Ny analyse: Andelsboligmarkedet er i fin form
Er man på udkig efter en andelsbolig, skal man være heldig. På trods af forskellige faktorer, der har truet de stigende priser på andelsboligmarkedet, er der fortsat stigende efterspørgsel på dem. Faktisk bliver de fleste andelsboliger sjældent opslået hos ejendomsmæglere. Andelsboligmarkedet er med andre ord i fin form, viser en ny analyse fra Realkredit Danmark/Danske Bank.
Forgæves har mange ventet tålmodigt på opdateringer af de offentlige vurderinger af andelsboliger, og paragraf 5,2-indgrebet, bedre kendt som Blackstone-loven, har skabt en del forvirring for andelsboligforeningerne. Man har hørt gang på gang, at andelsboligmarkedet eftersignende snart skulle møde modvind. Virkeligheden ser dog helt anderledes ud ifølge en ny rapport fra Realkredit Danmark med titlen ”Andelsboligmarkedet i fortsat fin form”, som vi her i artiklen dykker ned i.
”Helt generelt viser analysen, at det generelt er gode tider på andelsboligmarkedet,” siger Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom hos Realkredit Danmark/Danske Bank, som har udarbejdet rapporten.
Andelsboliger går som varmt brød
Godt halvdelen af alle andelsboliger befinder sig i København by, hvor boligformen udgør mere end 20 procent af den samlede boligmasse – hvilket er markant mere end i det jyske, hvor tallet er 5 procent. Ud af de omkring 112.000 andelsboliger, man finder i Københavnsområdet, var kun 37 til salg hos ejendomsmæglere i 2021, hvilket altså er en udbudsprocent på 0,03 procent. I hele Danmark var udbudsprocenten 0,3 procent.
Udbuddet af andelsboliger til salg hos ejendomsmægler er på det laveste niveau i statistikkens historie siden 2009, hvilket indikerer, at mange andelsboliger nærmest sælger sig selv.
Christian Hilligsøe Heinig
Prisen på andelsboliger stiger stadig
Priserne på andelsboliger følger udviklingen på boligudlejningsejendomme. Derfor risikerede man med Blackstone-loven, som blev sat i værk for at undgå udenlandske kapitalfondes opkøb af udlejningsejendomme, også at ramme andelsboligforeningerne. Det viser sig dog ikke at være tilfældet.
”Andelsboligpriserne er dog også i fremgang for tiden trods den megen diskussion om paragraf 5,2-indgrebet, og flere og flere andelsboligforeninger er over de senere år gået over til valuarvurdering som en konsekvens af fraværet af nye offentlige vurderinger,” siger Christian Hilligsøe Heinig.
Størstedelen vælger en valuarvurdering
Tilbage i 2014 var de offentlige vurderinger mere udbredt en valuarvurdering som værdiansættelsesprincip, da 55 procent benyttede de offentlige vurderinger versus lidt under 30 procent på valuarvurderinger. I dag er det godt 60 procent af alle andelsboligforeninger, der benytter sig af valuarvurderinger. Og de har bidraget til de stigende andelsboligpriser, hvilket tydeligt ses på kvadratmeterpriserne.
Analysen viser, at den gennemsnitlige kvadratmeterpris ligger på 27.100 kroner for valuarvurderede andelsboliger, hvor den ligger på 21.300 kroner for dem med de offentlige vurderinger. Regeringens arbejdsgruppe, som kigger på de offentlige vurderingers erstatning, er endnu ikke blevet enige. Vi har tidligere skrevet en artikel om deres foreløbige anbefalinger.
Andelsboliger: Meget for pengene
Trods andelsboligernes priser stiger, får man stadig mere for pengene end på ejerboligmarkedet. Modsat ejerboligmarkedet, er andelsboligerne lovmæssigt bundet op på en fast maksimalpris, hvorfor de ikke i lige så høj grad bliver påvirket af efterspørgslen. Og målt på kvadratmeterpriserne, er der masser af bolig for færre penge.
Vi ser, at kvadratmeterpriserne på andelsboliger er markant lavere end på ejerboligmarkedet, og det indikerer, at der her og nu kan være mere bolig for pengene på andelsboligmarkedet sammenlignet med ejerboligmarkedet.
Christian Hilligsøe Heinig
Som nævnt tidligere ligger den gennemsnitlige kvadratmeterpris på en andelsbolig på 27.100 kroner. På ejerboligmarkedet lyder den på 51.000 kroner – altså næsten dobbelt så meget.
”Det er dog ikke det samme som at sige, at en andelsbolig er et bedre køb end en ejerbolig – det afhænger i høj grad af den fremtidige prisudvikling,” afslutter cheføkonomen.
10 kommentarer
Der nævnes i artiklen, at den gennemsnitlige kvadratmeterpris ligger på 27.100 kroner for valuarvurderede andelsboliger og 21.300 kroner for offentlige vurderede.
— Er det de endelige køb/salgspriser pr kvm? Eller er det tal hvor foreningens gæld, etc. tæller ind før endelig pris per kvm kan afgøres?
Jeg spørger fordi er i en forening, hvor enhver snak om prisniveau kontra gennemsnit hurtigt drukner i kompleksitet.
Hej William,
Tak for din henvendelse. Du har helt ret prisen på andelsboliger er en kompleks størrelse, fordi foreningens gæld også medregnes i andelskronen. Når priser opgøres på andelsboliger er det som regel altid med foreningens gæld – da denne er er en del af ligningen for at andelskronen kan udregnes. Den endelige pris på en andelsbolig vil derfor altid have medregnet gælden fra foreningen. Til gengæld skal man som køber huske også at kigge på den månedlige boligydelse, som foreningen har – hvor meget skal man sidde for hvis man køber sig ind i foreningen?
Vær opmærksom på at denne artikel er et år gammel og den derfor godt kan være lige forældet. Analysen, som den er baseret på finder du her: https://rd.dk/-/media/pdf/rd/rd-privat/analyser-og-nyheder/2022/andelsboligmarkedet-i-fortsat-fin-form.pdf?rev=c46dba90f9574b12b08b48920ebc0726&hash=74C420AE3C22A7DDAACF70C42EBA7318
Bedste hilsner
Maria – Andelsportal.dk
Hvor er det dog nogle tynde og overfladiske analyser og artikler I bringer. Prøv lige at fortælle, at den offentlige vurdering bygger på stort set intet konkret ved den enkelte ejendom, mens en valuarvurdering tager hensyn til stort set alt: bygningens alder, tilstand, vedligeholdelsesplan, vedligeholdelsesfond, forsikringsforhold, faciliteter (parkeringsplads, altan, lejlighedstyper osv.) energimærkning, beliggenhed (indkøb, offentlige transport, indkøb, grønne områder ).Så hvilken vurderingsform er den eneste valide?
Mht om en andelsbolig er et godt køb, så er det bestemt også afhængig af, hvad det koster at drive foreningen, altså huslejen
Udsagnet om at andelsboliger følger det almindelige boligmarked er bestemt heller ikke retvisende. Vi følger fint nedad, men bremses af lovgivningen opad, og får bestemt ikke lov til at deltage i boligfesten, Kun hvis man overgår fra offentlig vurdering til valuarvurdering.
Konkret eksempel: vores andel er på 7 år steget fra 670000 til 770000, og stigningen skyldes næsten udelukkende, at vi betaler afdrag på vores lån. Og det er for øvrigt ikke en pris vi kan forvente at få, men blot den højeste pris vi må tage.
Flemming Larsen
Hej Flemming
Det er jeg naturligvis ærgerlig over, at du synes. Det tager vi da til efterretning.
Denne artikel er blot en kort opsummering af Realkredit Danmarks rapport “Andelsboligmarkedet i fortsat fin form” fra den 17. januar – den kan du finde online, hvis du er interesseret. Her er pointerne, at: 1) andelsboliger sælges hurtigt og bliver sjældent slået op hos en ejendomsmægler – ergo er det stadig en populær boligform; 2) priserne stiger stadig, hvilket særligt er båret af, at flere andelsboligforeninger vælger at gå over på valuarvurderinger fremfor de offentlige vurderinger, som jo ikke er retvisende for den reelle værdi – blandt andet pga. deres alder; 3) der er flere kvadratmeter at få for pengene, hvis man udelukkende kigger på salgspriserne.
Vi skriver ofte om de forskellige vurderingsformer (også de offentlige vurderinger), og hvad status er på en ny vurderingsform, der diskuteres i et udvalg. Vi har ligesom mange andre også har ventet forgæves på opdatering af de offentlige vurderinger. Der venter vi stadig spændt på den nye vurderingsform, og vi nok skal skrive ud om, når der er taget en beslutning. Vi følger udviklingen tæt og har for nylig skrevet følgende:
– Ny metode til vurdering af andelsboligforeninger på tegnebrættet: https://www.andelsportal.dk/nyheder/ny-metode-tegnebraettet/
– NYT: Udvalg er klar med anbefalinger til ny vurderingsnorm: https://www.andelsportal.dk/nyheder/anbefalinger-til-ny-vurderingsnorm/
Bedste hilsner
Daniel – Andelsportal.dk
Andelsmarkedet er måske i fin form. Men andelstanken er i forfald, udvandet og forplumret. Andelsboliger er i de større byer blevet spekukationsobjekter på lige fod med ejerlejligheder. Har selv oplevet en værdiforøgelse på 500.000 – på 7 år. Over fordoblet i værdi. Nu er der kun forældrekøb i min opgang. Så ja, masser af luftpenge. Men ikke længere en boligform for arbejdere…hvad er konditallet på andelstanken?
Hej jeg er formand for en andelsboligforening i Glamsbjerg og kan slet ikke genkende artiklen om højere priser på andelsboliger, det er bestemt ikke noget, der gælder for Assens kommune, i det hele taget byer udenfor storbyerne🥴
Forslag om at besøge nogle andelsboligforeninger herude på landet.
Jeg kan desværre ikke bruge jeres nyhedsbrev, som mest er gældende for storbyerne, æv.
Hilsen Susanne
Hej Susanne
Tak for din kommentar. Du har helt ret i, at beregningerne gælder storbyerne København og Aarhus. Jeg vil håbe, at der snart laves analyser udenom for de resterende andelsboligforeninger som jeres. I næste udgivelse af vores magasin AndelsboligNyt besøger vi andelsboligforeninger i det jyske, hvorfor der kommer mere indhold om de mindre foreninger udenom storbyens prishejs.
De bedste hilsner
/Nynne – Andelsportal.dk
Har med interesse læst udredningen fra Christian Hilligsøe Heinig. I min term mangles belyst en væsentlig faktor til p.t. andelsværdistigninger i mange Andelsboligforeninger. Eksempelvis benyttes her en Andelsboligforening med fastforrentet 30 årigt kontantlån, med afdrag og en valuar vurdering (fastfrosset). Nævnte er væsentlige faktorer i forbindelse med beregning af andelsværdierne i anførte eksempel. Her og nu kan konstateres ret så væsentlige rentestigninger, hvilket igen medvirker til væsentlige faldende obligationskurser. Nævnte situation, kan via beregningsgrundlaget bevirke ganske store andelsværdi stigninger! Ønskeligt eller ej! Tager jeg ganske fejl eller hvad?
Hej Ole
Tak for din kommentar. Vi sender spørgsmålet videre til Christian, da vi sidder som journalister herinde.
De bedste hilsner
/Nynne – Andelsportal.dk
Hej Ole
Her er et svar fra Christian Hilligsøe Heinig:
Ja stigende renter kan i første omgang løfte andelskronen, hvis man har en given vurdering og et fastforrentet lån. Det skyldes, at værdien af gælden falder ved stigende renter. Næste spørgsmål er så bare, hvilken effekt de stigende renter får på vurderingerne over tid. Alt andet lige vil stigende renter normalt kunne give et pres op på afkastkravet på markedet for boligudlejning, og det vil kunne bidrage til et pres ned på priserne, hvilket automatisk smitter af på markedet for andelsboliger.
Bedste hilsner
Daniel – Andelsportal.dk
Viser 0 af 10 kommentarer