faldstammerfaldstammerenoveringkloakstrømpeforingvedligeholdelse

Fælles om faldstammer

Faldstammen forbinder alle etager i etageejendomme og hjælper beboerne af med vandet fra dagligdagens forbrug. Røret holder længe, men det er vigtigt at vedligeholde og sikre det fælles ’knudepunkts’ funktion hele vejen op gennem ejendommen.

Opvaskevandet forsvinder ned i vaskens afløb, og når vi trækker ud i toilettet, ser vi ikke mere til indholdet deri heller. Det samme gælder vandet fra tandbørstningen. Alt sammen fordi et gennemgående rør opsamler overskudsvand, og leder det lodret ud igennem bygningen og væk fra baderum og køkken. Og det opsamlende rør, faldstammen, er robust.

Alligevel skal faldstammen vedligeholdes og plejes – også selvom man bogstaveligt talt putter kræfter og penge lige ned i et hul. Men fælles vedligehold og smarte metoder kan gøre processen nogenlunde smertefri – for både forening og beboere.

Fakta om faldstammer

  • En faldstamme er et lodret afløbsrør, der sikrer afløb fra flere etager
  • Holdbarheden lyder på 70-80 år – derefter bør man tjekke dem efter
  • Slid og utætheder ses ved skjolder, aflejringer, huller og dårligt udtræk
  • Man skal passe på med kemikalier til rens af faldstammen, da det i længden slider på rørets emalje
  • Faldstammer kan også udskiftes til rør af plastik eller rustfrit stål
  • Et læk i etageadskillelsen kan være svært at se – og kan forårsage svamp og andre ødelæggelser i trækonstruktionen, så væggen i grelle tilfælde skal rives ned

Beboere forgår, faldstammer består – med vedligeholdelse

En faldstamme af støbejern kan holde op til 70-80 år – og således overlever de også de fleste beboeres tid i en andelsboligforening. Men vedligeholdelse er nødvendig, fordi faldstammen tager imod ‘alt det gode’, vi har til overs fra dagligdagens mange gøremål – og det kan sætte aflejringer inde i rørene.

Derfor skal også rørene i de enkelte lejligheder vedligeholdes løbende for at undgå tilstopning og problemer længere ude i systemet. Imens man skal passe på med at bruge for mange kemikalier til at rense sine afløb, kommer man langt ved eksempelvis ikke at komme vatpinde og tamponer i kummen og ved at genoverveje, hvor meget fedt man hælder i afløbet.

Vandlåsen, der med sin konstante vandstand barrikaderer for dårlig lugt, kan andelshaverne også selv rense for hår og skylle igennem i ny og næ.

Men selv med vedligeholdelse skal faldstammen ses efter i sømmene, da den kan blive porøs og utæt. Det gælder i disse år eksempelvis mange ejendomme fra starten af 1900-tallet.

Udskift eller fór din faldstamme

Og der findes flere muligheder til at sikre en fortsat sikker afledning af spildevandet – en komplet udskiftning, spuling med højtryksrenser, indsætning af et nyt rør i det gamle rør eller foring:
relining
„Man behøver ikke længere eksempelvis at udskifte det gamle rør af støbejern – vi reparerer faldstammer ved at indføre en ’polyesterstrømpe’ op igennem røret, som vi bagefter hærder med damp,“ forklarer salgsleder Jane Mark fra entreprenørkoncernen Aarsleff, der blandt andre laver disse såkaldte strømpeforinger. Hun uddyber:

„Vi bruger et skæreværktøj til at lave huller til diverse afgreninger af rør, og strømpens bløde materiale sikrer, at den når ud i alle bøjninger og tætner. Det beskidte vand løber derfor inde i sokken, og det kan sidestilles med et nyt rør.“

Foringen kan bruges til stort set alle slags rør og er nok blevet populær, fordi foringen kan klares på cirka to dage, hvor beboerne kan blive boende. Vælger man omvendt en udskiftning af faldstammen, kan det tage flere uger, hvor beboerne ikke nødvendigvis kan bo i deres lejligheder.

Fakta om strømpeforing

  • Metoden har været på markedet i flere år og udføres af flere forskellige firmaer
  • Det tager cirka to dage at lave – og man kan bo i lejligheden imens
  • Man laver hul i toppen og bunden af røret, renser og indblæser en ‘sok’, der hærdes med damp
  • Man skal passe på med kemikalier til rens af faldstammen, da det i længden slider på rørets emalje
  • Med et skæreværktøj laver man huller til diverse rørudgange
  • En strømpeforing koster foreningen cirka 25.000-30.000 kroner per lejlighed for foring af faldstamme og afgreninger til toilet, gulvafløb og køkkenvask

Spot spildevand på afveje

Og netop beboerne er lidt ‘fredede’, når det kommer til faldstammerne – andelshaverne har typisk kun ansvaret for de vandrette rør, der går ud til faldstammen, imens foreningen er ansvarlig for faldstammen, der går igennem alle etager og er en del af ejendommens skelet. Således er faldstammen sammen med eksempelvis vinduer en af de eneste reparationer inde i de enkelte lejligheder, der rent faktisk hviler på foreningens skuldre.

Derfor bør man som forening tænke over at give faldstammen et servicetjek og sætte penge af til reparation af selv samme, hvis man ved, at røret er ved at være oppe i årene.

Men også i de enkelte andelslejligheder kan beboerne hjælpe med at holde øje – fx hvis afløbet gentagne gange stopper til på trods af rensning, eller hvis toilettet har svært ved at trække ordentlig ud. Og også skader på selve lejligheden kan afsløre ugler i mosen:

„Skjolder på faldstammen eller misfarvninger på vægge og etageadskillelser er klassiske indikatorer på et læk. Det skal man tage seriøst, for i slemme tilfælde kan det betyde skader på vægge og loft, som så må laves på ny,“ fortæller Jane Mark, der dog understreger, at skaderne ikke altid er til at se med det blotte øje.

rusten-vandlaas-proline

Vandskader på faldstammerne viser sig ofte som brune plamager uden på faldstammerne.

strompeforring-proline

Ved strømpeforingen imprægneres røret indvendigt med enten polyester, epoxy eller silikat.

Case: AB Hallandsgade slap af med utætheder

På Amagerbro ligger foreningen AB Hallandsgade 3-5 A, som rummer 31 lejligheder fordelt op til 4. sal. Foreningen har for nylig fået repareret deres faldstammer. Med en bygning fra 1890 kan man nemlig roligt sige, at de gamle rør trængte til en kærlig hånd. Bestyrelsesformand Bodil Søgaard fortæller, at hun på sin faldstamme eksempelvis kunne se utætheder og brunlig væske – og derfor var reparationen også en førsteprioritet for foreningen.

Nemt og bekvemt
De gik straks i gang med at indhente tre byggetilbud på opgaven, som de troede handlede om en komplet udskiftning:

”Vi havde forberedt os på en lang proces og mobile toiletter i gården,” fortæller Bodil Søgaard. Men sådan blev det ikke – i stedet takkede foreningen ja til en strømpeforing fra Proline, fordi det skulle være billigere, lige så holdbart og nemmere:

”Det betød, at håndværkerne var i hver lejlighed én dag, og så skulle vi lige lufte ud efterfølgende. På den måde blev det fantastisk nemt – og vi undgik en situation, hvor foreningens svage beboere ville få svært ved at bruge toiletter i gården,” pointerer Bodil Søgaard.

Snak ansvar og vedligehold INDEN, problemet opstår

Det eneste ’aber dabei’ ved hele faldstammeprojektet var, at nogle toiletkummer knækkede i processen; simpelthen fordi de var fastmuret og lavet på en uhensigtsmæssig måde, og fordi udgangene til faldstammen var dårligt vedligeholdt.

Da foreningen ikke havde snakket ansvar og vedligeholdelse inden problemet opstod, blev det mest kritiske vvs-arbejde betalt af foreningen, fortæller Bodil Søgaard:

”Vi syntes ikke, at vi bare kunne smide en ekstraregning til de berørte beboere, når vi ikke havde talt om ansvar eller konsekvens – men det kan jo diskuteres, om det i bund og grund er unfair over for de andre beboere, der selv skal betale fremtidig udskiftning”.

Derfor er hendes råd til andre foreninger klart:

”Fastsæt klare retningslinjer for den slags – skal beboerne selv betale for potentielle ekstraudgifter, bør man melde ud i god tid. Men overvej, om det er bedst for foreningen at være sikker på, at vvs-arbejdet gøres ordentligt færdigt. Manglende vedligeholdelse ét sted kan nemlig gå ud over resten af foreningens beboere – og en vandskade kan blive dyr for alle,” som hun pointerer.

Om forfatteren: Maria Carlsen er kommunikationschef på Andelsportal.dk og redaktør på Andelsbolig Nyt. Hun skriver løbende nyheder om andelsboligmarkedet og om relevante tiltag for landets andelshavere og andelsboligforeninger. Maria Carlsen har en kandidat i kommunikation og medier. De sidste otte år har hun selv været andelshaver i en andelsboligforening.
Kommentarer

Hej

Må rose jer for, for en ganske udmærket artikel, dog syntes jeg i rode lidt rundt i de forskellige teknikker.
Ejendommen som i har brugt i jeres case, er tydeligvis ikke blevet strømpeforet, men blevet “coatet/relinet” som billedet af guldafløbet bære præ af, lugten som i beskriver opstår når der coates med polyester, som kræver en seriøs udluftning, under og efter arbejdet.

Strømpeforing bliver ikke lavet/skudt med polyester som i ellers beskriver, men derimod harpiks eller ligene lim produkter som kan modstå diverse kemi, som beboere kan finde på at hælde i deres afløb

Hilsen
Kristoffer

skriv et svar
Kristoffer - 1 år siden