Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Bykærs Anlæg ApS

Krise: Blackstone-forhandlinger brudt sammen

Ifølge de blå partier og radikale forringer boligministerens Blackstone-indgreb boligmassen, spiser for meget af statens pengetank og går ud over andelshaverne. Derudover mener de, at der ikke vil være et incitament for investering og renovering af udlejningsejendomme.

Regeringen foreslår en karensperiode på 7 år fra en investor køber en ejendom og renoverer den – til de må hæve huslejen. Det vil skabe et spekulationsstop, som skal gøre det uattraktivt for investorer, med kortsigtede fortjeneste for øje at opkøbe danske udlejningsejendomme. Men de blå partier inklusiv de radikale vil ikke lege med. Begrundelsen giver de ifølge DR i en pressemeddelelse:

”Regeringen har foreslået en karensperiode på syv år, hvilket et flertal af partierne afviste at gå med til, da en sådan vil udskyde vigtige klimainvesteringer i boligmassen.”
Og eftermiddag vil de Radikale, med Jens Rohde i spidsen ifølge DR, fremlægge den aftale, han lavede udenom regeringen i går aftes.

Boligaftalen og andelsboligforeningerne

Boligaftale

Boligminister Kaare Dybvad Bek(S) vil sætte ind over for kortsigtede investeringer i private udlejningsejendomme. Derfor har han fundet et flertal for en ny boligaftale, som også har initiativer og forslag, der påvirker andelsboligmarkedet. Se alle artikler om det såkaldte Blackstone-forlig her –>

Andelsboliger hænger sammen med udlejningsejendomme

Andelsboligerne spiller en vigtig rolle i regeringens forhandlinger, fordi andelsboligmarkedet hænger direkte sammen med markedet for udlejningsejendomme. Værdisætningen af andelsboliger bliver nemlig fastlagt ud fra, hvad andelsboligforeningens ejendom ville kunne udlejes til. Og er der et prisstop i værdien for udlejningsejendomme, vil det påvirke andelsboligmarkedet.

Kaare Dybvad Bek udtaler, at et spekulationsstop ikke vil berøre andelsboligerne. Det regnestykke bakker Finanstilsynet op om. Boligministeren uddyber:

”Jeg har hele tiden sagt, at jeg kun ville lave et indgreb, hvis det reelt ville ramme de kortsigtede spekulanter, samtidig med at vi friholder andelsboligerne. Derfor foreslog vi et spekulantstop, fordi det vil ramme de meget kortsigtede spekulanter og ifølge Finanstilsynet ikke vil ramme andelsboligerne. Derfor er jeg selvfølgelig også lidt uforstående over for, at der ikke er opbakning til forslaget.”

Boligministerens forslag mod bolighajer rammer ikke andelshavere

Boligekspert bakker op

Curt Liliegreen, der er direktør i Boligøkonomisk Videnscenter og boligøkonom, tvivler på, at en aftale uden en karensperiode vil holde boligspekulanter ude. Han udtaler sig til DR om muligheden for at sætte karensperioden yderligere ned til for eksempel 5 år:

”Du kan altid diskutere længden på karensperioden. Det kan måske godt lade sig gøre med en periode på fem år, hvis du gør noget andet også.”

Dét andet kunne ifølge Curt Liliegreen være, at prisen på moderniseringen skulle hæves. I dag er kravet, at en ejendom skal moderniseres for mindst 257.000 kroner før en udlejer, må hæve huslejen. Det beløb kunne regeringen overveje at sætte op, hvis karensperioden lød på for eksempel 5 år.

Til de sammenbrudte forhandlinger udtaler Kaare Dybvad Bek, at:

”Vi har i de senere år set eksempler på udlejere, der chikanerer deres lejere og forsøger at presse dem ud, for at kunne hæve huslejen. Det er klart, at jeg er nervøs for, at vi nu fortsat vil opleve det pres på vores billige lejeboliger.”

På Andelsportal.dk føler vi udviklingen nøje.

Ekspertgruppe: Sådan kan de udenlandske bolighajer bremses

Skriv en kommentar til artiklen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *