Bryggerånden i Carlsbergs gamle bygninger lever endnu
I over 100 år blev der masseproduceret øl i Carlsbergs gamle industribygninger på Rahbeks Allé i København V. Brygget bliver der stadig, men i et helt andet omfang.
I 2003 blev andelsboligforeningen Kongens Bryghus nemlig stiftet i selvsamme bygning, da industribygningen blev omdannet til andelsboliger. Og i andelsboligforeningen mente man ikke, at de majestætiske maltlokaler skulle gå til spilde. Da en andelshaver tilbage i 2004 fik en idé om at lave et andelsboligbryggerlaug, var der ingen tvivl. Femten år efter er der stadig gang i bryggerlaugets kedler, som anføres af Flemming Rosenørn. Vi har været på besøg hos A/B Kongens Bryghus til en snak om, hvordan idéen om ølbrygning opstod, og hvad det har betydet for fælleskabet blandt andelshaverne. Derudover giver brygmesteren naturligvis nogle tips til jer, som leger med tanken om hjemmebryg i jeres andelsboligforening.
Rundt omkring i de danske andelsboligforeninger findes der mange særlige tiltag og fællesaktiviteter. I A/B Kongens Bryghus har andelshaverne stablet noget så unikt som deres eget bryggeri på benene. Brygningen foregår i kælderen i den gamle Carlsberg-bygning, hvor den kyndige ølproducent i sin tid kølede sin velsmagende produktion af humleherligheder. Og ifølge brygmester Flemming Rosenørn, der har været andelshaver i foreningen gennem en årrække, har den fælles ølentusiasme styrket fællesskabet blandt andelshaverne.
A/B Kongens Bryghus
- Beliggende på Rahbeks Allé i den gamle Carlsberg-bygning i København
- Stiftet i 2003, hvor det gamle industribyggeri blev omdannet til andelsboliger
- Huser 250 mennesker i 124 andelsboliger
- Den mindste andelsbolig er 49 kvadratmeter – den største er en penthouse på 250 kvadratmeter
- Fællesaktivitet: Ølbrygning
Fra Carlsberg til kælderbryg
Vi er inviteret på besøg hos A/B Kongens Bryghus en kold martsaften. Men til trods for, at temperaturen er lav, var humøret højt, da vi møder andelshaver og brygmester Flemming Rosenørn ved porten til andelsboligforeningen. Interessen for både bygningen og brygningens historie lyser ud af Flemming Rosenørn, da han viser os rundt i den gamle industribygning og med god grund. Brygmesteren er nemlig selv uddannet hos Carlsberg for 29 år siden.
„I 1989, da jeg startede i Carlsberg, var hensigten en livtidsstilling. Derfor var det vigtigt at have et indgående kendskab til øl. Og det betød altså, at jeg det første år både var i malteriet og produktionen, selvom jeg skulle arbejde med EDB og IT,“ fortæller Flemming Rosenørn fornøjeligt og uddyber: „Som elev plejede jeg også at vise gæster rundt i bryghuset, så det føltes lidt som at komme hjem, da vi flyttede hertil.“
En lille idé blev til et bryggeri
I 2004 fik en andelshaver en god idé. En idé om at bevare bryggerånden, som har hersket i den gamle bygning i over hundrede år. Idéen om en andelsboligøl blev, efter stor opbakning blandt andelshaverne i A/B Kongens Bryghus, til virkelighed i et gammelt fælleskøkken. Bryggerlauget bestod i sin tid kun af to andelshavere: bestyrelsesformanden og den gamle brygmester.
Interessen voksede dog hurtigt i takt med, at brygningen blev forfinet. Om det skyldtes muligheden for en friaften fra hverdagsstrabadserne, eller om det blot var et fabelagtigt tiltag, er endnu uvist. Én ting er dog sikkert. Bryggerlaugets popularitet boomer og består i dag af 16 faste medlemmer og en håndfuld løse tilhængere.
„Vi har jo både en Facebook-side og vi sørger også altid for lidt øl til sommer-festen. På den måde får de andre beboere øjnene op for foreningens bryggerlaug og mange synes, det kunne være sjovt og en naturlig del af at bo i bygninger med bryggertraditioner,“ fortæller Flemming Rosenørn stolt.
Det handler om andet end øl – det handler om fællesskab
Vi sætter os i kælderen i Kongens Bryghus, hvor Carlsberg i sin tid kølede deres bryg, men hvor A/B Kongens Bryghus i dag råder over deres eget lille hjemmebryggeri. Det er også her, den månedlige bryggeaften udfolder sig. Klokken er omtrent 19.30, og malten er allerede ved at blive mæsket, hvilket vil sige, at sukkerstoffet er ved at blive kogt ud af malten. Enhver bryggeaften starter nemlig klokken 18, hvor aftenens opskrift bliver gennemgået og bryggeprocessen sættes i gang. Inspirationen til selve opskriften kan opstå mellem beboerne eller findes på særlige hjemmebryg-sider.
„Vi kan kun producere overgæret øl og har en stor kærlighed til klassiske øltyper fra Belgien, Tyskland og England. Vi har eksempelvis også eksperimenteret med en juleøl med kanel og marmelade. Den smagte ikke særligt godt, men det var sjovt at få lov til at ‘lege’ lidt,“ lyder det smilende fra brygmesteren, som selv benytter både hjemmesider og apps til at finde inspiration.
Efter ølkogningen samles beboerne igen klokken 20, hvor sidste måneds bryg flaskes og kapsles. Undervejs er der naturligvis ølsmagning, hvor den hjemmebryggede ‘Vinterfrakke’ blandt andet er et stort hit i bryggerlauget. Men hyggen om humlen er ikke det eneste, der er i fokus blandt andelshaverne i Kongens Bryghus’ bryggerlaug.
Brygmesterens bedømmelse
„Vi har en stabil bryggeproces og velsmagende produktion, men brygning er jo levende proces, så der er altid noget, man kan forbedre for at få mere smag frem i øllet,“ forklarer Flemming Rosenørn. Og apropos forbedring og smag dukker den daværende brygmester og stifter af bryggerlauget op i samme ombæring med ét mål for øje – Kongens Bryghus bedste øl skal smages. Hertil bliver intet mindre end den føromtalte og velsmagende ‘Vinterfrakke’ hevet stolt frem fra gemmerne. Og man må sige, at den falder på et tørt sted. Den gamle brygmester er nemlig svært begejstret for ‘Vinterfrakken’.
Sådan stables et andelsboligbryggeri på benene
Vi har spurgt de erfarne maltmajestæter om, hvordan man helt lavpraktisk starter sit eget bryggeri, hvis man går med en lille brygger i maven. Og ifølge bryggerlauget er det faktisk slet ikke kompliceret at komme i gang:
„Start simpelt. Køb et starter kit for omtrent 1.000 kroner hos Maltbazaren. På den måde får I nogle gode siruptyper og springer noget af det besværlige i processen over,“
lyder det kontant fra en af de erfarne hobby-bryggere i A/B Kongens Bryghus, som også mener, at det vigtigste er at få lov til at lave lidt øl og selvfølgelig smage det.
Flemming Rosenørn supplerer: „Man behøver ikke starte ud med den samme tunge proces, som vi har, hvor vi eksempelvis selv kværner malten.“ Det kan nemlig hurtigt dræbe noget af initiativet, hvis man er for overambitiøs til at starte med, mener brygmesteren og anbefaler, at I starter med at brygge en simpel bryg. Brygmesteren finder selv inspiration på nettet og via apps, hvor man hurtigt kan finde en nem og simpel opskrift, der tager cirka tre timer at brygge: „Det handler bare om at komme i gang. I vil hurtigt finde ud af, det ikke er særligt svært,“ – afslutter brygmesteren af Kongens Bryghus, Flemming Rosenørn.