Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Rohde & Hansen Ejendomsservice ApS

Gratis tilskud til energitjek

For andelsboligforeninger i Københavns Kommune er det nu muligt at ansøge om et gratis tilskud til et energitjek. Og puljen falder på et tørt sted med de meget høje energipriser, som også kan mærkes i landets andelsboligforeninger. Med et energitjek bliver det nemlig tydeliggjort, hvor energieffektiv andelsboligforeningens ejendom er, samt hvilke forbedringer der er fordelagtige at foretage for at opnå en besparelse på energiforbruget.

Efteråret og vinterens kolde vejr står for døren. De kolde temperaturer er især ubelejlige, hvis man er bosiddende i en ældre ejendom, der kræver et højt energiforbrug til opvarmning. Dette vil Københavns Kommune komme til livs, og tilbyder derfor etageejendomme i kommunen at ansøge om et gratis tilskud til energitjek af ejendommen.

Hvad dækker puljen?

Puljen, som Københavns Kommune har åbnet op for, er gratis at øge om for andelsboligforeninger i kommunen. Puljen giver et tilskud på 20.000 kr. til energitjek af ejendommen.

Hvad indebærer et energitjek?

Energitjekket, som jeres andelsboligforening kan få tilskud til, består af en gennemgang af ejendommen, som udmønter sig i et opdateret eller nyt energimærke på ejendommen. Energimærket viser, hvor energieffektiv jeres ejendom er. Dertil vil I også få afdækket hvilke forbedringer, som I med fordel kan investere i for at opnå besparelser på energiforbruget. I forbindelse med energitjekket vil der desuden også være en gennemgang af fjernevarmecentralen, og jeres centrale ventilationsanlæg, hvis I også har sådan et.
Energitjekket indebærer altså forslag til de energioptimeringer, jeres forening bør foretage.

Hvordan søger man om tilskuddet?

Tilskuddet skal søges inden 1. december 2022, hvor puljen lukkes. Ansøgningerne vil blive behandlet løbende. Man kommer i betragtning til tilskuddet efter først-til-mølle-princippet. 

Hvad sker der efter ansøgningen er sendt afsted?

Hvis jeres forening bliver godkendt til tilskuddet, vil I blive kontaktet af Dansk Energi Management, der udfører energitjekket for kommunen. De besøger jeres ejendom og udarbejder en energimærkning og gennemgår fjernvarmecentralen. Dansk Energi Management vil herefter fremlægge de vigtigste pointer fra energirapporten og gennemgangen. Denne gennemgang kan ske på et bestyrelsesmøde eller til generalforsamlingen.

Hvorfor er det en god idé at søge?

Energitjekket og energimærket, som I får udarbejdet, er startskuddet til at jeres ejendom kan blive energirenoveret. Med et energimærke har jeres forening nemlig også mulighed for at søge Københavns Kommunens Bygningsrenoveringspulje. Denne pulje vil støtte jer økonomisk i renoveringer, der giver lavere energiregninger, bedre indeklima og mere værdi på jeres ejendom.

Læs mere om Københavns Kommunens Bygningsrenoveringspulje her

Hvis foreningen ikke ligger i Københavns Kommune er jeres andelsboligforening ikke en del af Københavns Kommune, findes der stadig Energistyrelsens tilskudspulje – Bygningspuljen – som også kan søges af andelsboligforeninger. Næste pulje åbner i 2023, hvor den deles op i en varmepumpepulje og en energirenoveringspulje.

Vi har samlet alt relevant viden omkring tilskud i andelsboligforeninger i denne artikel: Nyt energitilskud er også for andelsboligforeninger

Skriv en kommentar til artiklen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *