Hvad gør vi med fastfrysningen?
Mange andelsboligforeninger har en fastfrosset ejendomsvurdering, der er indhentet før 1. juli 2020. Men er det en god idé? Er der et godt tidspunkt eller en regel for, hvornår fastfrysningen skal fjernes?
Efter indførelsen af det såkaldte Blackstone-indgreb, har det siden den 1. juli 2020 ifølge Andelsboligforeningslovens § 5, stk. 3 været tilladt for andelsboligforeninger at bevare deres valuarvurdering, forudsat at den blev indhentet før den 1. juli 2020 og var under 18 måneder gammel på det tidspunkt. Fastholdelsen af den gamle valuarvurdering er blevet kendt som en fastfrysning og mange af landets andelsboligforeninger har valgt at benytte sig af muligheden.
Ejendomsmarkedet har oplevet prisændringer siden 2020 – både fald og stigninger. Derfor ved nogle foreninger også, at værdien af deres forenings fælles ejendom er steget – i nogle tilfælde endda markant.
Derfor spekulerer flere på, om det er blevet tid til at sige farvel til fastfrysningen og i stedet lade markedet afgøre, hvad prisen på ejendommen skal være?
Farvel til forsikring om prisfald?
Fastfrysningen kan ses som en gratis beskyttelse mod nedgang i priserne. I en artikel i Berlingske foreslår Rasmus Juul-Nyholm, som er bestyrelsesformand og medejer af administrationsselskabet Cobblestone, at foreningerne beslutter sig for en procentstigning og slipper fastfrysningen, når en ny vurdering kommer over det niveau:
Min vinkel vil være en værdistigning på minimum ti procent, og er det en forening med en sårbar økonomi eller mange nye, skal det nok være mere end det,
siger Rasmus Juul-Nyholm til Berlingske 28. maj 2023.
Blev foreningens ejendom eksempelvis vurderet til 100 millioner kroner i 2020, mens den aktuelle markedspris, som er inkluderet i regnskabet, viser, at ejendommen nu er steget til 110 millioner kroner, så kan andelskronen opjusteres.
Andelskronen beregnes typisk ved at tage udgangspunkt i værdien af den fælles ejendom og fratrække gæld samt hensættelser.
Ingen fortrydelsesret
Der kan være forskellige behov i foreningerne og nogle, der gennemgår en større renovering kan eksempelvis have en anden bevæggrund. Jan Hansen fra ABF udtaler:
“Det kan eksempelvis være, at foreningen gerne vil sætte et større renoveringsarbejde i gang, og man kan se, at andelskronen ellers vil falde.”
Siger man farvel til fastfrysningen er det for altid – der er ingen fortrydelsesret på beslutningen.
Det er derfor en rigtig god idé, at beslutningen om at sige farvel til fastfrysningen er velovervejet.
Foreningen kan passende søge rådgivning til beslutningen – både hos deres valuar, finansielle rådgiver eller administrationsselskab.
Hvad gør I i jeres andelsboligforening?
Taler I om at sige farvel til fastfrysningen eller er I glade for at have den forsikring, som en fastfrysning er? Læg gerne en kommentar i feltet herunder.