Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Tømrermester RFA

Farvel lommesmerter og milliontab: Nykredit sælger Duegården

Konkursbo solgt. Allerede ugen efter at Nykredit solgte den konkursramte andelsboligforening Hostrup Have, er et nyt salg blevet offentliggjort: Duegården, endnu en underskudsforretning og et konkursbo, er solgt til en svensk ejendomsinvestor.

Nykredit Bank er netop sluppet af med endnu en underskudsforretning. Konkursboet fra den tidligere andelsboligforening Duegården, er solgt til Akelius Residental Property AB- koncerne – et svensk ejendomsinvesteringsselskab. Duegården er solgt for 482 millioner kroner ifølge selskabet.

Nykredit har i samme forbindelse oplyst, at de taber 200 millioner på salget af ejendommen. Vi er tilfredse med den pris, vi har fået for ejendommen og betragter fra Nykredits side sagen som afsluttet, udtaler Henrik Rasmussen, bankdirektør i Nykredit Bank.

Akjelius overtager ejendommen fra 1. September 2017.

Farvel til problembarn

Duegården, der er beliggende i Fuglebakkekvarteret på Frederiksberg, blev i maj 2016 erklæret konkurs. Derefter overgik de forhenværende andelshavere over til at være lejere i ejendommen, som oprindeligt er opført i årene 1963-64. Den har et areal på 21.326 kvm og indeholder 183 boliger, en butik og en klinik.

Duegården er en af de andelsboligforeninger, der har fået allermest omtale for deres økonomiske problemer, kampe med swapaftaler og har været et af symbolerne på de kriseramte andelsboligforeningers kampe med massive økonomiske problemer.

Nykredit sælger ud

Salget af Duegården kommer blot en uge efter, at Nykredit solgte ejendommen i en af landets forhenværende største andelsboligforeninger: Hostrup Have . Hostrup Have er ligesom Duegården beliggende på Frederiksberg og har ligeledes haft massive økonomiske problemer – som resulterende i en konkurs. Nykredit solgte foreningen i sidste uge til 1,7 milliarder.

Skriv en kommentar til artiklen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *