Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Tømrermester RFA

Stor altanvirksomhed konkurs – Er I kommet i klemme?

I tirsdags kom det frem, at en af Danmarks største altanvirksomheder, Altan.dk, er taget under konkursbehandling efter en konkursbegæring blev indgivet til Gældsstyrelsen. Op mod 130 står til at miste jobbet. Konkursbegæringen betyder, at flere kunder, herunder andelsboligforeninger kommer i klemme.

Altan.dk, der er en af Danmarks største altanvirksomheder, er konkurs efter en konkursbegæring blev indgivet til Gældsstyrelsen. Hertil har fund af uregelmæssigheder i selskabets bogholderi ført til, at en ledende medarbejder er politianmeldt.

Altan.dk oplyser i en mail til TV 2, at virksomheden har forsøgt at hitte ud af op og ned i sagen, men at det ikke har været muligt for virksomheden at fortsætte sit virke: “Mens udredningsarbejdet har stået på, har det været forsøgt at sikre den fortsatte drift ved at undersøge mulighederne for at tilføre Altan.dk mere kapital og/eller et helt eller delvist salg af virksomheden. Dette har ikke været muligt”, lyder det i mailen til TV 2.

Spørger man direktør hos Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF), Jan Hansen, vil konkursbegæringen koste flere andelsboligforeninger penge. Det udtaler han til DR:

“Den her konkurs vil koste andelsforeningerne penge. Det er der slet ikke nogen tvivl om… Vi har foreninger, som er gået i gang med projektet, men ikke har fået det færdiggjort. De står nu med den store udfordring, at de skal have et andet firma til at gøre byggesagen færdig… Det vil jo i sig selv fordyre hele projektet, at man nu skal have et andet firma til at færdiggøre Altan.dk’s arbejde.”

Jan Hansen, direktør hos ABF

Søg juridisk hjælp

Altan.dk oplyser på egen hjemmeside, at virksomheden sætter omkring 3.000 altaner op årligt. Blandt kunderne er andelsboligforeninger fra hele Danmark, og flere af dem er rigtig dårligt stillet, i og med de har lagt penge hos altangiganten og nu står med ikke-opstartede eller uafsluttede projekter. De kunder har nemlig udsigt til merudgifter.

Det får ABF til at opfordre boligforeningerne i klemme til at søge juridisk råd. Det udtaler Jan Hansen på ABF’s hjemmeside: “Disse foreninger får nu med stor sandsynlighed merudgifter, de ikke har budgetteret med… Man vil i sådan en situation være nødt til at søge juridisk hjælp. Det kan naturligvis være en ekstra udgift, men man er nødt til at få undersøgt vordan man står som forening”.

Sagen er i den grad problematisk for boligforeninger, der har ikke-opstartede eller uafsluttede projekter og nu skal kigge efter en anden altanudbyder, men kan ligeledes være problematisk for de foreninger, der har altaner, opsat af altangiganten. For de garantier, som Altan.dk har stillet dem, er ikke det samme værd i dag. 

Her er rådene til andelsboligforeninger i klemme

Er jeres andelsboligsforening i klemme som følge af Altan.dk’s konkurs? Få hurtigt styr på de tre råd fra artiklen:

  • Få juridisk bistand.
  • Gennemgå grundigt jeres aftale med Altan.dk.
  • Få anmeldt jeres krav hos kuratoren

Forbrugerne er dårligt stillet

Martin Bruun-Houmølle, jurist hos Forbrugerrådet Tænk, udtaler til DR, at de kunder, der har en aftale i hus med Altan.dk, er dårligt stillet – for det er kunder generelt, når den virksomhed, de nu har en aftale med, går konkurs. Går en virksomhed konkurs, sættes der en kurator på sagen, som skal undersøge, om der er nogle penge tilbage i virksomheden.

Dog skal kunderne ikke se frem til få fingrene i pengene, såfremt kuratoren finder nogle: “ Er der det, er kunderne desværre oftest sidst i køen til at få fingrene i nogle af dem. Derfor er der for helt almindelige forbrugere desværre en stor risiko for, at pengene vil være tabt”, fortæller Martin Bruun-Houmølle. Forbrugerrådets jurist råder kunderne til at anmelde sit krav hos kuratoren – og få kigget den aftale, de og Altan.dk har, igennem.

Den udpegede kurator er Cathrine Wollenberg Zittan fra Kammeradvokaten. Der er lagt op til, at kurator vil forsøge at sælge dele af virksomheden og portefølje, så nogle projekter muligvis kan genoptages den vej igennem. Der er dog lange udsigter hertil, og derfor lyder opfordringen på, at man som andelsboligforening i klemme undersøger andre muligheder.

Skriv en kommentar til artiklen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *