Hvordan finder du en andelsbolig?
Andelsboliger bliver efterhånden revet væk. De er rigtig svære at finde, før de overhovedet er solgt. Derfor har vi lavet en guide, så du får det store overblik over, hvordan du finder dit kommende hjem.
Opdateret d. 31. juli, 2023
Undersøg dine muligheder før boligsøgningen starter
Man køber ikke bare en andelsbolig fra den ene dag til den anden. Der er en hel del forskellige faktorer, som man skal have styr på, før man køber. Derfor anbefaler privatøkonom hos Arbejdernes Landsbank, Brian Rasmussen, at du skaber et overblik over dine muligheder, før din boligsøgning reelt starter:
”Vi anbefaler, at man tager kontakt til sin bank, før man har fundet en andelsbolig, man gerne vil købe. Det giver dig klare linjer omkring dit fremtidige boligkøb, hvad du må købe for, og hvad du skal være opmærksom på. Når man køber en andelsbolig, køber man nemlig retten til at bo i boligen, dermed er der flere faktorer end bare huslejen og prisen i spil. Andelsboligforeningens regnskaber, generalforsamlingsreferater spiller en afgørende karakter, mens vedtægterne eksempelvis spiller en central rolle for foreningens, ejendommens og den enkelte andelshavers fremtid.”
Forhåndsgodkendelse fra banken
”Når man er på udkig efter en ejerbolig, kan må få udstedt et boligkøberbevis, som viser, hvor meget du kan/må købe en ejerbolig for. Denne form for forhåndsgodkendelse kan man ikke på samme måde få på andelsboliger, men banken kan godt sige en cirkapris, hvad du vil kunne købe en andelsbolig for ud fra din økonomi,” forklarer Brian Rasmussen.
Du arrangerer blot et møde med din bankrådgiver, hvorefter de formentlig vil bede dig tilsende:
- Dine seneste tre lønsedler
- Din årsopgørelse (den indhenter din bank muligvis selv efter tilladelse fra kunden)
- Et budget over nuværende og kommende indtægter og udgifter
Herefter vil din bankrådgiver inden mødet beregne dine oplysninger, så mødet ikke kun går med beregninger, men er en snak om dine muligheder for et andelsboligkøb. Mødet giver dig mulighed for at søge mere målrettet, så du kun leder efter en bolig, du rent faktisk kan sidde i.
Banken tilbyder hjælp, ikke køberrådgivning
Banken vil gerne hjælpe dig med dit andelsboligkøb, men de vil samtidig sikre, at købet sker på et forsvarligt grundlag i en sund andelsboligforening, så deres penge ikke indgår i en meget skidt handel. De vil derfor kræve at få indsigt i andelsboligforeningens regnskaber og vedtægter, hvis man har fundet en interessant andelsbolig eller en andelsboligforening, man gerne vil bo i. I Arbejdernes Landsbank blåstempler de andelsboligforeninger for at vise hvilke foreninger, der er godkendt til andelsboligkøb. Praksis varierer dog fra bank til bank.
Det er vigtigt at pointere, at banken gerne hjælper men ikke er køberådgiver. Banken kan give økonomisk hjælp i form af banklån, mens det fx er en køberrådgivers ansvar at spotte ændringer i området, som kan være tinglyst på ejendommen. Et eksempel kan være, at man er ved at købe en bolig omkring Folehaven i Valby i udkanten af København. Her bliver der bygget en ny jernbane mellem København og Ringsted snarest. Hvis man ikke er fra området eller ved det, så vil banken kunne gøre dig opmærksom på, at det vil kunne påvirke andelsboligforeningen fremover, eventuel støj i området fra regionaltoge i fremtiden eller lignende problemstillinger.
Køberrådgiveren kan gennemgå regnskaber og vedtægter, men samtidig er det også en god idé at få en person med flair for tal og regnskaber til at kigge andelsboligforeningens vedtægter og regnskaber igennem for at sikre, at der ikke ligger nogen fælder gemt og købet kan ses som en god investering, inden andelsboligkøbet gennemføres. Det kan være alt lige fra til at kigge på foreningens gæld, hvilket type lån foreningen har eller om de afdrager på lånet.
Gode råd fra banken
- Kontakt banken før din boligsøgning påbegyndes.
- Alle andelsboligforeninger er forskellige. Det er derfor en god idé at sætte sig ind i andelsboligforeningens regnskaber og vedtægter, da man bliver en del af foreningens regler og fællesskab.
- Få sælgere sælger igennem en ejendomsmægler. Begræns derfor tiden hos en ejendomsmægler, hvis du vil købe en andelsbolig.
- Undersøg hvilke områder du er interesseret i at bo i, og se derudfra på mulighederne og foreningerne i de områder.
- Skal du til fremvisning, så kig også på ejendommens tilstand. Det kan have betydning for værdien, økonomien i foreningen og huslejen.
- Man behøver ikke være regnskabskyndig for at forstå det væsentlige i vedtægterne. Sæt dig derfor også selv ind i, hvad man skal kigge efter i vedtægterne, så du også forstår foreningens økonomi, ideer, lån og gæld.
*Oplysninger fra interview med Arbejdernes Landsbank
Sælger sælger selv
Den massive efterspørgsel på andelsboliger har også medført, at andelshavere sælger selv, og at andelsboliger er blevet mere efterspurgte end ejerboliger. I dag sælges kun en ud af 693 andelsboliger gennem en ejendomsmægler. I hovedstadsområdet er en køber oftest allerede fundet, før andelsboligen overhovedet er sat til salg. Sørg derfor altid for at have følere ude forskellige steder og hos forskellige folk, så din andelsboligsøgning kommer ud til så mange mennesker som muligt. Fortæl med andre ord din omgangskreds, venner, familie, bekendte og kolleger hvad du leder efter. Det giver dig nemlig størst mulig chance for at opspore dit kommende hjem.
Derudover findes siden Boliga.dk, der er en selv-salgs-side. Her laver andelsboligejere selv deres salgsopslag, for at komme i direkte kontakt med potentielle købere. Her er der mulighed for at finde andelsboliger, der ikke nødvendigvis bliver slået op på mæglerportaler.
Den Blå Avis
Et andet sted, hvor selvsalg også er hyppigt brugt, er på Den Blå Avis’ hjemmeside. Her kan man også finde udbudte andelsboliger i hele landet. Den vilde efterspørgsel på andelsboliger har også medført, at man skal være fremme i skoene, så snart en interessant bolig bliver lagt op. Det gode ved DBA er, at man kan tilføje sine kriterier til en andelsbolig. Derefter vil man modtage en mail umiddelbart efter en andelsbolig med ens kriterier bliver lagt op på hjemmesiden. Man kan dermed forhåbentlig være en af de første til kontakte sælger i håbet om en hurtig fremvisning.
Sociale medier
På de sociale medier kan man nå ud til mange mennesker på kortest tid. Derfor bør sociale medier være et værktøj, man tager i brug i sin boligsøgning. Facebook er et rigtig godt eksempel på, at sælger sælger selv. Ofte bliver salgsannoncer på andelsboliger delt og i sidste ende kunne det jo være andelsboligen for dig. Man oplever primært andelsboligannoncer på Facebook. Derinde findes der et hav af køb-og-salg andelsboliggrupper. De grupper er et passende sted at begynde sin boligsøgning. Her lægges der mange gange om dagen opslag op om andelsboliger til salg i hele landet. Man kan også finde grupper om køb og salg i bestemte områder eller byer i Danmark. Derudover har Facebook en “Marketplace”, eller markedsplads, som fungerer på samme måde som DBA. Her kan man søge efter ledige andelsboliger og komme i direkte kontakt med sælgere rundt om i landet.
Dør til dør
Hvis en andelsboligforening ikke har ventelister, og andelshavere kan sælge til hvem som helst, så er dør-til-dør eller rettere opgang-til-opgang også altid en mulighed. Det kræver selvfølgelig, at man rigtig gerne vil bo i den pågældende andelsboligforening. Man sætter simpelthen et opslag op i alle foreningens opgange, så beboere bliver gjort opmærksomme på, at det netop er dig, de skal sælge deres andelslejlighed til, hvis de går med salgstanker. Det virker som en meget traditionel og gammeldags metode, men hvorfor ikke gøre brug af alle ens muligheder, hvis man virkelig gerne vil bo i foreningen – ingen kan vide, om din telefon vil ringe et par uger efter på baggrund af dit opslag. Opslag i supermarkedet i lokalområdet er også en mulighed, som kan vække en potentiel sælgers opmærksomhed.
Ventelister
Mange andelsboligforeninger landet over gør brug af ventelister for potentielle købere til deres andelsboliger. Ventelister kan eksempelvis være en god idé for at undgå useriøse købere eller mindske handler med penge under bordet ved at sælger skal sælge til køberen, som bliver tilbudt andelsboligen ud fra ventelisten. Der findes flere forskellige typer ventelister, når man vil opskrives til en andelsbolig i en bestemt andelsboligforening. Vi vil give et overblik over de forskellige typer af ventelister, samt hvordan man bliver skrevet op på disse.
Ekstern venteliste
Den eksterne venteliste er ventelisten for udefrakommende, som er interesseret i at bo i andelsboligforeningen. Her kan alle potentielle købere skrive sig op i håbet om at få tilbudt en andelsbolig. Andelsboliger er disse år meget eftertragtede, hvorfor mange eksterne ventelister derfor også kan blive meget lange. Det er derfor værd at undersøge, hvor mange som er opskrevet før dig til en andelsbolig i foreningen, så man ikke ender med at være nummer 600 i køen i en andelsboligforening, som ”kun” har 130 andelsboliger. Det ville kunne resultere i mange års ventetid.
Bliv opskrevet: For at blive opskrevet på den eksterne venteliste, skal man kontakte andelsboligforeningens bestyrelse, som derefter vil tilføje dig ventelisten. Bemærk, nogle andelsboligforeninger tager et opskrivningsgebyr og/eller årligt gebyr for at være skrevet op til deres forening.
Intern venteliste
Den interne venteliste er en liste over de nuværende andelshavere, som eksempelvis står i kø til at købe en anden andelslejlighed i andelsboligforeningen – som regel en større lejlighed end den, de allerede har. Et ønske om en mindre lejlighed eller én magen til sin nuværende kan også forekomme, men her vil hensigten formentlig være en bedre placering såsom en lejlighed på 4. sal eller i en anden bygning. Beboerens ønske er som regel beskrevet på ventelisten. Når en andelsbolig bliver sat til salg, er det andelshaverne på den interne liste, der bliver kontaktet og tilbudt andelsboligen først.
Bliv opskrevet: Det er værd at undersøge, om hvorvidt andelsboligforeningen, man gerne vil bo i, gør brug af en intern venteliste. Det kan have betydning for ens forventninger til andelsboligkøb i andelsboligforeningen eller hvilken andelsbolig man køber i første omgang. Hvis man meget gerne vil bo i den respektive forening, kan det være en idé at købe en af de mindre eller mindst eftertragtede boliger i foreningen, så man så at sige ”får foden indenfor”. Man vil herefter kunne blive opskrevet den interne venteliste, hvor man vil have førsteret til de større og bedre andelsboliger.
Lukket venteliste
Nogle andelsboligforeninger gør brug af såkaldte lukkede ventelister. På en lukket venteliste kan man kun blive skrevet op til en af andelsboligforeningens andelsboliger ved at kende en andelshaver i foreningen. Foreningen forsøger at sikre kommende andelshavere i foreningen ved at sælge boligen til én, som én eller flere nuværende andelshavere kan står inden for.
Bliv opskrevet: Hvis man rigtig gerne vil bo i en andelsboligforening med en lukket venteliste, skal man altså kende en andelshaver, som allerede er andelshaver i foreningen. Man tager kontakt til personen for at høre om dine muligheder for at kunne komme på listen.
Bemærk, nogle andelsboligforeninger har en politik om, at deres andelshavere kun må opskrive én på ventelisten inden for en bestemt tidsperiode eller lignende. Det kan gøre det sværere for dig, som vil skrives op, hvis du ikke kender andelshaveren så godt, da personen måske allerede har opskrevet et familiemedlem eller en nær ven.
Alternative løsninger
Der findes mange alternative løsninger på at blive tilbudt en andelslejlighed i en given andelsboligforening. Undersøg derfor altid den enkelte andelsforenings regler, da de varierer meget fra forening til forening.
Der findes eksempler på, at personer født i andelsboligforeningen har førsteret til en andelsbolig, når de bliver over 18 år – også selvom ens forældre er fraflyttet, da barnet var tre eller fire år. Når banet så bliver 18 år, vil barnet kunne få førsteret til en bolig i foreningen før alle andre, fordi barnet er født i foreningen.
Et andet eksempel, der også ses, er et twist af den lukkede venteliste, hvor man kan anbefale familiemedlemmer, venner eller bekendte. Andelshaveren med længst anciennitet i andelsboligforeningen har førsteret til at tilbyde andelsboligen til en i familien eller vennekredsen.
Tag til åbent hus
Det er ikke altid den første og hurtigste, som får andelsboligen. Uanset om den selvsælges eller sælges gennem en ejendomsmægler, så er nogle andelshavere interesserede i at afholde et ’åbent hus-arrangement’ for potentielle købere. Dermed gives der en fair chance for alle købere. Oftest er køber også interesseret i, hvem der køber ens bolig, ligesom sælger er interesseret i, hvem der sælger boligen. Det er ens mulighed for at sætte sit præg på sælger, så man i sidste ende får andelsboligen foran andre. Der er også eksempler på, at alle interesserede i den respektive andelsbolig lægger et lodsseddel ned i en skål, hvorefter sælger trækker lod, om hvem der får lov til at købe boligen. Et ’åbent hus-arrangement’ kan derfor åbne døren for dit andelsboligkøb.
Andelsbolig i en specifik kommune
Det kan til tider være svært at finde en andelsbolig i en specifik kommune, eller et bestemt område man særligt ønsker at bo i. Særligt fordi, at mange andelsboliger til salg ikke bliver slået op offentligt. Men søger man en andelsbolig i et bestemt område, kan man tilgå søgeprocessen på forskellige måder, der gør det nemmere at finde en andelsbolig i netop det område, du søger.
Det kan til tider være svært at finde en andelsbolig i en specifik kommune, eller et bestemt område man særligt ønsker at bo i. Særligt fordi, at mange andelsboliger til salg ikke bliver slået op offentligt. Men søger man en andelsbolig i et bestemt område, kan man tilgå søgeprocessen på forskellige måder, der gør det nemmere at finde en andelsbolig i netop det område, du søger.
Er man blot interesseret i at se hvilke andelsboliger der er til salg lige nu gennem mæglere i en bestemt kommune, kan man benytte sig af Boligsiden.dk. Her samles alle salgsopstillinger fra forskellige ejendomsmæglere i Danmark. Man kan i søgefeltet derfor vælge at boligtypen skal være andelsbolig og derefter indsnævre søgeområdet til en eller flere bestemte kommuner. Derfra vil alle tilgængelige andelsboliger, der er til salg og lever op til kravene blive vist.
Opsummering: 5 hurtige råd til din boligsøgning
- Vær klar til at slå til hurtigt → dermed vær forberedt.
- Aktivér dit netværk → Alle skal vide, du er andelsboligsøgende.
- Brug de sociale medier i din boligsøgning.
- Sæt dig ind i, hvad man skal kigge efter i foreningens vedtægter og regnskaber.
- Kig ikke kun på den enkelte andelsbolig, hvis det er i etageejendomme → kig også på hele ejendommens stand og vedligeholdelse.
3 kommentarer
Hej Marc
Som opfølgende kommentar kan jeg fortælle at du kan finde overblik over andelsboligforeninger på resights.dk.
Hvis du leder efter overblik over andelsforeninger med åbne ventelister kan du prøve andelsguide.dk
Sider til andelsboliger der i øjeblikket er udbudt i frit salg eller gennem ejendomsmæglere er lette at google sig til.
Jeg håber at det hjalp!
Mvh. Martin
hvordan finder man andelsboligforeninger.. har du en liste?
Hej Marc,
Tak, for din henvendelse
Vi har desværre ikke en liste, men som du kan læse her i artiklen, så kan du forsøge at finde andelsboliger til salg via Den Blå Avis, sociale medier (FB-grupper) eller komme på ventelisten i de foreninger, du ønkser at købe en andelsbolig i.
Bedste hilsner
Maria – Andelsportal.dk
Viser 0 af 3 kommentarer