FAQ: Skilsmisse og andelsbolig: Hvordan fordeles boligen – med og uden ægteskab?
Hvad sker der med andelsboligen, når I går fra hinanden? Det spørgsmål får vi ofte. Reglerne afhænger af, om I er gift eller samlevende, om boligen er ene- eller fælleseje, og om der er lavet ægtepagt. Her får du overblik over, hvad der gælder ved salg, deling eller overtagelse af andelsboligen.
Tilladelse fra den anden ægtefælle ved salg af andelsbolig
Salg af andelsbolig under ægteskab – kræver det samtykke?
Selvom kun én ægtefælle står som ejer, kræver salg af boligen som regel den anden ægtefælles samtykke.
Hvis andelsboligen udgør familiens helårsbolig – altså hjemmet, hvor familien bor og har sin dagligdag – kræves den anden ægtefælles tilladelse ved salg eller udleje. Reglen skal beskytte familiens bolig og sikre, at ingen af ægtefællerne alene kan disponere over hjemmet.
Beskyttelsen gælder både for en bolig, som familien allerede bor i, og for en bolig, der er købt med henblik på at blive familiens kommende hjem, selvom familien endnu ikke er flyttet ind.
Gælder kravet om samtykke, hvis andelsboligen er særeje?
Når man gifter sig, får man automatisk formuefællesskab. Det betyder blandt andet, at ægtefællernes formuer som udgangspunkt skal deles ligeligt i tilfælde af separation eller skilsmisse.
Hvis ægtefæller ønsker en anden formueordning end det almindelige formuefællesskab, kan de oprette en aftale om særeje. En sådan aftale kræver, at der udarbejdes en ægtepagt, som skal tinglyses for at være gyldig.
Ægtefællerne kan eksempelvis bestemme, at en andelsbolig skal være den ene ægtefælles særeje. I så fald indgår boligen ikke i en eventuel deling ved separation eller skilsmisse.
Hvis en andelsbolig er gjort til særeje, gælder beskyttelsesreglen om samtykke fra den anden ægtefælle heller ikke. Det betyder, at ejeren kan sælge andelsboligen uden den anden ægtefælles tilladelse.
Ægtepagt:
- Ægtepagten er en skriftlig aftale, som begge ægtefæller skal underskrive.
- Ægtepagten skal tinglyses hos Tinglysningsretten for at være gyldig.
Delt ejerskab: Hvad kræver det ved salg af andelsbolig?
Hvis begge ægtefæller ejer andelsboligen, så ejer de boligen i sameje, og så må den ene ægtefælle ikke sælge boligen uden den anden ægtefælles samtykke.
Hvem får andelsboligen ved skilsmisse?
Eneeje af andelsbolig – hvad betyder det ved skilsmisse?
Når ægtefæller skilles, skal der foretages en bodeling, hvor hver ægtefælles værdier og gæld skal opgøres og fordeles. Ved bodelingen fordeler ægtefællerne deres ejendele imellem sig – her i blandt andelsboligen. Hvis parterne ikke kan blive enige, kan skifteretten bestemme, hvilken ægtefælle der skal have andelsboligen
Den ægtefælle, der ejer andelsboligen, har som udgangspunkt fortrinsret til at beholde den. Den anden ægtefælle kan dog overtage boligen mod betaling, hvis det vurderes, at vedkommende har større behov for boligen – f.eks. af hensyn til børnene.
Bemærk: Den krydsende udtagelsesret gælder ikke andelsboliger, der er særeje.
Læs også: “Guide: Overdragelse af andelsboligen”
Denne mulighed kaldes krydsende udtagelsesret. Den betyder, at hvis andelsboligen har været familiens fælles hjem, kan den ægtefælle med størst behov få retten til at overtage boligen, selvom vedkommende ikke står som ejer på andelsbeviset. Overdragelsen kræver desuden, at andelsboligforeningen godkender den nye andelshaver, da foreningen typisk vurderer ansøgerens økonomi og mulighed for at overtage andelen.
Når begge ægtefæller ejer andelsboligen
Mange vælger at bo sammen uden at gifte sig – men hvilke regler gælder egentligt i den situation? Som samlevende er reglerne nemlig anderledes end for ægtefæller.
Hvilke regler gælder for ugifte samlevende?
Mange vælger at bo sammen uden at gifte sig – men hvilke regler gælder egentligt i den situation? Som samlevende er reglerne nemlig anderledes end for ægtefæller.
Ingen automatisk formuedeling
Som samlevende uden ægteskab har man ikke krav på ligedeling af formuen. Der opstår nemlig ikke et automatisk formuefællesskab, som det gør for ægtefæller. Det betyder, at hver af jer beholder det, I hver især ejer, hvis forholdet en dag ophører – uanset hvor længe I har boet sammen. Har kun den ene navn på andelsboligen, er det derfor også kun den person, der juridisk set ejer boligen.
Læs også: “Andelsbeviset”
Fælles bolig som ugifte
Når I som ugifte køber bolig sammen, bliver I automatisk fælles ejere. Det kan virke ligetil, men i praksis kan det hurtigt bliver kompliceret. Hvem ejer hvor meget? Hvordan fordeles udgifterne? Og hvad sker der, hvis I en dag går fra hinanden?
Uden en skriftlig aftale skal I selv finde ud af det – og det kan hurtigt skabe konflikter. Med en samejekontrakt er rammerne derimod klare fra start. Den fastlægger hvem der ejer hvad, hvordan økonomien fordeles økonomisk ansvar og reglerne for, hvad der sker, hvis forholdet stopper. Det giver tryghed for jer begge og mindsker risikoen for konflikter.