Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Tømrermester RFA

Forældrekøb af andelsbolig

Overvejer I at forældrekøbe? Lejlighederne i de store studiebyer bliver sværere og sværere at få fat i for de unge studerende, der ønsker at leje. Mange af de unge risikerer en omskiftelig studietid med fremleje på fremleje af værelser. For at undgå dette, er der flere og flere forældre, der i dag forældrekøber lejlighed til deres børn. Også andelslejligheder bliver i stigende grad forældrekøbt. Men hvilke ting bør man være opmærksom på, hvis man overvejer at forældrekøbe en andelslejlighed? Læs mere her om hvilke regler, der gælder samt hvilke fordele og ulemper det har at forældrekøbe en andelsbolig.

Flere forældrekøb end tidligere

Tendensen er klar. Flere og flere af de lejligheder, der bliver solgt i Danmark er forældrekøb. Årsagen er, at i de store studiebyer i Danmark som Aarhus, København, Odense og Aalborg er prisen på lejligheder stigende, hvilket i højere grad end tidligere betyder, at de unge ikke selv har mulighed for at købe dem. Ligeledes er efterspørgslen efter de centralt beliggende attraktive lejelejligheder eksploderet, da alle vil bo så godt placeret som muligt. Det betyder selvsagt, at der er langt fra nok lejelejligheder i studiebyerne til at dække efterspørgslen. Som konsekvens af dette risikerer mange unge, at skulle flytte langt fra byen eller universitetet for at finde en lejlighed eller et værelse de har råd til. Disse faktorer har været medvirkende til et stigende antal forældrekøb, da forældre ofte ønsker, at deres børn kommer til at bo så godt som muligt, og derfor indvilliger i at hjælpe, hvis de er økonomisk i stand til det. At andelen af forældrekøb på lejlighedsmarkedet er vokset, ses allertydeligst i Aarhus, hvor Jyllandsposten vurderer, at op imod halvdelen af alle lejlighedssalg i dag er forældrekøb.

På grund af andelsboligforeningers opbygning, er det ikke helt så simpelt at forældrekøbe en andelslejlighed som en ejerlejlighed. Det er derfor også primært ejerlejligheder, der bliver forældrekøbt – men det er ikke længere så usædvanligt, at andelslejligheder bliver solgt som forældrekøb som tidligere. Ifølge en artikel på Business.dk vurderede Nybolig således, at cirka hvert femte forældrekøb på Nørrebro i 2014 var en andelslejlighed. Andelslejlighederne har nemlig den fordel, at de som følge af maksimalpriser generelt er meget billigere end ejerlejligheder.

Hvilke fordele og ulemper er der ved at forældrekøbe en andelslejlighed?

Hvis man overvejer at købe en andelsbolig til sit barn, skal det snarere ses som en håndsrækning til barnet, og bør ikke betragtes som en investering. Den altoverskyggende fordel er, at man kan hjælpe sit barn med at få et godt sted at bo. Men da andelsboliger er underlagt maksimalpriser kan man ikke forvente at hente et stort afkast ved et senere salg.

Overvejer man at købe en andelslejlighed til sit barn, bør man desuden sikre sig, at den unge studerende har planer om at bo i lejligheden længe. Det er naturligvis umuligt at give 100% garantier, og omstændigheder kan ændre sig, hvis fx den unge bliver nødt til at flytte for at læse videre i en anden by. Men der kan være mæglerudgifter og lignende, hver gang en andelslejlighed skal sælges, og derfor kan det blive bekosteligt, hvis den skal sælges videre kort tid efter den er købt. Af samme årsag kan det set fra forældrenes perspektiv være en god idé at købe efter en andelslejlighed med en længere holdbarhed. Der er eksempelvis større chance for, at en 3-værelses lejlighed kan bruges af den unge i længere tid end en 1-værelses. I de større lejligheder kan en eventuel kæreste nemlig også flytte ind senere, og lejligheden kan derfor være brugbar i længere tid. Skal andelslejligheden alligevel sælges efter en kortere periode, kan man overveje at prøve at sælge den via selvsalg, uden om en mægler. En stigende andel af lejlighederne i Danmark sælges i disse år på denne måde, da man sparer mæglersalæret.

Ikke alle andelsboligforeninger tillader forældrekøb

En stor del af andelsboligforeningerne i Danmark tillader ikke forældrekøb, af den simple årsag, at de har vedtægter om, at andelshavere i foreningen har bopælspligt. Baggrunden for bopælspligten er, at holdningen i mange foreninger er, at hvis andelshaverne ikke er bosat i foreningen, vil en del af det fællesskab, som er grundlæggende i andelstanken gå tabt. Holdningen blandt nogle foreninger er, at hvis det er lejere som bor i foreningen, vil de have et mindre incitament for at deltage i generalforsamlinger og andre foreningspligter. Ligeledes er chancen for, at de forældre der reelt er andelshavere heller ikke vil deltage i generalforsamlinger og arbejdsdage, da de ikke har deres daglige gang i foreningen, og måske slet ikke bor i samme by.

I de senere år har flere foreninger dog åbnet op for muligheden for forældrekøb, og i disse foreninger er der altså ingen vedtægter, der dikterer, at andelshavere skal have bopæl i foreningen.

Selv i de foreninger, der har bopælspligt, er der dog mulige konstellationer, som gør, at ’forældrekøb’ alligevel ikke er umuligt i praksis. Det kræver dog, at det er barnet der køber andelen, selvom det stadig reelt er forældrene, der står bag finansieringen. Der er flere forskellige måder, hvorpå dette kan gøres.

1) Forældre hjælper med de løbende udgifter
Barnet køber andelen, men forældrene hjælper med at dække de løbende udgifter og omkostninger, såsom låneafdrag og faste omkostninger. Derved er barnet ejer af andelen, og medlem af foreningen på lige fod med de øvrige andelshavere. Her er det dog vigtigt at være opmærksom på, at barnet bliver beskattet, hvis forældrenes finansielle støtte overstiger 59.800 kroner om året, da dette er max beløbet forældre må give deres barn skattefrit i gave. Find SKATs præcise regler om gaver her.

2) Forældrene låner børnene det fulde beløb
Forældrene låner barnet det fulde beløb til andelslejligheden. Dermed kan barnet købe andelslejligheden og være andelshaver. I stedet for at afdrage til banken afdrager børnene så til forældrene. Vælger man denne løsning kan forældrene desuden vælge at lave et ’rentefrit familielån’. Her slipper barnet for at betale renter til forældrene, og kan dermed spare en væsentlig mængde penge, som ellers var gået til renter.

Disse to ovenstående konstellationer har begge både fordele og ulemper. Fordelen er ultimativt, at barnet er andelshaver og medlem af andelsboligforeningen, men ulempen er, at barnet ikke kan søge boligsikring, og derfor risikerer en strammere økonomi.

Udarbejd en lejekontrakt

Selvom det på nogle måder kan virke unødvendigt at udarbejde en lejekontrakt når det ’bare er ens barn’, der skal bo i andelslejligheden, er der flere gode grunde til at gøre det alligevel. En lejekontrakt kan både give den unge nogle fordele, ligesom den kan være med til at skabe et klart overblik over lejesituationen. For barnet, der ofte studerer og givetvis har et rimelig stramt budget, giver en lejekontrakt mulighed for at søge om boligstøtte – det kan man ikke uden en gyldig lejekontrakt. Kontrakten giver derfor barnet mulighed for at få et tilskud til den månedlige husleje. For forældrene kan en lejekontrakt være et bevis for, at huslejen er sat korrekt. For selv om man gerne vil hjælpe sit barn bedst muligt økonomisk, er det ikke helt frivilligt, hvor lavt man sætter huslejen. Huslejen skal ifølge loven svare til den pris som tilsvarende boliger i området lejes ud for. Er lejen for lav risikerer forældrene at blive tungere beskattet, og samtidig vil barnet få mindre i boligsikring.

En god metode til at fastsætte huslejen korrekt er ved at undersøge områdets generelle huslejeniveau. Er man usikker på, hvad huslejen bør sættes til, kan man vælge at få forhåndsgodkendt en huslejestørrelse af huslejenævnet for et gebyr.

Skriv en kommentar til artiklen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

5 kommentarer

Fin artikel! Hurtigt spørgsmål:
Hvis ens forældre har købt en andelslejlighed, som man lejer af dem (der er bopælspligt men man må gerne leje ‘i lige linje’, så derfor er forældrene andelshaverne men deres børn må leje den) – må man så leje den ud, mens ens barn skal på midlertidig udveksling i udlandet?

Michelle NielsenMichelle Nielsen

Hej Anna
Mange tak for din kommentar. Vi er glade for, at du synes om artiklen. Umiddelbart vil jeg mene, at det ikke er muligt, fordi der så ikke vil være tale om udlejning i lige linje. Med det sagt ved jeg naturligvis ikke, om der står andet i jeres vedtægter om udlejning for kortere perioder. Jeg vil derfor anbefale, at du kigger i foreningens vedtægter eller hører bestyrelsen ad.

De bedste hilsner
Michelle / Andelsportal.dk

AvatarBjarne Dich

Omvendt forældrekøb.
Hvis børn køber andelsbolig til forældre, skal der i vedtægterne stå at dette kan lade sig gøre, forældre kan søge boligsikring og børn bliver beskattet af lejeindtægter.

AvatarKalle Lisberg

Det er meget informativt, at læse jeres artikler!

Har i også erfaring med at børn køber andelsbolig til deres forældre?
Det sker mere og mere i vores Andelsboligforening.

Viser 0 af 5 kommentarer