Andelsboligforeninger i fælles opfordring til Skatteudvalget

En gruppe andelsforeninger bosat i kvartererne omkring Nansensgade i København K har i en henvendelse til Skatteudvalget udtrykt bekymring vedrørende de nye vurderinger af grundværdier, samt modellen benyttet til at beregne dem. Foreningerne slår fast, at de er tilhængere af, at alle skal betale en fair skat, men flere forhold vedrørende grundvurderingerne gør, at de retter kritik til Skatteudvalget. 

Vurderingsstyrelsen rullede de nye vurderinger ud i slut december 2023, og her blev mange af landets andelsforeninger foruroligede, idet de kiggede deres vurdering igennem. Flere vurderinger bar nemlig præg af skyhøje stigninger og skævheder – stigninger og skævheder, foreningerne dengang ikke kunne begribe og stadig i dag ikke kan se logikken i. Dette gælder foreningerne i kvartererne omkring Nansensgade i København K. Det udtaler formand for AB Turesensgade 5-7, Jakob Willer, i en skriftlig kommentar til Andelsportal.dk: 

“Vi er en gruppe andelsforeninger i kvarteret omkring Nansensgade i København, som har mødtes og drøftet konsekvenserne af de nye vurderinger og den nye grundskyld. Vi har meget vanskeligt ved at forstå de nye vurderinger, som varierer meget og som generelt ligger på et niveau, som absolut intet har med virkeligheden at gøre. Vi bliver beskattet af en helt fiktiv værdifastsættelse.”

Det er vigtigt for Jakob Willer at pointere, at det ikke handler om, at foreningerne ønsker at slippe for beskatning, men at det handler om, at systemet ikke er gennemskueligt. Og derfor har foreningerne i fællesskab henvendt sig til Skatteudvalget. 

Tre kritikpunkter og en klar opfordring

Foreningerne bag forklarer, at baggrunden for deres henvendelse til Skatteudvalget er, at der på tværs af foreningerne ses store, samt meget uensartede stigninger i vurderingerne og derved ligeledes i skattebetalingen. De forudser, at de nye vurderinger vil føre til en enorm stigning i beskatningen af beboerne i foreningerne. 

Foreningerne har sat sig til at undersøge betydningen af de nye vurderinger, og det er på den baggrund, at de har besluttet sig for fælles at opfordre Skatteudvalget til handling. Foreningerne har undersøgt data vedrørende 8.673 andelsforeninger og søgt om indsigt i måden, beregningsmodellens fungerer på, men uden held. 

Jakob Willer kommenterer: “Flere af os har søgt om indsigt i den beregningsmodel, der ligger bag de nye vurderinger, men er blevet afvist med den begrundelse, at det ville kræve for mange ressourcer at give os indsigt.”

På baggrund af deres gennemgang af den tilgængelige data fremstiller foreningerne tre kritikpunkter af vurderingerne. 

1: Mangler klarhed og indsigt

Første punkt angår den uigennemsigtige baggrund for vurderingerne. Foreningerne har som sagt forsøgt at få indsigt i måden, beregningsmodellen og algoritmerne fungerer på, men uden held. De har dog kunne få indsigt i de input-data, der kan identificeres for ejendommene, men ikke i, hvilke data, kriterier og værdier, der lægger til grund for vurderingerne. Og det bekymrer foreningerne, der eftersøger klarhed om de faktorer, forhold og beregninger, der danner grundlag for vurderingerne. 

Foreningerne rejser kritik af, at det fuldt og helt er op til Vurderingsstyrelsen at opbygge en model og algoritme til at udarbejde vurderingerne, samt at der ingen mulighed er for at få indsigt heri – samt ingen mulighed for at klage. 

Læs også –> ‘Anbefaling: Gå jeres nye vurdering igennem og gør regnestykket op’

2: Alt for stor vilkårlighed

Andet punkt angår vilkårligheden og spredningen i vurderingerne. Foreningerne beretter, at deres analyse viser, at der er stor spredning i, hvad man vurderer kvadratmeterprisen til at være. Først slår de ned på, at der er meget stor spredning i vurderingerne afhængig af geografi. Naturligvis vil der være geografiske forskelle, men foreningerne beretter, at spredningen er enorm.

Den gennemsnitlige kvadratmeterpris på landsplan er på ca. 34.214 kr., mens den gennemsnitlige kvadratmeterpris i København og på Frederiksberg er på 79.916 kr. Ses der på den gennemsnitlige kvadratmeterpris på landsplan minus København og Frederiksberg, så er den nede på 6.909 kr. For postnumrene 1300-1399, som er de områder i København, foreningerne bag henvendelsen til Skatteudvalget er bosat i, er den gennemsnitlige kvadratmeterpris på 130.270 kr. 

Hertil betoner foreningerne, at selv indenfor samme geografiske områder kan der være uforklarlig store spredninger. De finder i den tilgængelige data utallige eksempler på store spredninger i vurderingerne af kvadratmeterpriserne for grunde i samme områder – og samme gader. De bringer to eksempler fra egne kvarterer omkring Nansensgade.

For eksempel lyder vurderingen for Nansensgade 5 på 44.731 kr. pr. kvadratmeter, mens vurderingen for Nansensgade 7 lyder på 172.174 kr. pr. kvadratmeter – og her er tale om to ejendomme, der ligger på samme gade, har samme gårdmiljø og begge er på omkring 1.000 kvadratmeter. 

Foreningerne uddyber, at de har forsøgt at finde frem til, hvilke kriterier, der tillægges betydning, når det kommer til at værdisætte ejendommene, men at det ikke er muligt, når de ikke må få indsigt i beregningsmodellen. De finder, at den tilgængelige data klart viser, at der er stor vilkårlighed i vurderingerne – og tale om vilkårligheder, der ikke er forklarlige for landets andelsforeninger.

3: ‘Bedste økonomiske benyttelse’ er en uigennemskuelig betegnelse

Tredje punkt angår vurderingernes beløb, som foreningerne ikke mener følger den generelle prisudvikling i samfundet – og generelt ligger på et urealistisk højt niveau. De beretter, at gennemsnittet af de tidligere grundvurderinger for alle 8.673 andelsforeninger lå på 5.152.623 kr., mens gennemsnittet af de nye vurderinger ligger på 79.620.104 kr. 

I foreningernes kvarterer omkring Nansensgade ligger vurderingerne som sagt i gennemsnit på omkring 130.270 kr. pr. kvadratmeter, og det finder de urealistisk højt. De finder, at der er tale om en totalt fiktiv værdiansættelse, som intet har med virkeligheden at gøre. 

Bekymrede for de økonomiske konsekvenser

De høje vurderinger gør ligeledes foreningerne bekymrede for de økonomiske konsekvenser, som beboerne vil mærke til i fremtiden. De mener ikke, at Vurderingsstyrelsens tiltag for at sikre en mere lempelig implementering er tilstrækkelig og gruer for de økonomiske konsekvenser, der vil komme sig af beskatningen af de enkelte andelsforeninger. 

Den uigennemsigtige beregningsmodel samt de vilkårlige og tårnhøje vurderinger får foreningerne til at opfordre Skatteudvalget til at drøfte, om man kan opretholde beregningsmodellen, som den er nu, fuld af uigennemsigtighed og vilkårlighed. Hertil opfordrer de Skatteudvalget til at drøfte og fastsætte yderligere tiltag for at sikre imod de store spredninger i vurderingerne samt sørge for, at de er på et niveau, der sikrer en rimelig beskatning. 

Foreningerne håber, at de, med deres henvendelse, kan vise de økonomiske konsekvenser af de nye vurderinger. 

“Andelsboligforeninger har været en mulighed for mennesker med mere almindelige indkomster at bo i København. Men som det ser ud nu, så vil rigtig mange foreninger i København opleve store skattestigninger, og det vil gøre det endnu dyrere og mere vanskeligt for mange at bo i København,” skriver Jakob Willer og tilføjer:

“Vi håber, at vi med vores henvendelse til Skatteudvalget, kan vise politikerne, at de nye vurderinger og den nye grundskyld har meget store konsekvenser, særligt i København. Og vi håber, at man vil arbejde for at sikre den nødvendige gennemsigtighed og rimelighed i vurderingerne og ikke blot delegere skatteudskrivningen til en beregningsalgoritme, som ingen kan forklare eller gennemskue.”

Læs foreningernes henvendelse til Skatteudvalget her.

Kommer der opdateringer vedr. henvendelsen, opdaterer vi herom på siden.