Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Rohde & Hansen Ejendomsservice ApS

Indgå en god håndværkeraftale

Generalforsamlingen er formentlig overstået, og I har måske aftalt at gå videre med et renoveringsprojekt. Allerede i aftalen med håndværkerfirmaet kan man sætte rammer for en god proces og sikre sig mod fejl og mangler.

Ikon dokument Definér opgaven konkret og præcist

Det er altid en god idé at undersøge markedet, når man skal i gang med et bygge- eller renoveringsprojekt ved at indhente flere tilbud. En stor faldgrube kan dog være, at man ikke får konkretiseret, hvad man ønsker at få lavet, hvilket kan resultere i tre vidt forskellige tilbud. Sørg derfor på forhånd at få defineret præcist og konkret, hvad der skal laves, allerede inden tilbuddene indhentes.

Ikon underskrift Håndværkeraftalen: Få det på skrift

Mundtlige aftaler er bindende, men der kan let opstå misforståelser og uenigheder, da det er påstand mod påstand. Sørg derfor altid for at indgå en skriftlig aftale med din håndværker, hvori I får afklaret alle spørgsmål, så det står sort på hvidt. Benyt gerne en standardkontrakt som boligministeriets AB92, hvor der afdækkes alle krav mellem forening og entreprenør. Husk også at få skrevet ind i aftalen, hvordan fejl og mangler skal håndteres.

Ikon kalender Dagbøder

Undgå forsinkelser på håndværkeropgaven ved at aftale dagbøder – særligt hvis det er en hovedentreprise med flere faggrupper med inde over projektet. Det kan eksempelvis være et projekt, hvor maleren først kan påbegynde arbejdet, når tømreren er færdig. Dagbøder kan derved skabe ekstra incitament for, at håndværkerne bliver færdige til tiden.

Ikon checkmark Garanti

De fleste garantiordninger dækker kun arbejde udført for privatpersoner. Er man derfor en andelsboligforening, vil man typisk ikke kunne finde hjælp hos de forskellige garantiordninger, håndværkerfirmaerne måtte være del af. Andelsportal.dk’s entreprisegaranti er blandt de første i Danmark, der også dækker opgaver udført for andelsboligforeninger. Entreprisegarantien er gratis at søge og dækker op til 100.000 kroner for håndværksmæssige fejl og mangler for foreninger og 35.000 kroner for privatpersoner, når opgaven er indsendt via vores tilbudstjeneste.

Ikon undersøge Til- og eftersyn

Det er vigtigt at føre tilsyn med arbejdet for at sikre, at alt på byggepladsen lever op til kravene. Afhold gerne ugentlige byggemøder med entreprenøren, hvor I drøfter, hvorvidt arbejdet overholder tidsplanen og økonomien. Når projektet er afsluttet, bør man holde 1-års og 5-års gennemgang med entreprenøren, hvor man genbesøger arbejdet og ser, om der efterfølgende er kommet skader på det udførte arbejde.
Det er altid en god idé at alliere sig med en byggesagkyndig, der kan stå for til- og eftersynene samt byggemøderne, da de taler det samme faglige sprog som entreprenøren og kender til lovkrav samt branchestandarder.

Ikon pengepose Betaling

Sørg for, at der i den skriftlige aftale fremgår både prisen på opgaven og betalingsfrister. Ved større projekter er der kutyme for, at betalingen består af en række delbetalinger, imens der ved mindre opgaver typisk betales det fulde beløb, når opgaven er færdigudført. Sørg for at tilbageholde den sidste rate, indtil I er sikre på, der ikke er fejl og mangler.

Skriv en kommentar til artiklen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 kommentarer

AvatarEigil Clément

Vi har haft indbrud i en andel med udvendige skader til følge, vores forsikring har betalt for skaderne. spørgsmål: skal andelshaveren betale selvrisikoen, eller er det også foreningen.
Mvh. Eigil Clément.
Formand i A/B Lindegård
5260 Odense s.

Viser 0 af 2 kommentarer