Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Tømrermester RFA

Alt om ladestandere i andelsboligforeningen

Ladestandere bliver mere og mere efterspurgt blandt andelshavere i takt med at elbilsalget stiger. I denne guide har vi sammen med ekspert i ladestandere, Power Fuel A/S, kortlagt alt, hvad der er værd at vide om ladestandere i andelsboligforeningen.

Da flere og flere danskere får grønne biler, er efterspørgslen på ladestandere også steget. Når andelsboligforeningen skal have ladestandere, er det nemlig ofte en mere kompleks sag, end hvis der blot er tale om én enkelt privat ladestander.

Udbyder af ladestandere, Power Fuel A/S, afdækker her de væsentligste spørgsmål andelsboligforeningerne måtte have til installation af ladestandere.

Hvorfor få ladestandere i andelsboligforeningen?

Fremtiden kører på strøm – og det kan ses på antallet af grønne biler i Danmark. I 2022 var der 104.900 plugin hybridbiler og 112.700 elbiler. Allerede i 2023 steg tallet til 200.000 elbiler, mens antallet af plugin hybridbiler var steget til 123.000 ifølge Danmarks Statistik. Man forventer, at antallet vil vokse støt de kommende år til 750.000 elbiler i 2030. Derfor stiger efterspørgslen på ladepunkter også.

For at imødekomme dette, er det relevant for andelsboligforeninger at se ind i mulighederne for etablering af ladepladser. Det giver en større frihed for andelshaverne, som ikke skal være afhængige af offentlige ladestandere, men i stedet kan lade trygt hjemme på fællesarealerne eller ved deres private parkeringspladser.Power Fuel A/S anbefaler andelsboligforeninger at se ind i mulighederne for ladebokse, jo hurtigere desto bedre, da der med stigningen af antallet af elbiler også bliver flere brugere om de offentlige ladestandere.

Hvordan får I ladestandere i andelsboligforeningen?

Det er faktisk ganske enkelt at få ladestandere i andelsboligforeningen. Man starter med at undersøge, hvordan ejendommene fordeler sig, hvordan parkeringsforholdene er, og hvor det er muligt at installere ladestanderne. Ofte har man fælles parkering i andelsboligforeningerne, hvorfor det er foreningen som står for udgifterne til projektet. Har andelshaverne deres private parkeringspladser, er det formentlig andelshaverens private projekt at få installeret en personlig ladeboks.

Det tilbud som udarbejdes til foreningen, skal enten godkendes på generalforsamlingen eller på en ekstraordinær generalforsamling. Her besluttes det også, hvordan ladestanderne skal finansieres.

Tilbuddet specialiseres efter den enkelte forening, så installationen imødekommer foreningens behov. Det kan være, at nogle beboere ikke ønsker at administrere deres opladninger igennem en app, men i stedet med en ladebrik. Andre skræddersyede løsninger kan være at andelsboligforeningen ønsker et specifikt æstetisk udtryk.

Få eksperten på besøg

Når andelsboligforeningen er i opstartsfasen for at få etableret ladestandere, er det en fordel at kontakte et firma, som kan hjælpe jer godt i gang med jeres projekt. De kan afdække de spørgsmål I måtte have til projektet, samt hjælpe jer i gang og stå for udførelsen, når I kommer så langt.

Hvad koster det at få ladestandere?

Ligesom ved så mange andre projekter i andelsboligforeningen, er det svært at give et præcist prisestimat på, hvor meget det vil koste at installere ladestanderne.

”Man har typisk en installationspris, som afhænger meget af, hvordan den el, som andelsboligforening har i forvejen, er. Skal der laves større strømstyrke? Hvordan er forholdene for installationen – skal der laves ny el eller fungerer de eksisterende installationer?” fortæller Cigena Skovbæk og uddyber:

”Og så varierer prisen også alt efter hvilken ladeboks foreningen vælger, og om den skal placeres på ejendommen eller på en fritstående piedestal. Det er nogle af de mange faktorer som andelsboligforeningen skal beslutte sig for og have in mente, hvorfor priserne i høj grad varierer fra forening til forening.”

Hvor mange ladestandere skal der installeres?

Antallet af ladestandere i andelsboligforeningen bedømmes ud fra flere faktorer. Hvor mange biler er der i andelsboligforeningen? Skal ladestanderne deles blandt andelshaverne, eller har beboerne hver deres private parkeringsplads, så de kan få en privat ladestander?

Ved fælles ladestandere skal man vurdere om beboerne selv skal administrere, hvornår de lader eller om der skal være et bookingsystem. Hvis beboerne selv administrerer opladningen, kan det være at pladserne er optaget i længere tid, hvorfor der kræves flere ladestandere. Alle disse faktorer, og flere til, skal kortlægges.

Hvilken ladeløsningen skal I vælge?

Der findes forskellige ladeløsninger man kan vælge, alt efter hvilket forbrug man har. Med en privat ladestander, står andelsboligforeningen selv for at indkøbe ladeboksen og for at betale installationen. Her har man ikke et abonnement hos en udbyder, hvilket betyder, der ikke er serviceaftaler eller mulighed for at få tilbagebetalt strøm.

Hvis andelsboligforeningen i stedet vælger en ladeboks igennem en leverandør, kan man få refusion, altså refunderet elafgiften. Derudover betyder sådan en service også at andelsboligforeningen har mulighed for service og vedligehold af ladestanderne, hvis der skulle opstå problemer.

Typer af ladestandere

Man skelner typisk mellem destinationsladere, hurtigladere og lynladere, når det kommer til opladning af el-og hybridbiler. Hurtig- og lynladere findes ved tankstationer og rastepladser og har en ladeeffekt på hhv. 50 og mellem 100-350 kW. Destinationsladere er dem, som typisk installeres til privatforbrug – også i andelsboligforeningerne.

Ladepunkterne som installeres i andelsboligforeningerne har en effekt på 11 kW eller 22 kW. Det er vigtigt at afdække og analysere foreningens behov for ladere, før andelsboligforeningen vælger hvor meget ladeeffekt anlægget skal have.  For at kunne udnytte den fulde effekt, kræves det at der er nok strøm på pladsen.

 ”Jo større strømstyrke man har, jo hurtigere vil bilerne lade,” fortæller Cigena Skovbæk. Som minimum foreslår Power Fuel A/S 6 ampere på hver plads, men en lader på 11 kW eller 22 kW kan klare en strømstyrke på 16 og 32 ampere. Derfor anbefales det at have større strømstyrke end 6 ampere.

Nogle andelsboligforeninger har allerede det forsyningsomfang som kræves til ladestanderne – andre skal have opdateret det eksisterende omfang. En fagperson kan hjælpe andelsboligforeningen med at afdække, hvad der skal til for at få opfyldt andelsboligforeningens ladebehov.

Uanset, hvilken løsning der er tale om, skal en autoriseret elektriker med ind over, da ladestanderne skal installeres i deres eget separate system. Der skal altså laves en udvidelse i eltavlen for ikke at forstyrre andre installationer i andelsboligforeningen.

Vidste du?

I 2023-2025 løber der en tilskudsordning til installation af ladestandere i andelsboligforeningen over stablen. Tilskuddet dækker 25 procent af de tilskudsberettigede udgifter, som er:

  • Anskaffelse af et antal ladestandere, jf. stk. 3, på maksimalt 22 kW pr. stander.
  • Gravearbejde og kabelføring, som er nødvendig til etableringen af ladestanderne.
  • Forstærkning af elforsyning, som er nødvendig for at opnå en brugbar opladningsløsning for ladestanderne.

Puljen er endnu ikke åben, men forventes igangsat i løbet af 2023. De næste tre år vil der tildeles ca. 18. millioner kroner til tilskuddet. I kan læse mere om tilskuddet på Bolig – og Planstyrelsens hjemmeside.

Skriv en kommentar til artiklen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

4 kommentarer

Jens Bohn

Hvad er mulighederne for etablering ved andelsboligforening, men vejen og parkeringsplads er kommunens, men p-plads befinder sig dog ikke på vejen, men altså mellem fortov og vej?

Michelle NielsenMichelle Nielsen

Hej Jens
Mange tak for dit spørgsmål. Det afhænger af din kommune. Nogle tillader, at man trækker ladekabler, mens andre ikke gør. Jeg vil anbefale, at du kigger på din kommunes hjemmeside, hvis du vil vide, om du må trække ladekabler, hvordan du søger om tilladelse, og hvilke krav der ellers gælder.

De bedste hilsner
Michelle / Andelsportal.dk

Rudi Zeidler

Hej, hvordan afregnes elforbruget til ladepunkt. Igennem bimåler i andelsboligforeningen. Her tænker jeg problematik med variabel el priser .
MvH
Rudi Zeidler

Power Fuel

Power Fuel benytter sig altid én måler foran hele anlægget i foreninger. Måleren er tilmeldt Power Fuel og Vi står derfor for betaling til elselskabet. Beboerne vil derved kunne lade op til spotpris iht. Nordpool (vi har selv ladet til 0,1 kr. i weekenden inkl. tariffer og afgifter), og beboeren vil betale hver gang efter endt opladning igennem vores app. Der vil derfor ikke tillægge administration til foreningen eller beboerne.

Viser 0 af 4 kommentarer