Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Nørhalne Murer ApS

Sammenlægning af andelsboliger

I dag vil danskerne gerne bo, arbejde og uddanne sig i byerne. Også børnefamilierne vil gerne blive boende i byerne, hvilket betyder større efterspørgsel på boliger med flere kvadratmeter. Derfor vælger mange andelsboligforeninger at åbne op for, at eksisterende andelshavere køber endnu en andel i foreningen og udvider deres andelsbolig. Bliv her klogere på, hvilken betydning sammenlægninger har for en andelsboligforening, hvilke regler der gælder, og hvordan de kan fungere i praksis.

Naboens lejlighed er netop blevet sat til salg, samtidig er endnu en familieforøgelse på vej, og der er ikke nogen udsigt til, at der bliver en større andelsbolig ledig i foreningen foreløbigt. For nogle andelshavere er kvadratmeterne få og en sammenlægning af to andelsboliger kan virke som en oplagt løsning.

For og imod sammenlægning

Sammenlægning af andelsboliger er sket i mange år. Det er især i de ældre etageejendomme med mange små lejligheder, at sammenlægning af andelsboliger er udbredt. Særligt i tidligere perioder, hvor mange andelsboliger er blevet solgt til billigere penge end de bliver i dag, har der været et stort incitament for at sammenlægge andelsboliglejligheder.

Der er både fordele og ulemper ved at en andelsboligforening vælger at sammenlægge andelsboligerne. Vælger man at tillade sammenlægninger og dermed få færre, men større boliger i foreningen betyder det, at der vil blive et mindre antal boliger til studerende og enlige. Omvendt gør man det lettere at fastholde familier og giver beboerne mulighed for at være bosat over en længere periode i foreningen. Hermed kan andelshaverne få en mere langsigtet interesse i foreningen – dette både i forhold til foreningens langsigtede økonomi og viljen til at engagere sig i det frivillige arbejde. Ydermere vil antallet af andele i foreningen ændres og kapitalstrukturen vil blive en anden (indskuddets størrelse vil dog stadig forblive det samme.) Summen af andelsboliger og deres størrelse har med andre ord en stor indvirkning på beboersammensætningen og dermed også andelsboligforeningen.

Foreningens beslutning

Sammenlægning af andelsboliger er kun aktuelle, såfremt foreningen tillader, at de bliver sammenlagt. Ønsker man i foreningen at åbne op for, at andelslejligheder kan sammenlægges, er det en god idé, at man tager en fælles diskussion om, hvordan man ønsker foreningens beboersammensætning skal se ud fremover, og debatterer nogle spørgsmål i den forbindelse: Hvor mange andelshavere vil vi gerne være? Skal vi også have lejligheder, som studerende og enlige har råd til? Tillader vi både sammenlægninger på samme etage og på tværs af opgange? Skal der være fortrinsret på en venteliste for dem, der ønsker at lave en sammenlægning?

Vælger man at åbne op for sammenlægninger bør man i forbindelse med en vedtægtsændring være opmærksom på, at man skaber en struktur, hvor man undgår lejlighedssammenlægninger, der er udført med et økonomisk, spekulativt formål. Dette kan man gøre ved at udforme nogle specifikke retningslinjer.

Retningslinjer for sammenlægning

Blandt de fleste af de andelsboligforeninger, der har åbnet op for sammenlægning af andelsboliger har man defineret regler, der slår fast, hvordan en sammenlægning bør foregå. Her vil det typisk være beskrevet, hvordan sammenlægning af installationer og målere skal foregå (el, gas mv.). Et andet vigtigt forhold, som mange har defineret i forbindelse med sammenlægning er, hvilke andelsboliger der kan sammenlægges. Må man sammenlægge andelsboliger både vertikalt og horisontalt? Må man lave en sammenlægning på tværs af opgange? Ligeledes definerer mange, hvad der skal ske med både bad og køkken i den sammenlagte andelsbolig. Ydermere har de fleste andelsboligforeninger også nedskrevet, hvad der skal ske med ekstra for- og bagtrappedøre.

Mange foreninger indskriver i vedtægterne, at de definerede retningslinjer for sammenlægning skal følges. Står der ikke noget i vedtægterne om sammenlægninger, kan en sammenlægning kun vedtages på en generalforsamling. Det anbefales at man blot refererer til et sæt definerede retningslinjer i vedtægterne angående retningslinjer. Med et almindeligt flertal på en generalforsamling kan man ændre på retningslinjerne, hvis der er noget, som skal tilpasses, fremfor at være afhængig af et kvalificeret flertal, som en vedtægtsændring kræver.

Kommunale regler ved sammenlægning af lejligheder

Lejlighedssammenlægninger skal ofte godkendes af den kommune, som andelsboligforeningen ligger i. Kommunerne giver som regel tilladelse til, at man lægger to lejligheder sammen, såfremt at de to lejligheder ikke overskrider 130 kvadratmeter. I Københavns Kommune giver man tilladelse til sammenlægninger med et bruttoareal på op til 150 kvadratmeter og i særtilfælde helt op til 180 kvadratmeter. I både Aalborg og Århus Kommune giver man altid tilladelse til lejlighedssammenlægninger, der ikke overskrider 130 kvadratmeter. Her kan man med en særtilladelse få lov til at lave sammenlægninger på op til 150 kvadratmeter. I Odense er der ikke noget loft på, hvor store andelsboligerne må blive, hvis man ønsker at sammenlægge dem.

Boligreguleringsloven: Mange andelsboligforeninger er beliggende i kommuner, som er underlagt den såkaldte Boligreguleringslov. Ifølge boligreguleringsloven kan kommunen ikke nægte sammenlægning af to lejligheder, så længe det samlede boligareal ikke overstiger 130 kvadratmeter. Derfor kan kommunen ikke nægte at give samtykke til en sammenlægning under 130 kvadratmeter så længe, at ejeren af den ekstra lejlighed, der overtages er fraflyttet frivilligt.

Skriv en kommentar til artiklen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

4 kommentarer

AvatarRidouan idrissi

Hej!
Min nabo har solgt sin andelsbolig til en pige hvis far er medlem af bestyrelsen. Som jeg læser på foreningens vedtægter, skal jeg som nabo tilbydes at købe boligen først hvis jeg vil sammenlægge, før den derefter kan tilbydes til internt og derefter eksternt. Jeg har ikke fået den tilbudt, og den har hellere ikke været slået op internt. Har jeg en sag, hvis jeg får advokat på, og er der noget at komme efter? Jeg har længe ytret interesse i nabo lejligheden, så jeg kan sammenlægge.
Vh Ridouan

Nynne Groth HallanderNynne Groth Hallander

Hej Ridouan
Tak for dit spørgsmål. Vi har desværre ingen juridiske rådgivere siddende herinde, hvorfor jeg vil søge råd direkte hos en boligadvokat eller en eventuelt administrator i foreningen.
Bestyrelsen SKAL dog overholde vedtægterne, så derfor kan du godt udfordre deres beslutning. Du kan læse mere om dette i denne artikel: https://www.andelsportal.dk/guides/bestyrelsens-beslutninger/
De bedste hilsner
/Nynne – Andelsportal.dk

Jeg har et sammenlagt andelsbolig med 2 hoveddør ud til fortrappe.
Den godkendt sammenlægning foregår via bagtrappen .
Bestyrelsen har nu efter en del år, besluttet at en af hoveddør skal blændes.
Er der lov krav om dette? eller er det noget de selv kan bestemme. Vi har vaske/tørre søjler på bagtrappen repo og jeg er bekymret hvis der opstå brand at nogen kan værre fanget og ikke kom ud af boligen hvis der er blændet en af høveddøre.
Hilsen, Denise

Hej Denise
Tak fordi du læser vores artikler og stiller spørgsmål til dem. Som jeg læser til dit spørgsmål, vil der kun være én dør ud og ind af lejligheden, når den anden dør bliver blændet. Jeg ville derfor kontakte kommunen eller brandmyndighederne for at sikre mig, at I ikke gør noget mod reglerne. Der kan for eksempel være regler der foreskriver, at hovedtrappen skal sikres ekstra med brandalarmer, og at der skal være brandsikre hoveddøre ind til lejlighederne og så videre.
Jeg håber, at du kan bruge mit svar.
Med venlig hilsen
Ida – Andelsportal.dk

Viser 0 af 4 kommentarer