Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Tømrermester RFA

Få et tilskud fra energiselskaberne

Mange andelsboligforeninger er ikke klar over det, men der findes et tilskud, når man som boligforening energirenoverer sin ejendom. Tilskuddet ydes af en række energiselskaber, der køber den energibesparelse, foreningen opnår.

Det bliver mere og mere populært at energirenovere sin boligforening. Lavenergivinduer, solceller og isoleringer er stigende opgaver i landets andelsboligforeninger. Dels pga. de stigende olie- og energipriser. Dels fordi der er penge at spare med energirenoveringer.

Når man energiforbedrer foreningens ejendom, kan man søge om tilskud hos en række el- og energiselskaber, der opkøber den energibesparelse, man opnår ved renoveringen. Og afhængig af opgavens størrelse, kan der være betydelige penge at hente. Og faktisk er energiselskabernes tilskud et af de eneste tilskud, der er at få i dag, efter at håndværkerfradraget udløb ved nytår.

Sådan søger du om tilskud:

1. Indhent tilbud på energirenoveringen (husk at fortælle leverandørerne, at du står for tilskud)
2. Ansøg om tilskud ved et energiselskab (du kan frit vælge)
3. Foreningen modtager skriftlig accept på tilskuddet fra energiselskab
4. Opgaven udføres af foreningens valgte leverandør
5. Dokumentation af arbejdet sendes til energiselskabet6. Det aftalte tilskud indbetales på foreningens konto

VIGTIGT: Husk at søge om tilskuddet, inden du indgår en bindende aftale med leverandøren, og inden opgaven udføres. Foreningen behøver ikke at være kunde ved det pågældende energiselskab.
De fleste energiselskaber giver mellem 25 og 35 øre pr. besparet kilowatt-time. Se listen over de selskaber, der giver tilskud på Energihjem.dk, der er Andelsportal.dks søsterside.

OPDATERING: Den 1. april 2013 trådte et nyt standardværdikatalog i kraft, hvilket betyder, at tilskuddets størrelse til visse energiforbedringer forringes. 


Ansøg om tilskud til energirenovering