Dørtelefoner
Vil jeres beboere gerne have styr på, hvem der lukkes ind i ejendommen, vil et dørtelefonanlæg med god lydkvalitet og endnu bedre, med video, være sagen. Moderne dørtelefoner giver en større tryghed for beboerne, fordi lydkvaliteten efterhånden er i en klasse for sig og med video, hvor gæsten gengives visuelt, vil risikoen for at lukke de “forkerte” ind minimeres. Desværre har der været en kedelig tendens, hvor østeuropæiske tyvebander, udgiver sig for at være hjemmehjælpen og bliver lukket ind og røver ved højlys dag. Disse ubudne gæster kan afvises, hvis beboeren allerede på gadeplan, kan se, at de bestemt ikke ligner, det de udgiver sig for at være. Med andre ord bør en dørtelefon fungere, som en effektiv gæstekontrol, så kun de gæster der godkendes slipper uhindret ind. Der findes et hav af gode og brugervenlige systemer, og hvis foreningen fravælger video findes der også driftsikre “Tal og Tryk” løsninger, som opfylder de fleste moderne krav til en dørtelefon. Selvom en videoløsning er dyrere, er det dog værd at overveje, da komfort og sikkerhed hurtigt opvejer prisforskellen.