På Frederiksberg får andelsboligforeninger finansieret klimatilpasningsprojekter
Andelsboligforeninger spiller en afgørende rolle i klimatilpasning på Frederiksberg. Når foreninger omdanner fællesområderne til at kunne håndtere de stigende nedbørsmængder, kvitterer Frederiksberg Forsyning med at finansiere løsningen. Vi har været i dialog med forsyningsselskabet bag skybrudsindsatsen for at blive klogere på, hvordan andelsboligforeninger, via initiativet, kan være med til at sikre byrummet mod skybrudsskader og stigende vandmasser – og så er projektet ganske gratis.
Det er nødvendigt at klimatilpasse byområderne. Voldsommere skybrud og længerevarende nedbørsperioder kræver, at større mængder af regnvand kan håndteres korrekt for ikke at skade beboelsesområder. Derfor har man på Frederiksberg sat klimatilpasning på dagsorden med initiativet “Medfinansiering af klimaprojekter”. Her kan blandt andet andelsboligforeninger samarbejde med Frederiksberg Forsyning og få dækket omkostningerne ved en klimatilpasningsløsning, som placeres på foreningens fællesområde.
Nytænkt regnvandshåndtering
Den gængse måde at få bugt med vandmasserne er at anlægge nye og større kloakker. Dog påpeger Frederiksberg Forsyning, at etablering af et nyt kloaksystem bringer en række konsekvenser med sig. Forsyningsselskabets chef for Kommunikation og forretningssupport, Kristian E. Beyer, lægger vægt på, at det er dyrt at grave hele byen op og anlægge nye kloakker, og regningen havner i sidste ende hos byens borgere.
Han tilføjer: ”Og så bryder folk sig forståeligt nok ikke om, at gaderne graves op og byens trafik og dagligliv forstyrres.”
Derfor har Frederiksberg Forsyning, sammen med Frederiksberg Kommune, lavet en plan for, hvordan regnvandet i stedet kan ledes væk via nedsivning til grundvandet. Herved aflastes kloakken, og man undgår at skulle investere i et komplet nyt kloaksystem. Dog kræver løsningen, at beboerne på Frederiksberg bidrager til klimatilpasningen.
”Når vi gør det på denne måde, mangler vi stadig at håndtere en tredjedel af vandet. Det kan vi få gjort ved at samarbejde med boligforeninger og virksomheder og bruge deres områder til at anlægge løsninger der håndterer vandet,” forklarer Kristian E. Beyer.
Løsningerne er især såkaldte LAR-løsninger, som gør at nedbøren forsinkes i at løbe mod kloakken. Dette er f.eks. faskiner, som agerer som midlertidigt depot for regnvandet og derfor aflaster kloaksystemet.
Få dækket økonomi og administration
For at intensivere andelsboligforeningernes incitament til at omdanne fællesområderne til løsninger, som håndterer nedbør, har Frederiksberg Forsyning søsat medfinansieringsinitiativet. Via dette kan andelsboligforeningen få dækket 100 procent af omkostningerne, som er forbundet med klimatilpasningsprojektet.
siger projektleder i Frederiksberg Forsyning, Kathrine Bebe.
“Vi finansierer løsningen, når vi er bygherren på projektet. Vi står for al koordinering, etablering og efterfølgende drift af anlægget. Anlægget ejes af os, men til gengæld har andelsboligforeningen ikke nogen risiko ved at skulle stå for etablering eller forud-finansiere renoveringen,”
Alternativt kan andelsboligforeningen selv være bygherre, og derved stå for at finde fagfolk, der kan eksekvere projektet. Her står andelsboligforeningen for finansieringen af projektet og forsyningsselskabet betaler på bagkant.
Anbefalingen fra forsyningsselskabet lyder, at andelsboligforeningerne lader selskabet stå for entreprisen, for at sikre den mest fuldendte løsning samt korrekte drift af anlægget i fremtiden.
Og det er også det, som de fleste, med god grund, vælger, siger Kristian E. Beyer:
”Det at skulle lave et anlægsprojekt til 10 millioner kroner fra kl. 20 til 22 om aftenen, fordi man sidder som frivillig i bestyrelsen… Det er bare ikke optimalt. Og det er jo så det, vi hjælper med, nemlig at reducere de administrative omkostninger. Der er selvfølgelig et arbejde i at forstå, hvad det er vi gør, og hvorfor vi gør som vi gør. Men den tunge tekniske og administrative del, den ser mange foreninger fordele i, at vi står for.”
Trygt og tæt samarbejde
Klimatilpasningsinitiativer er større projekter, som etableres med henblik på at holde i mange år. Derfor er det også et tæt samarbejde andelsboligforeningen indleder med Frederiksberg Forsyning. Her er åben dialog, medbestemmelse og løbende kommunikation centralt helt fra projektets begyndelse.
Kloakkerne kan ikke håndtere vandmasserne ved kraftige nedbørsmængder, og store mængder vand ender derfor på vejene. Derfor vil Frederiksberg Forsyning fremme etableringen af nedsivningsanlæg, som kan aflaste kloaksystemerne.
“I første omgang tager jeg ud på en generalforsamling og forklarer ideen og målet med projektet. Her kan andelshavere stille alle de spørgsmål, de har lyst til, så de er trygge ved situationen. Når jeg så forlader generalforsamlingen, kan andelshaverne stemme om de ønsker at gå videre med projektet,” siger Kathrine Bebe.
Stemmes initiativet igennem, har andelsboligforeningen en fast projektleder hos Frederiksberg Forsyning. Kathrine Bebe uddyber, at det er almindeligt, at projektlederen har den efterfølgende dialog med en valgt gruppe af repræsentanter fra foreningen. Herved kan foreningens ønsker til projektet indfries, og andelshaverne kan via denne gruppe stille spørgsmål, som opstår løbende i projektet.
På mange måder er det et gensidigt samarbejde Frederiksberg Forsyning og andelsboligforeningen indgår, og derfor er det også vigtigt for selskabet at møde foreningen og andelshaverne i øjenhøjde.
”Det er vigtigt for os, at de ikke tænker, vi bare kommer med et tilbud i postkassen. Det er et projekt, hvor vi kommer ud – og taler med folk og prøver at forstå, hvad de tænker, føler, mener og ønsker. Så laver vi et projekt, de kan se sig selv i. Det er altså federe at lave et projekt, som folk elsker,” siger Kristian E. Beyer.
Flere fordele ved klimatilpasningsprojekterne
Det er ikke kun for at hjælpe byrummet med at håndtere vandmasserne, at andelsboligforeningerne vælger at få udført klimatilpasningsprojekter. Projektet fornyer også fællesområderne – og derfor er projektet en gevinst på flere områder.
”Vi har lavet et projekt, hvor de i samme omgang fik lavet et område, hvor beboerne hellere ville være. Før var der bare sådan nogle døde græsplæner, som ingen ville være ved. Med terrænmodificeringer er der blevet skabt et mere indbydende uderum, der tiltrækker flere fugle, insekter og skaber biodiversitet,” siger Kristian E. Beyer og fortsætter:
”Det er jo en kæmpe win win. Vi får håndteret noget vand, mens foreningen får et uderum de kan bruge til noget.”
Et flerårigt initiativ
”Medfinansiering af klimaprojekter” er ikke et nyt initiativ hos Frederiksberg Forsyning. Skønt de stigende nedbørsmængder gør det mere aktuelt end nogensinde før, har projektet mere end 10 år på bagen. Allerede efter det store skybrud i 2011 begyndte man at interessere sig for, om der var plads nok i kloakkerne til fremtidens vand. Relativt hurtigt fandt forsyningsselskabet ud af, at der ikke var plads i kloakkerne – og derfor opstod medfinansieringsprojektet.
I dag har forsyningsselskabet flere projekter med i bagagen. Er jeres andelsboligforening placeret på Frederiksberg, og ønsker I at høre mere om projektet, kan I læse mere om ”Medfinansiering af klimaprojekter” på Frederiksberg Forsynings hjemmeside.
Klimatilpasning er meget aktuelt. I 2023 blev der slået nedbørsrekord med 972,7 mm ned- bør på et år – 28 % mere end den gennemsnitlige årsnedbør. Pr. 30. september 2024 er der faldet 760,4 mm nedbør, hvilket allerede er mere end klimanormalen for hele året på 759,1 mm. Aldrig har DMI registreret så meget nedbør i årets første ni måneder.