ikke en forening over natten.“

Børnefamilier søges

Skal Susanne Jensen komme med et fremtidigt ønske, så indebærer det en mere blandet boligmasse med både børn, unge, familier, enlige og ældre.

“Det kunne være dejligt, hvis der kom endnu flere børnefamilier til foreningen, så det ikke ender i et rent rollatorparadis. Udviklingen på Bornholm er heldigvis til vores fordel. Førhen skulle man have jobbet først og så kunne man nemt få en bolig på Bornholm, men nu skal man have boligen først. Det betyder, at nye tilflyttere til Bornholm måske ser muligheder i nogle andre boformer, så som andelsboligen,“ slutter Susanne Jensen.