Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Tømrermester RFA

Finanstilsynet advarer: Pas på med lån til andelsboliger

Andelsboligmarkedet er fortsat glohedt i storbyerne, og det betyder en prisstigning på andelsboliger. Men at betale prisen kan nu blive svært. Finanstilsynet advarer med en rapport de danske banker til at passe på med at låne til andelsboliger i Aarhus og København. Vi ser nærmere på rapporten her.

Prisen på en andelsbolig er steget med 16 procent

Det er ikke noget nyt under solen, at andelsboligerne sælger sig selv i storbyerne. Faktisk viser nye tal, at kun 60 andelsboliger blev sat til salg gennem en ejendomsmægler i København i maj-måned. Til sammenligning var tallet 2.051 andelsboliger i samme periode i 2010. Det øgede selvsalg skyldes både boligmangel og massive prisstigninger på ejerboliger, som gør andelsboligerne ekstra attraktive.

Ejerboligerne er dog ikke de eneste, som er steget i pris. Tal fra Danmarks Statistik, som blev offentliggjort i februar, viser nemlig, at prisen på en andelslejlighed er steget med 16 procent fra første kvartal 2014 til andet kvartal 2017. Hvilket naturligt betyder, at der skal større lån til at finansiere et andelsboligkøb. Et lån, som Finanstilsynet i en ny rapport nu advarer bankerne om at udstede.

Prisstigninger på andelslejligheder er langt bagefter ejerlejligheder

Finanstilsynet: Lån til andelsboliger er for risikobetonede

Anbefalingen i en ny rapport fra Finanstilsynet er klar: Pas på med lån til andelsboliger, banker. Grunden er, at tilsynet finder lånene for risikobetonede.

“Købere af andelsboliger i København og Aarhus bliver ofte bevilget lån, der er risikobetonede for både dem selv og deres bank, hvis priserne falder,” fremgår det af rapporten. Rapporten er baseret på en undersøgelse af udvalgte udlån til finansiering af andelsboliger i både Danske Bank, Nykredit Bank, Arbejdernes Landsbank, Lån & Spar Bank, Sparekassen Kronjylland og Sparekassen Sjælland-Fyn.

Risikoen mener Finanstilsynet hænger sammen med, at konkurrencen mellem bankerne har medført en mere risikobetonet låneadfærd.

Godkendte lånere har en alt for svag økonomi

Undersøgelsen af bankernes lån til andelsboliger viste også, at ikke alle institutter kræver en egenfinansiering på 5 procent, som ellers er forventeligt.

Hovedregel om 5 procent i egenfinansiering af handelsprisen for andelsbeviset tillagt den forholdsmæssige andel af foreningens gæld. Denne tilgang harmonerer med mange institutters tilsvarende krav til passende egenfinansiering for ejer- eller fritidsboliger. Hovedreglen blev dog fraveget i nogle tilfælde,

Finanstilsynets rapport

På baggrund af dette er rådet fra Finanstilsynet, at bankerne udviser større forsigtighed i forhold til at låne til kunder med et lavt rådighedsbeløb eller dem, der i forvejen har gæld. På den måde kan bankerne sikre, at kunderne har økonomi til at klare faldende ejendomspriser. En anbefaling, der ikke burde være svær for bankerne at overholde, da den nye andelsboliglov netop stiller krav til, at fremtidige købere af en andelsbolig selv skal lægge 5 procent af købesummen. Et krav, som trådte i kraft den 1. juli 2018.

Skriv en kommentar til artiklen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *