Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Tømrermester RFA

Omvendt forældrekøb

Med det trængte andelsboligmarked i provinsen må vi forebygge tomme andele. Vi ovevejer muligheden af omvendt forældrekøb og skal selvfølgelig have vedtægtsændringer. Den ældre kommer til at bo til leje hos den yngre slægtning? Hvad skal vi specielt passe på?

Vores svar fra

Jeg går ud fra, at det du mener, er, at et barn har en andelsbolig, som barnet fraflytter, men i stedet for at sælge andelsboligen udlejer andelsboligen til sine forældre/en af sine forældre. Andelsboligforeningens vedtægter skal, som du selv anfører, tilpasses denne situation, hvis dette ikke i forvejen er tilfældet. Det er min opfattelse, at andelsboligforeningen inden man går i gang med dette projekt, bør lave en ”politik” på området. Skal det f. eks. være tilladt at udleje i videre omfang på denne måde, end hvis der var tale om anden form for udlejning? Eller bør der ikke være lige ret for alle? Det vigtigste er for mig at se, at man sikrer andelsboligforeningen, så den ikke ender med at få et problem. Det kunne den måske få, hvis størstedelen af boligerne var udlejet på denne måde. Der vil f. eks. muligvis ikke være den samme villighed til frivilligt arbejde for andelsboligforeningen i denne sammenhæng. Og måske interessen for foreningsarbejdet bliver mindre? Man må simpelt hen gennemtænke situationen og lave sin politik herefter.

Med venlig hilsen
ADVODAN Slagelse

Carl-Jørgen Thinggaard
Advokat

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.