Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Tømrermester RFA

Top 5 renoveringsprojekter i 2023

I andelsboligforeninger er løbende vedligehold og renovering af ejendommen afgørende for at sikre, at beboerne kan fortsætte med at nyde deres boliger i gode og trygge rammer. Dette indebærer ofte renoveringsprojekter, der kan forbedre boligernes værdi, energieffektivitet og generelle beboerkomfort. Vi har analyseret data fra modtagne opgaver fra andelsboligforeninger indsendt til Andelsportal.dk i årets første otte måneder. Her lister vi de fem henvendelser, der er mest udbredte.

Når man er boligejer, skal man passe, vedligeholde og til tider renovere sin bolig – og det gælder selvfølgelig også, når man er andelsbolighaver. Men når man bor i en andelsboligforening, er det ikke altid at vedligeholdelsesansvaret falder på andelshaveren, men foreningen. Som tommelfingerregel hedder det, at andelshaveren har vedligeholdelsespligten for alt indenfor boligens fire vægge (dog med visse undtagelser), mens foreningen har pligten for alt andet. Men hvilke slags vedligeholdelses- og renoveringsprojekter er det så, at andelsboligforeningerne særlig går i kast med? Det dykker vi ned i her, hvor vi gennemgår de top fem mest populære renoveringsprojekter for 2023 blandt andelsboligforeninger.

Tal-5 Malerarbejde 

Maleren er en eftertragtet håndværker, og lander derfor på femtepladsen. Der er stor efterspørgsel inden for malerområdet, men hvilke maleropgaver optræder oftest i andelsboligforeninger?

Maleren hjælper ikke kun med inden- og udendørs malerarbejde, for foruden at stryge malerpenslen, tager han eller hun gerne spartlen i hånden og sætter tapet, filt og væv op. Populært malerarbejde for foreninger indebærer maling af facader og maling af vinduer, døre og opgange. En malers professionelle tag på arbejdet, kan sikre foreningen et nyt, flot udtryk indvendigt såvel som udvendigt. 

Maler
Dotted line red
Elektriker

Tal-4 Elinstallatører 

Mange andelsboligforeninger og andelshavere har fået øjnene op for elinstallationerne i boligen og får derfor udskiftet den blinkende pære og generelt optimeret elinstallationerne. Flere har fået den lyse idé bl.a. at få etableret ladestandere, etableret belysning og udskiftet og optimeret eltavler. 

Typisk kræver andelsforeninger at man får udført et el-tjek ved salg. Dette tjek er med til at sørge for, at man har en vurdering af elinstallationernes tilstand i forbindelse med en eventuel overdragelse af en andelsbolig. 

Dotted line red 2

Tal-3 Murerarbejde

Har jeres facade også trængt til et ansigtsløft? Det har mange af landets andelsboligforeninger i hvert fald, hvorfor murerarbejdet i 2023 har ramt tredjepladsen. Udover at der har været stor efterspørgsel på facaderenovering og -isolering, har udbedring af murværk også været i høj kurs. 

Uanset hvad opgaven indebærer, er der ingen tvivl om at en murermester kan varetage alle former for renoverings- og byggearbejde på facader, der omfatter brugen af mursten, fliser og arbejde med mørtel og puds. Det kommer ikke som en overraskelse, at murerarbejdet indtager en tredjeplads, for mureren har et alsidigt arbejde og er derfor eftertragtet blandt andelsboligforeninger, der har brug for en håndværker til vedligeholdelses- eller renoveringsprojektet. 

Murer
VVS

Tal-2 VVS-arbejde 

Handler det om vand, varme, ventilation eller sanitetsteknik, så er det en VVS’er du skal have fat i. Måske du allerede har haft en VVS’er ude og fikse dine rør? Hvis ikke, kan vi i hvert fald oplyse om at VVS-arbejde er den anden mest efterspurgte opgave fra andelsboligforeningerne. 

Det er i særdeleshed fjernvarmeanlæg, vandrør, varmtvandsbeholdere, varmevekslere, faldstammer, stigstrenge og varmeanlæg, der får andelsboligforeningerne til at sende bud efter
en VVS’er.

Dotted line red 2

Tal ikon 1 med medalje Tømrerarbejde

Trods andelsboligforeningernes store efterspørgsel på mange forskellige renoveringsprojekter, er der ingen tvivl om, hvilken branche der er førende. Tømrerarbejde har nemlig overhalet alle og ligger som nummer et på listen over de mest efterspurgte renoveringsprojekter i 2023 i andelsboligforeningerne. 

Hvilke opgaver skruer tømrerne oftest sammen? Det kan slås fast, at de førende typer af tømreopgaver i år 2023 blandt andelsboligforeningerne, er udskiftning af døre, vinduer, og tag. Netop indebærer det at eje en bolig, at man jævnligt skal renovere den for at holde den vedlige. Det er dermed vigtigt at sætte sig ind i, hvilke renoveringer der er nødvendige for din boligtype – og det har mange andelsboligforeninger haft en tømrer til at hjælpe dem med i 2023, hvorfor netop denne branche placerer sig øverst på ranglisten. 

Tømrer

Vil I også renovere?

Har I planer om at renovere – måske med inspiration fra en af de mest populære renoveringsprojekter, som er fremlagt i artiklen? Så kan I indhente tilbud via vores kontaktformular.

Skriv en kommentar til artiklen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *