I seniorbofællesskabet Langager er nøgleordet netværk

“Det gælder om at have et netværk. Du bliver mindre og mindre mobil med årene, og så er det rart, at du har dannet et netværk og ikke skal flytte, når du er blevet alene. For der har du måske ikke det samme overskud, og du er blevet 10 år ældre.“Ordene kommer fra Inge Tolberg, som sammen med sin mand Aage Tolberg var dem, der var med til at starte andelsboligforeningen Langager op som et seniorbofællesskab. Og Aage Tolberg samstemmer:

“Vi valgte at starte et seniorbofællesskab op, fordi ingen af os ville bo i vores store hus alene, vi ville sælge det og få ryddet op. Vi ville også sikre hinanden, at den længst levende kunne blive boende i en ældrevenlig bolig. Og vores børn har været lykkelige over, at vi har gjort det,“ siger han og smiler.

I den 107 kvadratmeter store bolig er væggene prydet af Inge Tolbergs patchwork – hendes store hobby. Hun har to gange haft udstilling i fælleshuset, når der har været ophold i husets skiftende udstillinger af lokal kunst på væggene.

“Vi har en håndarbejdsgruppe én gang om ugen, og alle er velkomne også bare til en kop kaffe og en sludder, du behøver ikke at kunne sy,“ siger hun.

Beboernes oprindelige indskud i 2008:
Andelsbolig på 80 m2:	kr. 762.740
Andelsbolig på 85 m2:	kr. 786.016
Andelsbolig på 100 m2:	kr. 855.843
Andelsbolig på 107 m2:	kr. 888.428
Andelsbolig på 109 m2:	kr. 897.739

Du skal være fyldt 50 og højst 70 år

Der bor i alt 37 beboere i Langager. Du skal være fyldt 50 år for at flytte ind, men må ikke være over 70, og det er ikke tilladt at have hjemmeboende børn. Beboerne står selv for at vedligeholde deres bolig indvendig og udvendig, men hjælpes ad med de grønne områder samt mindre vedligeholdelse af fælleshuset.

Boligerne har privat for- og baghave og beboelsesarealet tæller fra 80 til 109 kvadratmeter. Der er god plads og dørkarmene er ekstra brede og uden dørtrin. Boligerne fik mange individuelle tilretninger i byggefasen ligesom alle køkkener er forskellige. Boligerne er attraktive og på ventelisten står i dag 15 seniorer.

Langager er bygget på vilje, stædighed og gode kontakter

I begyndelsen lå projektet om et andelsbofællesskab for seniorer ikke lige til. De første spæde tanker blev tænkt tilbage i 2000, da Greve Kommune kom med en ny landskabsplan. Aage og Inge Tolberg var hurtige til at vise interesse, og stiftede en interesseforening med det formål at skabe et seniorbofællesskab.

“Vi så landskabsplanen og sagde, der vil vi gerne bo, så vi lavede en interesseforening med godt 60-70 interesserede. På et tidspunkt skulle man betale kr. 10.000 for at være med – så det sorterede nogle fra og efterhånden som foreningen tog form som andelsboligforening og andelsindskuddet blev endeligt – rykkede vi nærmere muligheden for at kunne købe grunden,“ siger Aage Tolberg.

Med vilje, stædighed og gode kontakter til advokat, arkitekt, ingeniør og byggerådgiver fik Inge og Aage Tolberg planerne om et seniorbofællesskab ført ud i livet sammen med de kommende beboere. De drev projektet frem. Langsomt, men sikkert. Og med stiftelsen af en andelsboligforening kunne Langager frit købe grunden af kommunen uden den gik i udbud.

Det første spadestik blev taget i juli 2007. Alle boligerne er bygget indendørs på en fabrik i Løgstør som derefter blev samlet på grunden i Karlslunde. Den første beboer flyttede ind i januar 2008 og inden året var omme, var boligerne i Langager fyldt op.
 

De første huse ankommer i 2007 fra fabrikken i Løgstør.

Fælleshuset er det naturlige samlingspunkt

Langagers fælleshus med plads til 50 mennesker blev hurtigt det naturlige samlingspunkt i seniorbofællesskabet. Og i dag er der sammenkomster og arrangementer flere gange om ugen. Netop det sociale samvær samt det at ville det sociale er vigtigt for parret.

“Når nye interesserede købere kommer for at se stedet, så siger de altid, at de ikke vil spise sammen hver anden dag, og at de ikke vil lave mad til 30 mennesker. Men vi har ikke noget vi skal, vi har et tilbud om det,“ siger Inge Tolberg, men pointerer:

“Jeg tror, at seniorer der er interesseret i at bo i Langager finder ud af, at de gerne vil have et netværk, og når de så kommer herned, så påtaler jeg altid, at det ikke bare er en bolig, de skal have. Jeg synes, at det er en god idé, at de tænker over, hvad de køber sig ind i, og om de vil være en del af et fællesskab. Ellers synes jeg ikke, det er her man skal bo.“ Aage Tolberg tilføjer:

„I Langager kan du få et netværk, hvis du vil. Eller du kan passe dig selv, hvis du vil. Men tingene og aktiviteterne er her.“
Inge Tolberg

Fælleshuset danner rammen om mange sociale arrangementer. Her kan sidde 50 mennesker.

Et overflødighedshorn af sociale aktiviteter

Næste beboer vi mødte i seniorbofællesskabet Langager var 85-årige Irene Andersen:

“Min datter og svingersøn sagde, at jeg lignede en gammel dame inden jeg flyttede ind i Langager. Det gør jeg ikke mere. Nu beder familien mig om at holde mig i ro og ikke suse ind til byen for tit,“ siger Irene Andersen.

Et eksotisk seniorbofællesskab, hvor naboer mødes til petanquespil under palmerne

På Irenes sofabord ligger læseklubbens seneste bog. De er ved at læse Jan Guillous bog ‘Dem der dræber drømme sover aldrig’. Læseklubben er en af de mange fritidsaktiviteter som Irene Andersen deltager i, og et hurtigt kig på seniorbofællesskabets hjemmeside afslører, at der er mange at vælge imellem.

“Vi har lige været en tur på Frederiksborg Slot og næste tur går til Københavns Byret,“ siger Irene Andersen begejstret og fortsætter:

“Vi har også en fastelavnsfest næste søndag, hvor der er en herre- og en dametønde. Når vi er færdige, er der jægerte (te med rom red.) og flæskestegssandwich.“

Udover de mange ture og sæsonbetonede sammenkomster deltager Irene Andersen også i Club Madame. Her mødes foreningens kvinder hver 10. uge og laver mad sammen – mænd ingen adgang. Derudover deltager hun også i syklubben.

“Jeg syer ikke, men jeg tager gerne en kop kaffe og en sludder med dem,“ siger hun.

Irene Andersen er på vej ned til stationen. Hun skal til byen.

Havde aldrig overvejet at flytte i et seniorbofællesskab

Et seniorbofælleskab var ikke just det Irene Andersen havde i tankerne tilbage i 2007, da hun for første gang hørte om Langager.

Irene Andersens mand var netop gået bort, og hun boede stadig i det store hus på Elmevej i Greve med tilhørende have. Hun mente ikke, at det var for meget at klare. Hun var glad for størrelsen, haven og kendte naboerne.

Men datteren Lisa havde læst i lokalavisen om det nyopstartede seniorbofællesskab kaldet Langager. Mor og datter begyndte derfor at komme til møderne, som Inge og Aage Tolberg blandt andet stod i spidsen for. Og Irene Andersen begyndte at kunne se idéen med at flytte fra den store bolig, mens overskuddet stadig var intakt.

Hun havde aldrig prøvet at bo i et bofællesskab før og kendte ingen som gjorde, men interessen for det tog hurtigt fart fortæller hun:

“Jeg har boet her i over 10 år nu, men allerede to til tre dage efter jeg var flyttet ind, begyndte jeg at tænkte, at det her nok ikke var så dumt endda. Jeg skulle dog lige sælge en del møbler. Jeg gik jo fra 200 til 107 kvadratmeter. Efter lidt tid begyndte jeg at blive glad for boligens størrelse, og jeg er jo udadvendt af natur, så jeg lærte hurtigt mine naboer at kende, og de er guld værd,“ siger Irene Andersen og fortsætter:

“Jeg har verdens bedste naboer. Da jeg flyttede ind begyndte jeg at møde dem, når jeg var ude med skraldet eller sad i forhaven. Vi talte om vejret, og om de også havde set den lille hare i baghaven i morges.“

Det gode naboskab havde Irene Andersen også i det tidligere hus på Elmevej, men slet ikke i samme omfang.

Naboskab og netværk

Beboerne i Langager vil alle fællesskabet, og det er en vigtig forskel fra, hvordan det var på Elmevej. Her kendte hun sine naboer, men de kom ikke hinanden ved på samme måde som i Langager. Beboerne hjælper nemlig både hinanden med at give et lift til lufthavnen og få dagligvareindkøbene i hus, hvis det kniber med at klare det selv.

“Vi render ikke hinanden på dørene, men vi kommer hinanden ved. Man kan ikke forlange, at de hjælper mig, og vi er ikke sat til for at pleje hinanden, men til at holde øje med hinanden,“ siger hun.

Når Irene Andersen skal opereres for grå stær i begge øjne om ikke så længe, så har hendes nabo allerede tilbudt at hjælpe med at dryppe hendes øjne, når hun er tilbage fra operationen.
 

Ærinder skal passes.

Savner ikke sin gamle villa

De mange aktiviteter betyder, at der altid er noget at lave for beboerne i Langager, hvis man har lyst. Ingen er nemlig tvunget til at deltage i hverken julekomsammen eller de mange grillaftener om sommeren. Det hele er frivilligt. Og Irene Andersen har rigeligt at se til.

“Vores aktiviteter betyder, at jeg ikke har ret meget tid til andet,“ siger hun og fortsætter: „Jeg kunne gå til noget hver uge, hvis jeg ville. Og ingen af os herude sidder og tænker ‘åh mine børn besøger mig aldrig’, vi tænker derimod, ‘åh gud – er det allerede på lørdag de kommer, og jeg har ikke købt ind endnu’,“ siger Irene Andersen og griner.

Hun har ikke set sig tilbage siden hun flyttede fra sine 200 kvadratmeter på Elmevej tilbage i 2008 og ind i Langager. Og hvis hun kun må vælge én ting, der er det bedste ved Langager, svarer hun prompte, at det er naboskabet.

“Jeg sætter pris på mine gode naboer. De fylder i min hverdag, og det er dem jeg skal leve hverdagslivet med. Vi har det godt i Langager, og man er et skarn, hvis man ikke sætter pris på at bo her,“ afslutter Irene Andersen.

Dagen efter Andelsbolig Nyt har været på besøg venter den årlige generalforsamling for de 37 beboere. Her skal de blandt snakke om vedligeholdelsen af deres udendørsarealer, og selvom alderen ikke trygger endnu, er der alligevel to robotplæneklippere til afstemning.
 

Går du med overvejelser om at gøre andelsboligforeningen til et seniorbofællesskab?

Vi har snakket med advokat Erik Matthiesen fra ADVODAN om, hvilke regler man som andelsboligforening skal være opmærksom på, hvis foreningen ønsker at blive et seniorbofællesskab. Bliv klogere her: Regler for ventelister i seniorbofællesskaber.