Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Tømrermester RFA

Det bliver nemmere at få altaner nu

Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune har for nylig indført en række retningslinjer, der betyder, at det nu bliver nemmere for de københavnske borgere at få altan.

Nye retningslinjer for altaner i København

De nye retningslinjer betyder, at både borger og sagsbehandler får en række konkrete forhold, de skal forholde sig til, når ønsket om altan skal realiseres. Blandt andet skal man være opmærksom på hvor meget en altan må tage af lys i forhold til lejligheden nedenunder, hvor meget tagterrassen må rage udover bygningen, samt hvordan drømmen om altan skal håndteres, hvis ens bygning er fredet eller bevaringsværdig. Disse nye retningslinjer vil gøre det nemmere for borgerne i Københavns Kommune at få altan.

Forøger livskvaliteten hos borgerne

”Den overordnede grund til, at det nu bliver nemmere at få altaner, er, at vi i Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune har givet forvaltningen en meget kraftig opfordring til, at man gerne vil have nogle mere gennemskuelige og gennemsigtige retningslinjer for opsætning af altaner. Det har så mundet ud i, at forvaltningen er sat i gang med at arbejde på de her retningslinjer med det klare politiske ønske, at man gerne vil gøre det nemmere og mere tilgængeligt og mindre restriktivt. Det bliver nemmere, fordi det er politisk bestemt, at man gerne vil have, at det bliver nemmere.” siger Niels E. Bjerrum til andelsportal.dk. Niels E. Bjerrum er medlem af Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Borgerrepræsentation og er med egne ord altanordfører.
 

Det bliver nemmere, fordi det er politisk bestemt, at man gerne vil have, at det bliver nemmere
– Niels E. Bjerrum, (Soc.Dem) Københavns Borgerrepræsentation

Niels E. Bjerrum fortæller videre, at de i Teknik- og Miljøudvalget har fået henvendelser fra nær og fjern, fordi de har oplevet at der har været udfordringer i forhold til at få opsat altaner.Tiltaget er trådt i kraft, så hvis man går og drømmer om at få altan, er det altså nu mindre kompliceret at få det til din andelsforening, da der førhen ikke var nogle konkrete retningslinjer.
 
”Det står klart for mig, at man som borger og bygherre ikke har haft nogle klare retningslinjer at læne sig op af. Det har været svært at gennemskue, hvornår et projekt sad lige i øjet. Der har været behov for, at man havde noget der stod på skrift, som man kunne forholde sig til. Der er et behov for altaner, fordi byen vokser og vokser. Vi kan ikke alle samme sidde i parker, da der simpelthen ikke er plads til det. Hvis man er pensionist og har svært ved at komme ned fra 4. eller femte sal er det jo rart, at man kan gå ud på sin altan og få noget frisk luft. Det giver stor livskvalitet for vores borgere i byen.” fortæller Niels E. Bjerrum.

Retningslinjerne skal evalueres om et år, så man kan se, om sagsbehandlingen er blevet forbedret.

Siden 2010 har man i Københavns Kommune modtaget over 200 altansager årligt. Sidste år blev der givet 243 tilladelser til altaner, mens der blevet givet afslag til tre. 

Retningslinjerne til at få altan i Københavns Kommune

Skriv en kommentar til artiklen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 kommentarer

AvatarNiels Ingeman Christensen

Vedtog Københavns kommune i februar 2017 at stue lejlighederne kan få altan
med venlig hilsen
Niels

Maria CarlsenMaria Carlsen

Hej Niels,
Mange tak for, at du gør os opmærksomme på beslutningen. Det er helt korrekt, at Teknik- og Miljøforvaltningen i forbindelse med fremlæggelsen af retningslinjer for altaner og forslag til justering heraf til maj 2017 udarbejder et forslag til politisk stillingtagen, der så vidt muligt muliggør altaner i stueetagen i samme om fang som de øvrige lejligheder. Du kan læse mere om det her: https://www.kk.dk/indhold/teknik-og-miljoudvalgets-modemateriale/27022017/edoc-agenda/0831979e-c478-41e0-a867-4d56b79b000e/2562af9f-f6b9-42e7-9cfc-7ed85986bf09 – Viskriver en nyhed til portalen om emnet inden længe.
/Maria – Andelsportal.dk

Viser 0 af 2 kommentarer