Professor: Affaldssortering i andelsboligforeninger kalder på sjove og nemme fællesløsninger

Affaldssortering både skaber og kræver fællesskab. I hvert fald hvis man spørger Arne Remmen, der gennem flere år har forsket i emnet. Efter regeringens nye affaldsaftale skal alle borgere inden længe sortere hele ti forskellige typer skrald, og ifølge Arne Remmen er vejen til optimal affaldssortering den nemme fællesløsning.

“Hvis der er nogle nemme fællesløsninger i foreningen, ender man med at tage de ti forskellige typer affald på samme måde, som man tager de tomme pantflasker med over i Irma. Det handler om at lave den fælles løsning så attraktiv, at den ikke hober sig op hjemme i køkkenet. Hvis man for eksempel alligevel kører på genbrugspladsen eller går over med pant, hvorfor så ikke tage naboens med? På den måde hjælper man også hinanden og holder hinanden op på det,” siger Arne Remmen.
Ud over at hjælpe hinanden og gøre det nemmere at affaldssortere i fællesskab, er det ifølge Arne Remmen alfa og omega, at andelsboligforeningen gør det sjovt at have et klimafokus.

Jeg tror på, at det først er, når noget er sjovt, at ting sker. Det er jo for eksempel sjovt at holde et genbrugsmarked nede i gården, men det er knap så sjovt at spekulere over den foliebakke, som man har smidt ned i plastskraldespanden,
siger Arne Remmen med et smil på læben.

Affaldssortering er godt, men forebyggelse er bedre

Arne Remmen ser mange gode muligheder for at optimere affaldssortering i andelsboligforeninger gennem de sjove og nemme fællesløsninger. Han er dog overbevist om, at hvis man virkelig vil gøre en forskel, bør man begynde tidligere i processen.

“Jeg mener, at vi bør have mere fokus på, hvordan vi minimerer affald i stedet for at have fokus på affaldssortering. Vi bør altså tænke på forebyggelse og genbrug i første omgang. Det gode ved affaldssortering er dog, at vi bliver mere bevidste om, hvor meget affald vi egentlig har. Det er naturligvis godt og enormt vigtigt at affaldssortere, men jeg går faktisk endnu mere op i, hvordan man kan undgå alt det affald i første omgang,” siger Arne Remmen og fortsætter:

“Jeg oplever også ofte, at man i foreningerne ikke er bevidste om mange af de ting, der rent faktisk allerede sker. Vi snakker alt for meget om skraldespande, men de færreste indretter og designer deres hverdag efter at minimere deres affald – men det burde de,” fastslår han.

Plastik fantastisk

Plast har længe været den helt store klimasynder, men det er Arne Remmen ikke nødvendigvis enig i. For ham handler det nemlig om at bruge genanvendelig plast, da man derved kan minimere mængden af skrald.

En nem og god måde at undgå affald på er for eksempel ved brug af madkasser. En madkasse er et godt eksempel på, at man sagtens kan lave emballage, der kan genanvendes. Plast er et ofte udskældt materiale, men det gode plast, der kan genanvendes, er et genialt materiale til at udvikle gode genbrugsløsninger, siger Arne Remmen, mens han griner over sine egne 20 år gamle madkasser, der er fast inventar i køkkenskuffen.

De grønne briller skal altid være på

Ifølge Arne Remmen er nøglen til gode løsninger også dét at have en generel klimabevidsthed i foreningen. En ting er at hjælpe hinanden, forebygge og have affaldssortering for øje, men omdrejningspunktet er, at man i foreningen formår at have et generelt klimafokus, hvor man altid tænker i grønne løsninger.

“Andelsboligforeningen bør have et generelt klimafokus. En mobiltelefon har i gennemsnit en levetid på to år, så hvis du beholder din mobiltelefon i fire år frem for to, så har du allerede halveret miljøbelastningen. Det samme gælder for foreningens øvrige IT-udstyr. Det kan også være i forbindelse med renoveringer af ejendommen, hvor man eventuelt kan genbruge de gamle mursten. En gammel mursten udleder 99 procent mindre CO2 end en ny mursten. Så helt konkret bør man tænke den gode klimahandling ind i alt, ikke kun affaldssortering, men hele vejen rundt,” understreger Arne Remmen og fortsætter med kreative eksempler:

“Man kunne for eksempel finde en god lokal kok og kontakte de lokale supermarkeder for at høre, hvad de har af mad, der skal spises nu. Herefter kunne man få kokken til at lave god mad med de varer, der alligevel er på vej mod sidste holdbarhedsdato. På den måde skaber man den grønne bevidsthed hos beboerne i foreningen. I øvrigt er det nemmere at få folk med på det, end at diskutere, om man snart skal have en kværn til bioaffaldet,” afslutter Arne Remmen.