gårdgræsplænegrøn andelsboligforening

Biodiversitet i andelsboligforeningen

De fleste har haft biologi i folkeskolen og ved derfor, at biologi handler om natur, dyr og planter. Måske har man en forestilling om, at biodiversitet indebærer nogle flotte blomster og en flok bier, der brummer rundt på idyllisk manér. Det er i nogle tilfælde også rigtigt – men det er blot overfladen af en verden af liv, hvor en teske jord rummer ligeså mange mikroorganismer, som der er mennesker på jorden.

Det første skridt mod en sund og bredtfavnende biodiversitet, er en velholdt og stærk jordbund. Vi har været i dialog med ekspert i biodiversitet, Rasmus Hastrup, der fortæller om vigtigheden af biodiversitet, en sund jordbund og ikke mindst hvordan man kan tilføre liv til gårdområderne i andelsboligforeningen – også der, hvor foreningen er beliggende i et tætbeboet kvarter.

Biodiversitet for begyndere

For at forstå vigtigheden af biodiversitet, bør du først have et konkret billede af fænomenet. Overordnet set omhandler biodiversitet hvor mange forskellige arter, der lever side om side i et økosystem.

“Alt liv på jorden indgår i et enormt og komplekst netværk og kredsløb, hvor dyr, planter, svampe, bakterier og meget andet konkurrerer og samarbejder om muligheden for overlevelse og videreførelse af gener,” fortæller Rasmus Hastrup.

Det vil altså sige, at biodiversitet er den synergi, der findes i naturen og mellem de organismer, der lever i den. Og jo flere organismer, der er under, på og over jorden på et bestemt område desto større er biodiversiteten.

Derfor er biodiversitet vigtigt

Hvis man holder biodiversiteten nede bevidst, som man eksempelvis gør på konventionelt dyrkede marker, gør man skade på det større økosystem. På trods af at et marklandskab er en del anderledes end de grønne områder i byerne, er økosystemerne principielt de samme.

“Det kan blive problematisk for de insekter, der lever af og i det ukrudt, man fjerner. Og hvis de mindre organismer ikke trives, forsvinder de større dyr, som eksempelvis fugle, også fra området,” fortæller Rasmus Hastrup og fortsætter:

 


 “Hvis man ikke gør plads til biodiversiteten, gør man altså skade på et kæmpestort system, som får alt naturliv til at køre rundt. Vel at mærke et system som vi mennesker også er en del af. Her kan andelsboligforeninger også gøre en forskel.”  Rasmus Hastrup, ekspert i biodiversitet

Derfor skal biodiversiteten flytte med til byerne

Græsplæner, marker og andre grønne områder minder i bund og grund meget om hinanden, derfor er biodiversitet i de grønne områder i byerne af samme vigtighed, som det er andetsteds i naturen.

“Mange af de grønne områder, vi ser inde i byerne, er pænt belagt med et grønt tæppe af en græsplæne. I stedet burde man måske forestille sig disse arealer som sprudlende blomsterkrat, der kunne summe af liv. Sådan nogle arealer tror jeg vil have stor rekreativ værdi for byens beboere, samtidig med at man vil fremme livsvilkårene for nuværende arter, samt modvirke at andre uddør,” siger Rasmus Hastrup.

På trods af at de grønne områder i storbyerne ofte er beskedne af størrelse, er det ifølge Rasmus Hastrup ikke en årsag til ikke at lade biodiversiteten flytte med ind til byerne. Han mener nemlig at ‘mange bække små’-princippet, er vejen til at gøre byernes tilværelse mere biodiverse.

Sådan kan man tilføre biodiversitet til andelsboligforeningen

En måde at flytte biodiversiteten med ind til byerne eller andelsboligforeningerne generelt, er ved at udnytte de grønne områder, der findes. Dette er for andelsboligforeninger især aktuelt, da der ofte er grønne gårdområder tilknyttet. For at få biodiversiteten til at trives i gårdområdet, er en af nøglerne at værne om det, der allerede lever og gror. Og metoden er enkel.

“En måde at værne om biodiversiteten i andelsboligforeningen, er ganske enkelt ved ikke at gøre noget. Forstået på den måde, at naturen er fremragende til at finde en balance i biodiversiteten helt af sig selv. Derfor er det eksempelvis vigtigt ikke at bruge sprøjtemidler, da de i bund og grund er skabt for at holde biodiversiteten nede. Samtidig skal man også passe på med gødning, da det kan give for meget nærringsstof til nogle særlige arter, der hurtigt kan få overtaget i jordbunden,” fortæller Rasmus Hastrup og fortsætter:

 


 “Samtidig kan man sørge for at holde en masse næringsstoffer i kredsløb i gårdområdet. Det kan gøres så nemt som ved at holde sit haveaffald i haven – under buske, hække og træer. Udover at holde beplantningen næret, vil sådanne kvashegn, som det kaldes, danne bolig for insekter og orme, der alle er vigtige for kredsløbet.”  Rasmus Hastrup

 

I den forbindelse er det samtidig vigtigt at skabe de bedste forudsætninger for dyretrivsel på området. Det kan blandt andet være ved opsætning af simple ting som fuglehuse, da det vil skabe bosted for fuglene, der nyder godt af et gårdområde, der er rigt på diversitet. Hvis man begiver sig ud i at plante nyt grønt i gårdområdet, kan det være fordelagtigt at holde sig til hjemmehørende arter – altså arter, der oprindeligt er voksende i den danske natur. Dette fordi dyrearterne i forvejen vil være tilpasset disse plantearter.

Der er også initiativer, der vil øge biodiversiteten, der kræver en smule mere arbejde. Det kan nemlig være et stort bidrag til biodiversiteten at tilføre små vandhuller, vildkrat, grønne tage, bistader eller andet. Her er der masser af inspiration at finde hos blandt andre Vild Med Vilje og Naturstyrelsen.

Hvad tilfører biodiversitet til gårdområdet?

Udover at være et trivselstegn for natur og dyreliv, kan biodiversiteten tilføre værdi til beboerne i andelsboligforeningen.

“Det kan i mange tilfælde, inklusiv mit eget, tilføre en stor rekreativ værdi hos dem, som benytter de grønne arealer, at de trives i fuldt flor og bedste velgående. Der kan dog være delte meninger om, hvorvidt æstetikken er i højsædet, når man beholder vildkrat og kvashegn. Og det bliver ikke nogen barokhave af, at man fejer hækkeklipsrodet ind under busken. Så det handler også meget om at se mulighederne for, hvor man kan bibeholde haveaffaldet,” forklarer Rasmus Hastrup.

Derfor kan en gård med stor biodiversitet være godt for klimaet

Udover at virke bosted for dyr, insekter og mikroorganismer, kan man gennem tiltagene, der fører til bred biodiversitet faktisk også være med til at gøre en forskel for klimaet i den brede forstand.

“Store dele af det CO2 som træer og buske bruger i fotosyntesen, bindes i veddet. Hvis træet efter det er dødt hugges op og bliver brugt som brænde, eller bliver kørt på lossepladsen som småt brændbart, suser al den CO2 tilbage i atmosfæren. Hvis man lader det blive i gården, sparer man først og fremmest CO2 på køreturen, men man holder også på CO2 i lang tid, samtidig med at man fremmer biodiversiteten i sit gårdområde,” fortæller Rasmus Hastrup.

Hvad er ved?

Hvad er ved? Ved er et plantevæv der holder på CO2 i stammer, grene og rødder. Efterlader man det det døde vegetation i gården, bevarer man CO2 længere i planten så det ikke kommer ud i atmosfæren.

Blot det at have fokus på biodiversitet i sit gårdområde, kan altså medføre en natur i trivsel, som kan skabe rekreativ værdi for beboere og besøgende. Derudover kan det være en måde, hvorpå man kan lagre dele af den CO2, som atmosfæren er så præget af i vores tidsalder. Og på trods af at det ikke syner af meget, er der mange andelsboligforeninger, der som mange bække små, kan gøre en stor å.

Om forfatteren:
Skriv en kommentar