Fra København til Esbjerg: Andelsboligerne i de danske byer

Der ligger mere end 210.000 andelsboliger i Danmark. Tilsammen udgør de omkring 8 % af boligmassen – og selvom de fleste ligger i og omkring København og på Frederiksberg, er de er at finde i hele landet. Der er derfor andelsboliger både i by og på land, bestående af alt fra lejligheder i etageejendomme til række- og klyngehuse. 

I og omkring København og på Frederiksberg er de fleste andelsboliger etageboliger. Faktisk udgør de mere end en tredjedel af etageboligerne i København, hvilket er en større andel end ejerlejlighederne. Dermed er andelsboligmarkedet her stort – og vigtigt, blandt andet fordi det for mange er det første skridt ind på boligmarkedet. Historisk set starter mange unge nemlig i en andelsbolig for senere at flytte i ejerbolig. Andelsboligerne er et mere prisvenligt alternativ til ejerboligerne i området, og det gør dem både til adgangsbilletten til boligmarkedet – og enormt eftertragtede. 

Andelsboligerne rundt i landet

Vi finder langt de fleste andelsboliger i København samt på Frederiksberg. Her kan du få et kig på de 10 byer med flest andelsboliger:

København

København topper listen med 94.825 andelsboliger, langt flere end nogen anden dansk by. Her er langt de fleste andelsboliger etageboliger. 

Frederiksberg

Frederiksberg ligger på andenpladsen med 14.392 andelsboliger. Også her er stort set alle andelsboliger etageboliger. 

Aarhus

Aarhus rummer 6.790 andelsboliger og er tredjestørst på listen. Her er langt de flest andelsboliger enten række-, kæde- og dobbelthuse eller etageboliger. Fordelingen herimellem er næsten ligelig – dog er der lidt flere række-, kæde- og dobbelthuse, end der er etageboliger. 

Aalborg

Aalborg ligger på fjerdepladsen med 4.275 andelsboliger. Her er de fleste andelsboliger række-, kæde- og dobbelthuse og ellers primært etageboliger. 

Odense

Odense har 3.682 andelsboliger – og byen placerer sig derfor som nummer 6 på listen. Her er de fleste andelsboliger række-, kæde- og dobbelthuse, men også mange etageboliger.

Roskilde

Roskilde har 3.091 andelsboliger og ligger som nummer syv på listen. Byen har flest etageboliger, men der er også mange række-, kæde- og dobbelthuse.

Lyngby-Taarbæk

Lyngby-Taarbæk ligger som nummer otte på ranglisten – og har 2.664 andelsboliger. Her er langt de fleste andelsboliger etageboliger.

Hvidovre

Hvidovre indtager niendepladsen på listen og har 2.497 andelsboliger. Også her er langt de fleste andelsboliger etageboliger.

Esbjerg

Esbjerg ligger som nummer ti på listen og har 2.098 andelsboliger. Her er de fleste andelsboliger række-, kæde- og dobbelthuse og ellers parcel-/stuehuse og etageboliger. Byen adskiller sig dermed fra de andre byer på listen, fordi en relativt stor del af andelsboligerne her er parcel- og stuehuse.

Kilde: Danmarks Statistik

Andelsboligformen bidrager til blandende byer

Andelsboligformen er helt særlig. Her er fællesskabet i centrum, for andelshaverne i en andelsboligforening ejer ejendommen sammen og deler både forpligtelser og beslutninger. Det skaber fælles engagement i økonomi og vedligeholdelse af både ejendommen og fællesarealerne og bidrager til et tættere naboskab. 

Både historisk og den dag i dag er andelsboligformen vigtig på boligmarkedet. Andelsboliger er mere økonomisk tilgængelig ift. ejerboliger, hvilket gør det muligt for folk af forskellige baggrunde, økonomi og status at få adgang til boligmarkedet. 

Boligformen har medvirket – og medvirker stadig – til at reducere det sociale skel, der vokser særligt i København. I mange af verdens storbyer ser vi, at især kun de, der har flest penge, har råd til at købe bolig – og den tendens er begyndt at vise sig i Danmark. Det ses både i de øgede prisforskelle mellem land og by samt boligformerne imellem. Tendensen ses dog ikke i samme skala, takket være andelsboligen, der fungerer som en økonomisk tilgængelig mellemform mellem ejer- og lejebolig.  

Andelsboligformen bidrager til blandede byer, særligt fordi den er økonomisk tilgængelig for flere. Det gør at mange forskellige mennesker, både ift. alder, arbejde, indkomst m.v., kan bo i en andelsbolig. Samtidig ønsker mange at bo i fællesskabets boligform, fordi de er sammen om at eje. Alle i en andelsboligforening betaler af på samme lån og har samme interesse i at passe på ejendommen, der huser foreningen. På den måde skaber boligformen et fællesskab og demokrati, som mange ønsker del i. 

Hvordan ser prisudviklingen på andelsboliger ud?

I slutningen af året 2023 kom der – omsider vil nogle mene – et prisindeks for andelsboliger, der gør det muligt at følge prisudviklingen af andelsboliger. Prisindekset, der går tilbage til 2015, viser en stigning – der dog er lidt lavere og mere stabil end den for ejerlejligheder og enfamiliehuse. Det skyldes, at andelsboligerne er underlagt maksimalpriser. 

Forstå prisdynamikken på andelsboligmarkedet 

Når det kommer til at sammenligne prisudviklingen af andelsboliger bør man faktisk nærmere kigge på prisudviklingen for privat udlejningsejendom – og ikke prisudviklingen for ejerboliger. 

Det skyldes, at mange af landets andelsboligforeninger benytter en valuarvurdering til at værdisætte deres ejendom. Her vil valuaren, der skal udarbejde vurderingen, anskue andelsboligforeningen som var den en privat udlejningsejendom – og derfor ligeledes værdisætte ejendommen, som var den en privat udlejningsejendom. 

Private udlejningsejendomme reguleres af huslejereguleringen, der sætter et loft for huslejen. Kort fortalt, skal huslejen jf. huslejereguleringen fastsættes på baggrund af bestemte kriterier – der har betydning for både, hvor meget man kan tjene ved at eje og drifte ejendommen samt hvor meget man kan tjene ved at sælge den. Denne huslejeregulering tager valuaren højde for, når vedkommende skal vurdere en andelsboligforeningens ejendom. Og derfor bør prisudviklingen nærmere følge prisudviklingen for private udlejningsejendomme frem for den for ejerboliger. 

Et hjem med plads til fællesskab 

I mange andelsboligforeninger er fællesskabet noget helt særligt. Man har ikke kun sin egen bolig, men man kommer sine naboer ved og tager beslutninger sammen. Mange steder opstår fællesskabet både gennem de organiserede arrangementer som arbejdsdage og sommerfester og i det nære, når man lige får en snak gennem hækken eller hjælper hinanden i ferien, når blomsterne skal vandes. 

For mange er det netop det sociale aspekt, der gør andelsboligen særlig attraktiv. Her mødes andelshaverne ikke kun for at tage fælles beslutninger om økonomi og vedligeholdelse, men også til daglig, gennem små hjælpsomheder og fælles arrangementer. Det kan være alt fra at vande hinandens planter, tage del i arbejdsdage, arrangere fællesspisning – eller bare en kort snak gennem hækken. Sådanne sociale småglimt kan skabe en følelse af nærhed og tryghed, som mange finder værdifuld og meningsfuld i dagligdagen.

Stadig flere ser fordele i at være del af et bofællesskab. Her kan man bo i sin egen bolig samtidig med, at man kan dele sociale stunder og træffe beslutninger i fællesskab. Interessen stiger særligt blandt ældre, der ønsker et socialt netværk tæt på hjemmet, men også yngre familier, der ønsker samvær og støtte i og omkring hjemmet. Her er andelsboligformen ideel, fordi den i sin struktur allerede understøtter fællesskab på mange måder.