energiforbrugenergikriseenergioptimering

Energikrisen kradser: Hvordan kan boligforeninger nedjustere energiforbruget?

De varme sutsko er måske allerede fundet frem, og ønsket om julelyskæder i boligen gemt en smule væk. Energikrisen kradser, og de stigende energipriser sætter skub i nye prioriteringer i landets andelsboligforeninger. Der findes dog en række lavthængende energifrugter, som både foreningen og andelshaverne kan overveje at gribe fat i for at imødekomme et lavere energiforbrug. Med hjælp fra to brancheeksperter bliver vi klogere på dem her.

Energikonsulenten: Når varmeforbruget skal sænkes

Hos Norca ApS rådgiver de andelsboligforeninger i energiforbedringer og udarbejder energimærker. Og én ting er sikkert: Andelsboligforeningerne har i denne tid emnet ‘energi’ højt på dagsordenen.  

Chris Skaarup

Chris Skaarup
Indehaver af Norca ApS

“Vi har aldrig oplevet det på dette niveau før: Energioptimering fylder utroligt meget i landets andelsboligforeninger, og særligt ønsket om at spare penge er primus motor. Her er energirenoveringer en måde at få penge på bundlinjen nu og i et længere perspektiv,” siger Chris Skaarup, indehaver af Norca ApS og fortsætter: 

“Der er mange penge at spare lige nu. Sammenligner vi de energirapporter, vi laver i dag med dem, vi lavede for bare to år siden, er der store forskelle i, hvad der er rentabelt for foreningerne at få udført. Det er gået fra, at det var nogle småting her og der foreningerne kunne spare penge på til, at det i dag nærmest er alle energiforbedringer, der er ekstremt rentable at udføre.”  

Den store forskel i rentabilitet skyldes, at andelsboligforeningens energimærke viser ejendommens samlede varmetab pr. kvadratmeter sammenholdt med energipriserne nu. 

 

Energipriserne er tredoblet, og energirenoveringer, der førhen lå med en 25-30 års rentabilitet, er nu nede på 10 år. Det er en tidsramme, som de fleste foreninger kan forholde sig til og derfor vil investere i, uddyber energikonsulenten.  

Hvor skal foreningen starte?

Det er ofte individuelt fra forening til forening, hvor de kan spare på energien, oplever Chris Skaarup. Han erfarer dog, at det særligt er isoleringsmængder og varmekilden, der giver gode besparelser i foreningerne. 

“Ser man på de typiske steder en andelsboligforening kan kigge hen for at mindske varmetabet, så er det generelt isoleringsforholdene, der er i centrum. Her snakker vi både facaden, mod uopvarmet kælder og loftrum. En isoleringsopgave, der tjener sig hjem inden for få måneder og er forholdsvis billig at lave, er også isolering af varmerørene i kælderen,” siger energikonsulenten, som også oplever, at varmekilden spiller en central rolle.  

“Nogle foreninger opvarmer stadig med gas selvom de ligger i et fjernvarmeområde. Her kan foreningen med fordel undersøge den store besparelse, der er ved at konvertere fra det dyre gasfyr til et grønnere alternativ. I særligt de mindre boligforeninger ser vi også stadig, at flere andelshavere har gasfyr som varmekilde – eksempelvis dem, der bor i rækkehuse. Kan man ikke tilkoble sig fjernvarme i disse områder, så er varmepumpen et godt alternativ,” siger Chris Skaarup. 

Vidste du?
At du kan spare omkring 5 procent af dit varmeforbrug for hver grad, du sænker temperaturen i din andelsbolig? For at undgå fugtskader i de kolde måneder anbefales det dog ikke, at temperaturen kommer under 18 grader.

Få en fagmand med på råd

“Har man ondt i maven i foreningen og ved ikke, hvor man skal starte, så tag en fagmand med på råd. Vi ser både de foreninger, der er gode til at tænke i de rigtige energibesparelsesbaner, men også dem, som tror, de tager den rigtige beslutning, men egentlig ikke den, hvor de store besparelser er,” siger Chris Skaarup.  

Han anbefaler derfor, at foreninger der er i tvivl, får en fagmand med på råd, så de går den rigtige vej i forhold til energiforbedringerne.  

“En energikonsulent udregner de konkrete forslag på ejendommen, hvad det koster at investere i forbedringerne og hvilken besparelse, det giver. 

På den måde ved foreningen om der er effekt af de energirenoveringer, man foretager sig,” forklarer Chris Skaarup og opfordrer til, at man allerede nu i foreningen tager dialogen om de stigende energipriser, da der kan være ventetid på at finde håndværkerne, der udfører opgaverne eller leveringsvanskeligheder. 

“Udover energirenoveringer, så kan man også tænke adfærd i foreningen, når de stigende energipriser skal imødekommes. Det kan eksempelvis være strømforbruget og hvornår vaskekælderen skal tages i brug,” slutter den erfarne energikonsulent. Og netop adfærd i forhold til de stigende elpriser leder os til gode spareråd fra den næste brancheekspert: 

Hvad betyder rentabilitet? 
At energiforbedringen er rentabel betyder, at den betaler sig selv hjem i dens levetid. Her ser man på den årlige besparelse i kroner og forbedringens levetid holdt op imod investeringen – altså prisen på materialer og arbejdsløn.  

Belysningseksperten: Med få justeringer kan strømforbruget sænkes 

Politiske hasteplaner og elpriser på over 8 kroner. Udviklingen i elmarkedet er en stor bekymring for mange andelshavere og andelsboligforeninger. Vi har derfor allieret os med LEDVANCE A/S, der er eksperter i belysning og elbesparende løsninger. 

Peter Balslev Glimø

Peter Balslev Glimø
Product manager hos LEDVANCE A/S

“Hvis andelsboligforeningen tænker over strømforbruget, er der i de fleste tilfælde gode penge at spare på bundlinjen. Det hele handler om motivationen i kroner og øre. Tænker vi tilbage til 2021, hvor priserne ikke var stukket af endnu, kunne det stadig betale sig at efterse lyskilderne i andelsboligforeningen. Nu, hvor prisen er over det dobbelte, er tilbagebetalingstiden så langt nede, at investeringerne tjenes hurtigt hjem,” indleder Peter Balslev Glimø, Product manager hos LEDVANCE A/S. 

Når vi taler belysning i andelsboligforeninger, er der grundlæggende to måder, foreningen kan spare strøm på:  

“Andelsboligforeningerne kan effektivisere de nuværende installationer, så de får samme eller mere belysning til et mindre strømforbrug. De kan også begrænse forbruget generelt. Når vi taler en begrænsning af strømforbruget, taler vi om, at foreningen skal have mindre lys tændt – altså bruge sensorer og dagslysstyring,” siger Peter Balslev Glimø og uddyber: 

“Her ser vi særligt, at det er i trappeopgange, loftrum og på fællesområder, at der er besparelser at hente. Jeg har selv boet i en andelsboligforening, hvor loftrummet altid var belyst – også selv om der ingen mennesker var – og her er der virkelig noget at komme efter.” 

LED-rør. Foto: LEDVANCE A/S
LED-rør. Foto: LEDVANCE A/S

Lysstofrør: Nye regulativer på vej

Det første råd, som Peter Balslev Glimø vil dele, omhandler skiftet fra lysstofrør til de mere energibesparende LED-rør. 

“Hænger vi fast i lysstofrør, som nogle andelsbolig-foreninger måske har i kælderrum eller på loftrum, så er der op til 60 procent at spare, hvis man udskifter dem til LED-rør, da energieffektiviteten er så meget højere. Skal man ikke udskifte amarturet, men bare selve røret, så er det lovligt, at foreningen selv gør dette. Det kan sagtens være viceværten eller varmemesteren, der udskifter dem,” siger Peter Balslev Glimø, som påpeger, at der faktisk er nye regler på vej. 

 

I august 2023 udfaser EU brugen af normale lysstofrør. Det bliver således ulovligt at bringe dem på markedet. Foreningen kan altså allerede nu være på forkant og tænke LED-rør ind og samtidig nyde godt af besparelserne, siger eksperten.  

Sensorbelysning giver yderligere besparelser

Ønsker man som forening at tage næste skridt hen mod et mindsket strømforbrug, så er sensorbelysning en væsentlig løsning. 

“Priserne på LED-armatur er kommet så langt ned, at tilbagebetalingstiden er utrolig kort. Får foreningen eksempelvis et sensorarmatur, som de bruger en elektriker til at sætte op, er tilbagebetalingstiden på under 2 år. Samtidig vil foreningen i grove træk opleve en yderligere halvering af strømforbruget,” uddyber belysningseksperten. 

Faktisk er det muligt at få lavet sensorbelysning i trappeopgangen, der følger beboerens bevægelses-mønster, så lyset på 1 sal ikke tænder, når andelshaveren i stuen kommer hjem.  

“Der er sket en lempelse i forhold til reglerne om fælles adgangsveje og sensorbelysning. Engang var det sådan, at lyset skulle tænde på én etage over og under sensoren, hvilket er med til at øge energiforbruget i foreningen. I dag er kravene lempet, og sensoramarturet må derfor gerne kun tænde for lyset der, hvor der er brug for det,” siger Peter Balslev Glimø. 

LED-rør. Foto: LEDVANCE A/S

Som tommelfingerregel sparer man 60 procent i strømforbrug ved at skifte lysstofrør ud med LED-belysning. Levetiden på LED-rør er derudover 2-3 gange så lang i forhold til lysstofrør. LED-rør har nemlig en levetid på op til 50.000 timer, mens den kun er 12.000-20.000 timer for lysstofrør.  

Sparetips til andelshaverne

I forhold til sparetips til den private andelshaver er det særligt den såkaldte ”standby-strøm”, som Peter Balslev Glimø vil medtage. Den kan nemlig give gode besparelser på elregningen.  

“Standby-strøm trækker virkelig på elforbruget. Som andelshaver kan du derfor overveje at investere i teknologier, der kan imødekomme dette. Hos LEDVANCE A/S har vi eksempelvis et SMART+ system, hvor man kan få en plug, der kan styre og sætte timer på de energislugende apparater. Samtidig kan man med den indbyggede energimåler se, hvor meget elapparaterne bruger i strøm og få indblik i forbruget den vej,” forklarer Peter Balslev Glimø og uddyber: 

“Jeg satte selv en energimåler foran mit tv og internetrouter. Målingen viste, at apparaterne havde brugt 95 kWh på ét år, hvilket er afsindigt meget med de energipriser vi har nu. Jeg kunne have halveret regningen, hvis jeg ikke brugte standby strøm, så det gør jeg nu med en timer.” 

Har du styr på din el-aftale?
Vær opmærksom på, hvordan din el-aftale er skruet sammen. Betaler beboerne i foreningen faste kvartalspriser, går det ikke ud over den enkeltes elregning, hvornår strømmen bruges. Har beboerne derimod timeafregning, kan man med fordel udnytte, hvornår strømmen er billigst, når de strømsugende apparater sættes i gang. Elpriser er almindeligvis billigst: 

  • Klokken 11.00-14.00 og klokken 01.00-04.00 
  • Særligt søndag
  • Om natten om vinteren 
  • Om dagen om sommeren 

Nynne Pihl Groth
Om forfatteren: Nynne Groth Hallander arbejder som presse- og kommunikationsmedarbejder hos Andelsportal.dk, hvor hun bidrager til formidlingen af nyheder og guides om andelsboligmarkedet. Nynne har en kandidat i kommunikation fra Copenhagen Business School, og brænder for det journalistiske arbejde. I øvrigt har hun andelstanken på tæt hånd, da hun selv er andelshaver.
Skriv en kommentar