Det er soleklart: Solcelleprojektet er en succes

AndelsboligNyt besøger Andelsboligforeningen Kratlodden på en solrig sommerdag. Foreningen ligger i den lille by Måløv på Sjælland. 38 rækkehuse og et fælleshus danner tilsammen foreningen, der i flere år har haft fokus på den grønne omstilling. De flotte rækkehuse ligger rundt om et fint fælleshus, der danner ramme om alt fra fester til generalforsamlinger. Senest har fælleshuset lagt hus til et Sankt Hans-arrangement for alle i foreningen, og næste år er der stor fest – for der har foreningen 40-års jubilæum.

Ved vores ankomst fanger carportene, der hører til rækkehusene, vores blik. For på carport-tagene ligger der sorte solceller, der på en solskinsdag som denne, suger solenergi til sig. Solcelleløsningen er pæn og diskret, og derfor er det heller ikke solcellerne, der springer i øjnene, når man går rundt på vejen eller det grønne areal bag fælleshuset – nej, det man ser først, er de flotte rækkehuse, der fremstår virkelig velplejede. Foran alle rækkehuse, står der carporte, og det er på carport-tagene, at foreningen i foråret 2023 fik lagt solceller. Og man må sige, at solcellerne pynter på de små tage – og sender et signal om, at andelsboligforeningen her, er en grøn en af slagsen.

Formand, Lars Velbæk, og andelsbolighaver, Karsten Bjævertoft, tager imod os på denne sommerdag og på fælleshusets terrasse, tager vi en snak om foreningens solcelleprojekt.

“Lad os gå hele vejen”

Kratlodden har i mange år haft fokus på at være energivenlig. Efter foreningen for 6 år siden fik skiftet alle vinduer, fik de et energimærke i klasse B – og det er andelshaverne stolte af. Der er nemlig ikke mange foreninger, der får et så godt energimærke med mindre de er nybygget. Dog følte bestyrelsen, at der skulle ske mere på den grønne front, og da de i sensommeren 2022 talte om potentielle energivenlige tiltag, faldt samtalen hurtigt på solceller. 

Vi følte i bestyrelsen, at når nu vi har valgt at lægge fokus og mange penge i at gøre vores boliger så energirigtige som mulige, så lad os gå hele vejen.

Lars Velbæk

Bestyrelsen følte, at tiden var rigtig til solceller. Foreningen kunne, som resten af Danmark, se til, mens landets energipriser steg og steg:

“Vi så jo, at inflationen steg. Og så kom vi til at snakke om, at der er mange, der økonomisk ville få godt af et tilskud igennem sådan en løsning her,” fortæller Lars Velbæk, der som mange i foreningen, tog sig i at vaske om natten, mens strømprisen var lav. I dag bekymrer andelshaverne i Kratlodden sig ikke om elpriser. 

Fra bestyrelsen fik idéen om solceller, gik der ikke lang tid før, at de præsenterede den for hele foreningen på et såkaldt summemøde – et uformelt møde, foreningen til tider holder, når der er noget, der skal drøftes. Der var stor støtte til solcelleprojektet fra start af, fortæller Lars Velbæk og tilføjer, at bestyrelsen, og især ham selv, gik i gang. På den måde blev det uformelle summemøde startskuddet på solcelleprojektet, der blev afsluttet i slutningen af april i år.

Alle stemte for solcelleprojektet

At få solceller sker dog ikke fra ene dag til anden. Beslutninger om et projekt af denne størrelse kan bestyrelsen af en forening selvfølgelig ikke tage selv, så der skulle en formel afstemning til. Dette skete på en ekstraordinær generalforsamling, og alle andelshavere stemte faktisk ja til solcelleprojektet, fortæller formanden.

“Processen var jo, at vi drøftede det i bestyrelsen på flere møder, og efter de her møder, besluttede vi os for at opsætte et summemøde, som jeg talte om før, simpelthen for at fortælle om projektet. Og der var stor støtte til det,” fortæller Lars Velbæk og fortsætter:

“Vi kontaktede og fik tilbud fra tre forskellige virksomheder. De gav meget forskellige tilbagemeldinger. Den ene virksomhed kom herud og holdt et møde, og her præsenterede de deres løsningsforslag. Den anden virksomhed var Viasol, og jeg kan ikke huske den tredje.”

Det var en af de tre virksomheder, der forslog, at løsningen kunne være solceller på carport-tagene, og ideen faldt i rigtig god jord.

“Vi talte kort om, om de skulle på tagene, men der skulle man tage hensyn til vinduer og så synes vi ikke, at det ville være særlig pænt. Og den løsning, vi har valgt, har jo vist sig at være perfekt for os. Så det er jo godt,” fortæller Lars Velbæk. Men først skulle bestyrelsen afklare, om carport-tagene kunne klare vægten af solcelleanlæggene. Det viste beregninger, at det kunne de. Men der skulle flere beregninger til, for ville alle rækkehuse få nok sol?

“Vi fik sat en test, en beregning, i gang på et af husene, for at undersøge om det ville få nok sol. Og undersøgt om der ville være problemer ved de huse, der ligger nordvest. Ingen problemer der,” siger Lars Velbæk og smiler.

Kratlodden valgte, at Viasol skulle varetage solcelleprojektet, da foreningen følte, at Viasol tilbød det nyeste inden for teknologien. Og Lars Velbæk er glad for, at de valgte Viasol:

“Viasol var virkelig gode hele vejen igennem og supportede os. Så snart der var et eller andet, hjalp de og håndterede det,” fortæller formanden.

Håndværkervirksomheden, som skulle stå for tilslutningen af solcelleanlæggene, gik i gang i marts måned 2023 og knap halvanden måned efter, i slut april, var alle solceller opsat.

En solcelleløsning, der tager hensyn til alle

Timingen for afslutningen af projektet var nær perfekt, for solen skinnede stort set hele maj og juni, og det har foreningen i stor stil nydt:

“Jeg bruger omkring 33 procent af den strøm, mine solceller producerer – selv når jeg vasker, bager, oplader bilen osv. Jeg har en hybridbil, der sluger en del strøm, men når solen skinner, kan jeg kun bruge 33 procent. Resten lagrer jeg på mit batteri eller sælger tilbage til elnettet,” fortæller Karsten Bjævertoft. Lars Velbæk fortsætter:

“Og der er tale om grøn strøm, som andre kan få nytte af via elnettet. Det er jo en win-win for alle parter.”

Standardløsningen til Kratlodden blev 12 solceller pr carport, og så har andelshaverne kunne tilvælge flere solceller og batteri for egen regning. Det har flere andelshavere valgt, og derfor er det ikke alle, der har standardløsningen. Men skønt nogle har valgt en anden løsning, er alle helt enige om, at solcelleprojektet er en succes. Foreningen er nu mere energivenlig, for alle andelshavere bruger løs af grøn strøm, og hertil kan de lægge en økonomisk fortjeneste til i form af en lav energiregning.

For Lars Velbæk, der har i alt 14 solceller og et batteri på 10 kW, og altså en anden løsning end standarden for foreningen, betyder skiftet til solceller en rigtig lav energiregning her til sommer:

“Jeg bruger næsten ingen strøm fra elnettet af. Jeg tror, at jeg førhen brugte omkring 400 eller 500 kW om måneden fra elnettet af og nu bruger jeg 50 kW, fra elnettet af.”

Formanden forklarer, at en vigtig sag for bestyrelsen og foreningen er, at de tager hensyn til alle, der bor der i Kratlodden. Derfor var det helt naturligt, at bestyrelsen valgte en solcelle-løsning, som passer til alle. De, der ønsker at udvide løsningen, er meget velkomne til dette, dog for egen regning. Formand Lars Velbæk og Karsten Bjævertoft har begge valgt at få to solceller til og et batteri, der lagrer al den producerede strøm, man ikke får brugt. Den lagrede strøm kan de benytte for eksempel sent på aftenen, når solcelleanlæggene ikke producerer særligt meget strøm.

“Vi kan jo gemme til natten eller indstille det til at lade op på et bestemt tidspunkt, for eksempel om natten, hvor strømmen er billigere. Når der kommer mørkere dage, har jeg tænkt mig at lade det op om natten, og når så jeg vågner om morgenen, kan jeg trække strøm fra mit batteri frem for at skulle betale 2 kr. pr. kW,” forklarer Karsten Bjævertoft. Solceller producerer meget lidt strøm om natten, men her er prisen på strøm fra elnettet typisk billigst. Det betyder, at når mørkere tider banker på døren, kan Karsten Bjævertoft, og Lars Velbæk, der også har et batteri, lade sit batteri op til en billig pris.

Om de vil dække 100 procent af husenes strømproduktion til efterår og vinter, er formanden ikke sikker på:

“Vi ved ikke om de vil producere nok, men vi er spændte. Det afhænger jo af solen. Men det kan jo godt være, at det kun er 8-9 kW om dagen til vinter. Vi må se,” fortæller Lars Velbæk.

At få en god pris i hus

Det er populært at få solceller, men som regel en dyr affære. Alligevel har foreningen betalt kontant for solcelleprojektet. Det var kun muligt, fordi foreningen har en rigtig god økonomi:

“Vi skylder stort set ingen penge væk. Jeg tror det er 5 eller 6 millioner kroner vi skylder væk.

Og det er egentlig kun på grund af, vi fik skiftet vinduer på alle husene,” fortæller Lars Velbæk og fortsætter:

“Der var jo længe en negativ rente. Og har man en million kroner på en bankkonto, kan det ikke betale sig, at man lader dem være. Så det gav mening for os. Vi udvidede vores kassekredit en lille smule og så har vi sagt, at vi ikke igangsætter projekter af nogen art i år og en del af næste år. Og så får vi på den måde pengene hjem igen for solcelleprojektet. Så det gør jo egentlig, at det som sådan ikke har kostet os noget. Alle har samme husleje som før, men får så den fortjeneste der nu er i det her projekt – en nedsat energiregning. Så det er en jo positiv ting.”

Foreningen gav 2,5 millioner kroner for solcelleprojektet – “en rigtig god pris,” siger formand Lars Velbæk, der forhandlede sig frem til den:

“Vi indhentede flere tilbud, men forhandlede selvfølgelig også. Det var ikke bare at sige ja. Så ja, vi fik en rigtig god pris og et godt samarbejde med Viasol ud af det.”

Det er sådan, at den producerede strøm, man ikke får brugt og ikke lagrer på sit batteri, sælger man til elnettet. Det lyder muligvis teknisk, men det er det langt fra, erfarer de to herrer:

“Man skal være tilknyttet en særlig produktionselleverandør, der kan varetage salg og køb af ens strøm,” fortæller Karsten Bjævertoft og tilføjer, at når man er tilknyttet en produktionselleverandør, skal man ikke gøre mere selv.

Der går sport i den

Der er for tiden mange, der dagligt følger de aktuelle elpriser og planlægger deres brug af opvaskemaskinen og vaskemaskinen derefter – men ikke hos Kratlodden, der bruger løs af den grønne strøm. Og selv når de bruger løs, bruger de kun en brøkdel af al den strøm, solen producerer, når solen skinner.

“Der er ikke nogen i foreningen, der længere står op om natten og vasker tøj,” fortæller Karsten Bjævertoft og fortsætter: “Nu bruger vi gerne løs af strømmen om dagen.” Lars Velbæk tilføjer:

“Ja, og førhen kiggede vi jo tit i apps, der følger strømmen. Det gør vi ikke mere… For nu er det ligegyldigt. Dem, der ikke har batteri tilknyttet sine solceller, gør bare tingene om dagen, og det fungerer så godt.” 

Alligevel har de ikke helt lagt telefon og app fra sig. De kan nemlig følge strømmens flow fra solcelle til batteri, bolig og elnet på en app.

“Appen fortæller mig, at der lige nu kommer 2,6 kW strøm igennem fra mine solceller. Jeg bruger 0,2 kW lige nu, mit batteri er på 100 %, og fordi jeg ikke bruger min strøm selv lige nu og mit batteri er opladt, sælger jeg strøm til elnettet. 2,4 kW strøm sælger jeg lige nu. Og det sker af sig selv,” fortæller Lars Velbæk, mens han viser os rundt i telefonappen. Begge har en klar fornemmelse af, at alle i foreningen kan begå sig i og synes om appen, for “den er rigtig brugervenlig” som formanden siger.

Mens snakken går om den handy app, fortæller de to herrer, at der næsten går sport i at følge den:

“Vi sidder og følger vores strømforbrug dagligt,” siger de næsten i kor og griner, mens Lars Velbæk følger op:

“Man sidder jo og kigger på appen tit. Der går jo sport i at se, at jeg får en masse ud af mine solceller.”

Et succesfuldt solcelleprojekt

Det er soleklart, at solcelleprojektet er en succes. Det er kun to en halv måned siden, at alle i andelsboligforeningen kunne tage solcellerne i brug, men ifølge Lars Velbæk og Karsten Bjævertoft, er der stor begejstring blandt alle i foreningen.

“Når vi går tur her på græsvolden, er dét, alle taler om, solcelleanlæggene,” fortæller Karsten Bjævertoft – og heldigvis har andelshaverne kun ros til den grønne energiforbedring.