andelsboligforeningBolig- og Planstyrelsenladestandereladestanderpuljen

Andelsboligforeninger kan nu søge tilskud til ladestandere

Hvis andelsboligforeningen ejer et fælles parkeringsanlæg, er det kun i november måned muligt at søge om offentligt tilskud til etablering af ladestandere. I denne artikel har vi samlet alt, I skal vide for at søge puljen.

Opdatering 22.08.2022:
90 millioner kroner til el-ladestandere. Det er beløbet, der nu er blevet afsat til etablering af ladestandere i landets boligforeninger i perioden 2023-2025. 20 procent af pengene går specifikt til andelsboligforeninger – og der kan blive tale om et større beløb, hvis der er høj efterspørgsel. Og det er ikke uden grund. Det er nemlig et kendt problem, at man til tider må lede længe efter frie ladestandere – og ofte langt væk fra husstanden. Men nu har landets boligforeninger mulighed for at komme de problematikker til livs.

Hold øje med i tilskuddet til ladestandere, under emnet boliger, i dette link

  • Tilskudsaftalen træder i kraft fra 1. januar 2023.
  • Tilskuddet udgør 25 % af de tilskudsberettigede omkostninger.
Psst… Vær opmærksom på at undersøge tilskudslinket løbende. Ved sidste tilskudspulje startede ansøgningen i november – så det gælder om at være klar!

Flere boliger = flere ladestandere

Selvom hver enkelt ansøgning omfatter én ladestander, kan der ydes tilskud til flere ladestandere per forening. Der ydes nemlig tilskud til en ekstra ladestander for hver 20. bolig, der er omfattet af ansøgningen.

Med andre ord: Hvis ansøgningen omfatter mellem 20-39 boliger, kan der gives tilskud til to ladestandere, og omfatter ansøgningen 40-59 boliger, kan der gives tilskud til tre ladestandere. Sådan fortsætter rangeringen.

Generalforsamlingen kan afholdes på bagkant

Tilskuddet skal søges inden november måned er omme, og på grund af den korte deadline er det muligt at søge puljen, selvom foreningen endnu ikke har taget stilling på en generalforsamling. Her er det dog vigtigt at nævne, at beslutningen på generalforsamlingen skal være på plads, inden foreningen eventuelt får bevilliget tilskuddet af Bolig- og Planstyrelsen.

Hvis foreningen får tilsagn til tilskuddet, skal referatet fra generalforsamlingen fremsendes til Bolig- og Planstyrelsen senest seks måneder efter, at foreningen har fået tilsagn til tilskuddet.

Ladestandere: Hvorfor og hvordan?

Eksperten fortæller alt, hvad I som forening bør vide om ladestandere i denne artikel.

Ingen etablering før tilskud om tilsagn

Det er vigtigt, at foreningen ikke påbegynder etablering af ladestandere, før det eventuelle tilskud er bevilliget. Derudover må hver forening kun sende én ansøgning – også selvom foreningen ønsker flere ladestandere. Antallet af ladestandere bestemmes nemlig ud fra antallet af boliger, der er omfattet i ansøgningen.

Tilskuddet gives ikke ud fra først-til-mølle-princippet. Det ydes derimod til de foreninger med flest boliger og ligeledes ud fra afstanden til nærmeste ladestander.

Dét får I tilskud til:

  • Anskaffelse af ladestander (22kW)
  • Gravearbejde og kabelføring
  • Nødvendig forstærkning af elforsyning
Mette Blume
Om forfatteren: Mette Blume arbejder i kommunikationsafdelingen hos Andelsportal.dk. Her arbejder hun blandt andet med udarbejdelse af artikler og guides om andelsboligmarkedet. Mette læser en bachelor i Journalistik- og Kultur- og sprogmødestudier på Roskilde Universitet, og har derfor en forkærlighed for journalistik og formidling. I øvrigt har hun bred interesse for samfundet og dets udvikling i mange henseender.
Kommentarer

Afskaf valuarvurderingen

Valuarvurdering af andelsboliger har udviklet sig til en uhensigtsmæssig parodi på en “markedsbaseret” og en “gammelkommunistisk”, regelbaseret værdiansættelsesmetode.Der findes ikke et ordentligt datagrundlag for vurderingerne og den lave rente har gjort andelsværdierne meget følsomme overfor evenuelle rentestigninger. Tanken om at have maksimalpriser på en “ejerbolig for de mindrebemidlede” er i fare. Stærkt hjulpet på vej af det lave renteniveau, er andelsboligen nu blevet den mest “farlige” boligform, hvis renten stiger. På trods af politiske ønsker om at beskytte de svage.

Prisen for ejerlejligheder er derimod fastsat på et marked, hvor der er masser af sammenligningsgrundlag og et godt og gennemsigtigt datagrundlag. Prisen på andelsboliger fastsat kunstigt af forskellige valuarer, på et ikke-gennemskueligt datagrundlag. En identisk andelslejlighed på 120 m2 kan være ½ mio. Kr. dyrere fra den ene opgang til den anden.

Valuarvurderingerne er ikke umiddelbart tilgængelige for “uvedkommende”. Og selv om de blev tilgøngelige, ville de være uforståelige for 99% af befolkningen. Rapporterne er udarbejdet efter en bindende vejledning udarbejdet af Dansk Ejendomsmæglerforening, som har fået sit arbejde ophøjet til lovbekendtgørelse. Og så skulle man jo tro, at der var tale om nogenlunde ensartede retningslinjer. Men sådan er det ikke.Valuaren skal forestille sig en privat investor, som anvender den regnemetode, som kaldes Discounted Cash Flow. Denne såkaldte DCF-beregning overlader nemlig en masse individuelle skøn til den enkelte valuar. Det vil føre for vidt at forklare alle de steder, hvor valuaren kan anlægge et subjektivt skøn, men én faktor – nemlig afkastprocenten – er helt afgørende for værdiansættelsen. Afkastprocenten er den rente, som anvendes til at fastsætte terminalværdien i DCF-beregningen.Afkastprocenten er den rente en investor vil kræve på langt sigt af sin ejendomsinvestering. Afkastprocenten forklarer 80-90% af den samlede værdi. Hvis afkastprocenten f.eks. er 3% i den ene forening og 3,75% i den anden forening, så bliver prisforskellen på to identiske boliger 25% eller ½ mio.kr.

Ingen mennesker, heller ikke valuarer med tillægsuddannelse, kan afgøre om afkastprocenten skal være 3% eller 3,75%. Men eksemplet viser også, at andelsboliger med valuarvurdering er ekstremt følsomme, såfremt der kommer en rentestigning. Lad mig minde om, at renten i USA steg med 1% i begyndelsen af året. Stiger afkastkravet til f.eks. 4,75%, så halveres ejendommens værdi. Hvis der ikke er betydelige regnskabsmæssige reserver, så slår prisfaldet direkte igennem med en halvering af boligens værdi til følge. Gys for andelshaverne, gys for vælgerne, gys for banker og realkredit. Ingen anden boligform er så rentefølsom.

Nu vil boligministeren tvinge andelsforeningerne til at anvende valuarvurderinger, idet den offentlige vurdering af andelsboligejendomme afskaffes. Til gengæld vil ministeren ikke kræve så hyppige valuarvurderinger, men tillade at en gammel vurderingsrapport reguleres med et eller andet prisindeks.

Den er helt gal. En i forvejen uigennemskuelig vurderingsmetode erstattes af en metode, som gør det endnu mere kompliceret og uigennemskueligt.Prisforskellen mellem to identiske varer (to ens boliger) bliver endnu større. Vi ved fra de gamle kommunistiske lande, at den form for politiske priser på ens varer, ikke holder.

Argumentet er så, at man politisk ønsker at fastholde andelsboligen som et billigere alternativ til ejerboligen. Men spørgsmålet er, om ikke andelsboliger er ved at blive et privilegium for de velstillede, som ikke fraflytter store billige andelsboliger, når deres pladsbehov bliver mindre. Og som lader de billige attraktive boliger gå i arv i familien. (For slet ikke at tale om de umoralske, som tænker penge under bordet eller overpris for inventar).

Lidt nord for København blev der i 1930 opført en boligkarre, omkring et fælles gård/haveanlæg.Den ene længe er senere omdannet til ejerlejligheder, de tre andre længer er ejet af 4 forskellige andelsboligforeninger. Alle lejligheder er i princippet ens. Men prisen på en ensartet 120 m2 lejlighed er 5 forskellige beløb. Og forskellen er 6 mio. Kr fra den billigste andelsbolig (2,4 mio.kr.) til den dyreste (identiske) ejerlejlighed (8,4 mio.kr.). Huslejen (før renter) er stort set ens i hver af de 5 ens lejligheder, bortset fra, at andelsboligerne ikke betaler ejendomsværdiskat.

Løsningen på værdiansættelsen er meget enkel, hvis man – af politiske årsager – ønsker at fastholde en maksimalpris model: Lad andelsboligerne vurdere som en vis maksimal pris, f.eks. 60-70% af sammenlignelige ejerboliger (opgjort i kr. pr m2)

Det vil kunne ske på et solidt og gennemskueligt datagrundlag. Og vurderingerne vil være langt billigere at foretage, fordi almindelige ejendomsmæglere (uden valuarens tillægsuddannelse) vil kunne gøre det, ligesom det gøres gratis for ejere af ejerlejligheder, som overvejer at sælge. Andelsboligens følsomhed overfor rentestigninger bliver dermed lig med ejerboligens.

Med venlig hilsen
Ole Bjarrum
Cand. scient.pol.

skriv et svar
Ole Bjarrum - 12 måneder siden
Skriv en kommentar