Sådan sikrer I jer mod brand: Få styr på brandsikkerheden

Storbranden i en etageejendom i Vanløse i 2022, hvor 16 opgange og 130 lejligheder udbrændte, skabte et vigtigt fokus på brandsikkerhed. Vigtigt, fordi mange gamle ejendomme på mange måder ikke efterfølger nutidens standarder indenfor brandsikkerhed. Her, to år senere, får langt flere etageejendomme undersøgt brandsikkerheden – og det er en god ting, for der findes fejl ved stort set alle brandtjek, rapporterer Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut. Hos ARC Nordic A/S, der er et ingeniørfirma, som blandt andet udfører brandmæssige gennemgange, er den større opmærksomhed på brandsikkerhed også til at mærke.

“Brandsikring af ejendommen blev mere udtalt i forlængelse af branden i Vanløse, hvor en hel ejendom brændte ned. 130 lejligheder udbrændte, men der skete heldigvis ingen personskade. Men her blev mange bekymrede for tilstanden af deres ejendom i forhold til brand,” fortæller Henrik Svalebæk, bygningskonstruktør og senior rådgiver hos ARC Nordic A/S, og tilføjer, at storbranden har ført til, at flere boligforeninger søger hjælp til at få udført en brandmæssig gennemgang.

Og selvom årsagen er tragisk, er det godt, at flere boligforeninger har fokus på brandsikkerhed:

“Det handler om personsikkerhed. Og så handler det om at beskytte de værdier, man har. Og jo mere man kan gøre for at sikre, at en brand ikke spreder sig, jo mindre skade får man,”

fortæller Henrik Svalebæk

Brandsikkerheden er bestyrelsens ansvar

Det er ejendommens ejer, der har ansvaret for at sikre, at ejendommen er brandsikret. I andelsboligforeninger er foreningen ejer, men idet det er foreningens bestyrelse, der har ansvaret for den daglige drift og for at sikre, at bygningen er vedligeholdt, er det derfor bestyrelsen, der har ansvaret for ejendommens brandsikkerhed.

Men at finde rundt i regler og lovkrav vedrørende brandsikring er en jungle, og typisk, er det kun brandeksperter, der har styr på lovgivningen vedrørende brandsikring. Det er derfor rigtig vigtigt, at bestyrelser får hjælp til brandsikringen af ejendommen.

“Der er ikke tale om et arbejde, bestyrelser selv kan udføre. Foreningen er nødt til at få en brandkyndig ud, der kan redegøre for brandsikkerheden af ejendommen. Det er vigtigt, at vedkommende har en brandmæssig viden, for brandsikring, og reglerne i bygningsreglementet om brand, er rigtigt komplekst stof at sætte sig ind i. Det er derfor heller ikke noget, man bare lige gør. Det kræver en nøje gennemgang,” fortæller Henrik Svalebæk.

Bygningsreglementet dikterer reglerne for brandsikkerhed

Byggeri i Danmark er underlagt bygningsreglementet 2018 (BR18), der har sit afsæt i Byggeloven og oplister de aktuelle krav, standarder og retningslinjer for byggeri i Danmark. I bygningsreglementet findes konkrete retningslinjer for bl.a. brandsikkerhed.

Bygningsreglement opdateres og ændres regelmæssigt, men det betyder ikke, at ejendomme opført før det nugældende bygningsreglement trådte i kraft er ulovlig – selvom de ikke opfylder de aktuelle krav i bygningsreglementet.

Det hedder nemlig, at alle former for byggeri skal følge det bygningsreglement, der var gældende ved opførelsen, eller renoveringen, af ejendommen. Det betyder, at en ejendom er lovlig, såfremt reglerne, der var gældende, da den blev opført, følges. Dette gælder også ift. brandsikkerhed. Ved større renoveringer skal sikkerheden dog bringes op til de standarder, der gælder i dag.

Bygningsreglementets regler er generelt komplekse. Derfor er det nødvendigt, at foreningen søger assistance fra en brandekspert, der har indsigt i reglerne, hvis den ønsker at brandsikre ejendommen, forklarer Henrik Svalebæk.

En brandteknisk gennemgang kortlægger fejl og mangler

I dag eksisterer der intet krav om, at der skal udføres brandtekniske gennemgange af beboelsesejendomme, men det er stadig op til ejendommens ejer at sørge for, at ejendommen er ordentligt brandsikret, så både ejendommen og beboerne er sikret, så godt som muligt. I boligforeninger er det bestyrelsen, der er “ejer”, da de har ansvaret for driften af ejendommen. Men for at sikre, at ejendommen er ordentligt brandsikret, er bestyrelsen nødt til at få kortlagt ejendommens brandmæssige fejl og mangler.

“Vil en forening brandsikre sin ejendom, sætter de en virksomhed som vores til at undersøge ejendommen og se på, hvor den svigter, og hvor den er i orden,” forklarer Henrik Svalebæk og tilføjer om proceduren for en brandmæssig gennemgang, at ejendommen gennemgås og inspiceres fra kælder til kvist. Undervejs kigges der på alle brandmæssige forhold, herunder branddøre, brandtætninger, brandalarmanlæg m.v. Efter gennemgangen udarbejdes en udførlig brandteknisk rapport, der anfører de forhold, der skal rettes op på, og forhold, der kunne være fordelagtige at rette op på.

Rapporten kan foreningen bruge til at få afdækket, hvor ejendommen ikke efterlever reglerne for brandsikkerhed, og på den måde bruge den til at få bragt forholdene til et niveau, hvor de er sikret bedst muligt.

Samme brandmæssige fejl og mangler, der går igen

Det er ofte de samme brandmæssige fejl og mangler, der ses igen og igen i de etageejendomme, der udføres brandgennemsyn på.

“Synderne er ofte branddøre, der svigter, fordi dørpumperne er i stykker, eller fordi nogle har kilet dørene op og mangel på brandtætninger ved kabelgennemføringer i brandvægge,” fortæller Henrik Svalebæk og tilføjer:

“Mellemrum mellem brandvæg og tag er endnu en synder, vi ofte ser. Ved mange tagudskiftninger har man ikke været god nok til at sikre, at brandvæggen kom op i tæt kontakt med det nye tag. Det betyder, at der et mellemrum mellem brandvæg og tag, som luft kan trænge gennem. Det resulterer i, at ilden kan brede sig fra et rum til et andet oppe på loftet. Det har man tidligere ikke været så opmærksom på, som man nok burde have været”.

DKV-planen: Et nyttigt værktøj til at opretholde brandsikkerheden

En brandmæssig gennemgang er en engangsudgift, såfremt foreningen efter gennemgangen får bragt forholdene op, så de følger regler og forskrifter for brandsikkerhed, og såfremt foreningen sørger for at vedligeholde disse forhold. Her kan en DKV-plan være nyttig.

“DKV står for drift, kontrol og vedligehold, og kort fortalt er en DKV-plan en kontrolgennemgang af ejendommen,” fortæller Henrik Svalebæk og tilføjer, at det er en god ide, at foreningen har en DKV-plan, fordi foreningen da har dokumentation på ejendommens brandmæssige drift.

Skønt DKV-planen kan være ret simpel og bestå af en enkeltside, der lister de punkter, der skal holdes kontrol med, kan man ikke selv udarbejde den, siger Henrik Svalebæk. Ejendommen skal gennemgås af en brandkyndig, der på den baggrund vil udarbejde en DKV-plan tilpasset ejendommen.

Når DKV-planen er udarbejdet, kan den anvendes årligt som kontrolliste til at dokumentere driften af ejendommen. Det er typisk bestyrelsen, der gennemfører det årlige gennemsyn, fortæller den erfarne bygningskonstruktør og senior rådgiver hos ARC Nordic A/S.

Der er ikke krav om, at der foreligger en DKV-plan for gamle ejendomme, men opstår der i foreningen behov for en ny byggetilladelse, vil der være krav om, at der foreligger en DKV-plan for ejendommen. For ejendomme, der ikke har en godkendt DKV-plan, skal drift, kontrol og vedligehold udføres i henhold til vejledning i bygningsreglementet. Henrik Svalebæk forklarer:

“Som bygningsejer er man forpligtet til at sikre, at ens brandsikring er i orden og efterlever de gældende regler. Har man en DKV-plan, så ved man, hvad man skal gennemgå for at sikre at ens brandsikring er i orden, for i DKV-planen står der helt præcist, hvad man skal kigge efter. Men har man ikke en DKV-plan, så ved man ikke, hvad man skal kigge efter. Og derfor er det en rigtig god ide, at foreningen får udarbejdet en DKV-plan.”