ældre boligrealdaniaseniorseniorbofællesskab

Det siger undersøgelser om seniorbofælleskaber

Efterspørgslen på en bolig i et af landets seniorbofællesskaber er stor. Faktisk står der i gennemsnit 28 seniorer på venteliste til hvert seniorbofællesskab, og tallet vokser. Vi sætter seniorbofællesskaber under luppen og får indsigt i tal og tendenser på området. Med hjælp fra en ekspert gransker vi også de positive bieffekter ved at flytte i seniorbofællesskab.

Efterspørgslen på en bolig i et af landets seniorbofællesskaber er stor. Faktisk står der i gennemsnit 28 seniorer på venteliste til hvert seniorbofællesskab, og tallet vokser. Vi sætter seniorbofællesskaber under luppen og får indsigt i tal og tendenser på området. Med hjælp fra en ekspert gransker vi også de positive bieffekter ved at flytte i seniorbofællesskab.

Farvel til hus og have, og goddag til fællesskab

Dagens generation af ældre tager den langt fra med ro, når de fylder 60. Tværtimod er ideologien, at den sidste halvdel af livet skal nydes til fulde, fortæller Rudy Madsen. Det betyder, at de opsparede penge hellere bruges på oplevelser og rejser end på praktik og dyre boliger.

“Vi ser, at dagens generation af ældre adskiller sig fra deres forældre ved at ønske et aktivt og oplevelsesrigt pensionsliv fremfor et roligt liv. De ønsker ikke, at deres kapital skal låses i en bolig. Derfor efterspørger de seniorboliger til overkommelige priser,“ siger Rudy Madsen og fremhæver endnu et særligt karakteristika ved seniorbofællesskabsgenerationen:

“Det vi hører, når vi interviewer denne generation er, at de vil undgå at blive ensomme ved at flytte ind i et seniorbofællesskab. De reflekterer meget over livet, og ser i hvert fald ikke dem selv sidde i et for stort hus med flere kvadratmeters udearealer, der skal vedligeholdes.“

  • Det antages, at der findes knap 300 seniorbofællesskaber i Danmark.
  • Cirka hver tredje af de ældre, der ønsker at flytte, foretrækker en ældrebolig i et seniorbofællesskab.
  • 61,3 % af seniorbofællesskaberne har fået flere eller væsentligt flere på ventelisten gennem de seneste to år, mens kun 7,8 % har fået færre på venteliste.

Tal fra Realdania

60’ernes hippiekultur har banet vej for seniorbofællesskabet

Dagens seniorer var børn eller unge dengang, hvor fællesskabet i den grad blev sat på agendaen med 60’ernes frisind. Politiske fællesskaber, kollektiver og andre former for bofællesskaber blomstrede i fuld flor i løbet af 60- og 70’erne, og det påvirker bolig-logikken i dag.

“Den generation, der ønsker at flytte i seniorbofællesskab har allerede set fællesskabslyset dengang. De fleste har haft flere år, hvor de har boet i almindelige lejligheder eller huse, men nu ser de muligheden for at vende tilbage til fællesskabet. De higer endda efter at komme væk fra den tosomhed eller ensomhed, de befinder sig i. Her er de sociale seniorbofælleskaber en ideel løsning,“ fortæller Rudy Madsen. Og flytter ens nabo først i seniorbofællesskab, så går det stærkt.

“Der er skabt en logik om, at alle med gråt hår søger ind i et seniorbofællesskab. Man ser naboen troppe op til infomøder om boformen, og det har en selvforstærkende effekt, for man vil i hvert fald ikke være den, der ender alene tilbage i sit alt for store hus,“ siger bofællesskabskonsulenten.

Kumuleret antal seniorboliger i seniorbofællesskaber opgjort pr. år (1987-2022)

Grafen viser en vækst i antallet af seniorboliger nu og i de kommende år. Væksten er dog ikke tilstrækkelig til at møde efterspørgslen på seniorboliger fra de 80.000 ældre.

Livskvaliteten kan øges med 91 %

Realdania har i foråret 2019 lavet nye undersøgelser, der viser hvilke positive bieffekter, man som senior kan opleve ved at flytte i seniorbofællesskab.

“Alle undersøgelser, der laves om sundhed og sygdom inden for dette felt siger samstemmende, at dem der flytter i seniorbofællesskab bliver mere levedygtige. Faktisk siger man, at ældre i seniorbofællesskaber lever op til fem år længere end dem, der ikke bor i seniorbofællesskab,“ forklarer Rudy Madsen.

Ældre i seniorbofællesskaber går ifølge undersøgelsen også sjældnere til lægen. En udvikling, der kan have positiv effekt på samfundsplan:

“De ældre i seniorbofællesskaber har ikke behov for plejepersonale i samme grad, da de i langt højere grad er mere selvstændige og selvkørende. Ser man samfundsmæssigt på seniorbofællesskaber, simpelthen laver en cost-benefit analyse, vil samfundet derfor tjene på disse fællesskaber,“ siger Rudy Madsen.

LÆS OGSÅ: I seniorbofællesskabet Langager er nøgleordet netværk

Hr. Hansen bliver hørt i seniorbofællesskabet

Udover de fysiske forbedringer hos den enkelte, giver seniorbofællesskabet også enormt meget på den personlige konto for beboerne.

“En hel masse mennesker, der bor sammen har en hulens masse viden, de gerne vil dele. Spørger man Hr. Hansen henne på hjørnet, vil han gerne dele sine 30 års erfaring som skomager, og han vil nok også gerne lappe dine sko. Han har måske ikke oplevet i mange år, at andre havde brug for ham. Det har man i et seniorbofællesskab, og det giver naturligvis ny energi at vide, at man bidrager og er ønsket,“ lyder det fra den erfarne konsulent Rudy Madsen.

Den store interesse i at løfte i flok og kende sine naboer giver nemlig en stor tryghed blandt seniorerne, slutter Rudy Madsen.

For kender du naboen, har du et sikkerhedsnet og ved, at skulle du en dag falde om eller føle dig skidt tilpas, så er du ikke alene.

Gennemsnitlig udgift pr. person pr. år brugt på praktisk hjælp (kr.)

Diagrammet viser, at udgifterne til praktisk hjælp til ‘ældre i seniorbofællesskaber’ er lavere end til ‘ældre i ejerbolig’ og i særdeleshed lavere sammenlignet med ældre i ‘særlige boliger til ældre’.
(Tal fra Realdania i samarbejde med Rambøll Management (2016).)

85% af seniorerne ser mere til sine naboer i dag, end de gjorde, hvor de boede tidligere

64% har et bedre forhold til naboerne nu end der, hvor de boede tidligere

92% af de adspurgte seniorer er enige i, at der generelt er god kemi mellem beboerne i bebyggelsen

Nynne PG
Om forfatteren: Nynne Pihl Groth arbejder som presse- og kommunikationsmedarbejder hos Andelsportal.dk, hvor hun bidrager til formidlingen af nyheder og guides om andelsboligmarkedet. Nynne har en kandidat i kommunikation fra Copenhagen Business School, og brænder for det journalistiske arbejde. I øvrigt har hun andelstanken på tæt hånd, da hun selv er andelshaver.
Skriv en kommentar