Ladestander
Antallet af el-og hybridbiler stiger i Danmark – og det er med god grund. I 2030 skal der nemlig være 775.000 grønne biler på vejene. Det betyder, at flere og flere andelsboligforeninger investerer i ladestandere, for at imødekomme beboernes voksende behov for ladepunkter. Læs med her og få viden og råd fra eksperten til, hvad det indebærer og kræver at få en ladestander eller et helt netværk af ladepunkter i andelsboligforeningen.


Hvor mange ladestandere skal man etablere? Hvem står for vedligehold af en ladestander, og hvad skal andelsboligforeningen forberede forud for installationen af ladestanderne? Dette er nogle af de mest gængse spørgsmål ekspert og branchepartner i ladestandere, Power Fuel A/S, modtager, når andelsboligforeninger i hele landet kontakter dem.
Power Fuel A/S har stor ekspertise i installation af ladeløsninger til private, boligforeninger, erhvervsdrivende samt til det offentlige. I denne artikel afdækker virksomheden de mest hyppige spørgsmål, der opstår når andelsboligforeninger ønsker ladestandere.
Hvad er en ladestander?
Det er en ladestander eller ladeboks, som står for at oplade andelshavernes el- eller hybridbiler. Ladeboksen er den løsning, som hænger direkte på væggen, mens en ladestander står frit ved hjælp af en fod. Begge ladeløsninger etableres, så de er i deres eget ubrudte og sikre kredsløb. For at installere ladeløsningen skal en autoriseret elektriker kontaktes til udførelsen.



Hvor meget strøm skal ladestanderen have til rådighed?
Alt efter hvor meget strøm der er tilgængeligt ved ladestationerne, jo hurtigere vil bilerne kunne blive opladt. ”Hos Power Fuel A/S anbefaler vi som minimum 6 ampere til hver plads – og gerne mere,” siger Cigena Skovbæk, som er Marketing Manager, i virksomheden.
Ampere beskriver den strømstyrke, som bilen oplades med. Jo højere strømstyrke, jo hurtigere vil bilen være opladt. Dog kræver det også, at laderen kan holde til det. Hos Power Fuel A/S har de f.eks. både 11 kW og 22 kW løsninger, som kræver en strømstyrke på hhv. 16 og 32 ampere.
Sådan ved I, hvor meget strøm foreningen har til rådighed
Power Fuel A/S tilbyder at analysere andelsboligforeningens forbrug. Igennem en to ugers periode vil strømforbruget blive overvåget, og sammen med foreningens antal af elbiler, vil eksperterne kunne vurdere, om I har nok ampere eller om I skal udvide jeres strømstyrke.
Typer af ladestandere
Overordnet skelner man mellem tre forskellige typer af ladestandere, som man anvender til opladning af el-og hybridbiler.

Destinationsladere
Det er denne type lader, man typisk vil støde på i de private hjem eller i andelsboligforeningerne. En destinationslader findes både som ladeboks og -stander.

Hurtigladere
Disse ladere er større og findes ved tankstationer eller rastepladser og har en ladeeffekt på 50 kW. Det går altså langt hurtigere end med destinationsladerne, som har en effekt på 11 kW eller 22 kW.

Lynladere
Når det skal gå rigtig hurtigt, er det lynladeren, som man kan installere. Denne lader med en effekt på 100-350 kW og findes typisk ved tankstationer, hvor man hurtigt skal have ladet sin bil, når man er på farten.
Antal af ladebokse i andelsboligforeningen
Det er meget individuelt, hvor mange ladepunkter hver enkel andelsboligforening har brug for eller ønsker. ”Der er flere faktorer, som spiller ind, når vi rådgiver foreninger til antallet af ladepunkter. Først og fremmest laver vi en anbefaling ud fra hvor mange biler, som er i foreningen,” siger Cigena Skovbæk og uddyber:
”Uanset hvor mange ladestandere foreningen vælger, vil vores avanceret lastfordelingssystem sikre at den strøm, der er til rådighed fordeles ligeligt mellem pladserne. Både når det gælder anlæg med to pladser eller 160 pladser med ladestandere.
Power Fuel A/S lægger desuden vægt på at antallet afhænger af, hvordan kulturen er i andelsboligforeningen. Hvordan tænker foreningen, at ladekulturen skal være blandt beboerne? Ønsker man fx regler for, hvor længe man må have sin bil holdende på en ladeplads? Fungerer det, at andelshaverne flytter deres biler når de er opladt – eller bliver de stående til gene for andre? Har nogle beboere egne pladser, hvor de ønsker private ladebokse?
Det er altså vigtigt at tage højde for beboernes behov, og hvordan man ønsker at ladeboksene skal administreres.
Valg af ladestander
Når andelsboligforeningen har besluttet, hvor mange ladestandere, der skal installeres, vil det være tid til at beslutte, hvilken type lader, som skal vælges. Hvis der er tale om mere end tre ladebokse vil det nemlig være nødvendigt at vælge en type, som har et avanceret lastfordelingssystem – som altså kan holde til at være forbundet i et system med andre ladebokse. Hvis der er et ønske om flere ladestandere i fremtiden er systemet også skalérbart.
”Hos Power Fuel A/S har vi fabrikanterne ABB og Schneider, som vi typisk anbefaler andelsboligforeningerne. Det er også muligt at få installeret den populære Zaptec ladeboks,” siger Cigena Skovbæk.
Ved besigtigelse af området og analyse af andelsboligforeningens forbrug, laver Power Fuel A/S specialiserede løsninger til hver andelsboligforening, så ladesystemet passer præcist til det behov, der måtte være. Eksperten fra Power Fuel A/S uddyber også: ”Vi tilbyder også at lakere fronterne, så ladestanderne passer til andelsboligforeningens ejendom.”
App til administration af andelsboligforeningens ladepunkter
Mange udbydere til opladning af biler har en app til at kunne administrere ladeforbruget. ”Hos Power Fuel A/S har vi udviklet appen til også at kunne imødekomme at flere anvender ladepunkerne med ”Book en ladstander”. Her er der mulighed for at booke ladeboksen på forhånd i et tidsinterval. Det gør, at man kan booke sig ind på en ladetid. Det forhindrer, at pladserne bliver brugt unødigt, når opladningen er færdig, hvilket også er med til at fordre god ladekultur i andelsboligforeningen,” forklarer Cigena Skovbæk.
Drift af ladestanderne
Med ladestandere kommer der, som med andre poster i foreningen, også en administrativ del, som tages vare på, for at sikre at ladepunkterne er velfungerende. Derfor er det en fordel at give et bestyrelsesmedlem ansvaret for den daglige drift af ladestanderne. Det sikrer i højere grad, at andelshaverne henvender sig, når der er problemer med laderen, da de ved, hvem de skal gå til.
Derudover er det en fordel for andelsboligforeninger at have et samarbejde med en udbyder, der kan stå for service, vedligehold og teknisk administration.
Når vi er udbyder af ladeløsningen, sørger vi for service og opdatering af softwaren. Det betyder, at andelsboligforeningen altid kan kontakte os for spørgsmål, eller hvis der skulle være problemer med hardwaren eller softwaren. Dette gælder uanset om andelshaverne har private ladebokse ved deres private parkeringspladser, eller man i foreningen deles om fælles ladepunkter.
Cigena Skovbæk, Power Fuel A/S


Vedligehold af ladestanderne
Udover en serviceaftale er det selvfølgelig vigtigt også selv at holde et vågent øje med ladestanderne og sørge for, at de bliver holdt ordentligt. Eksperten forklarer i forbindelse med dette: ”Vi anbefaler altid, at man lige kører en klud hen over hardwaren i ny og næ. Det sikrer at pollen, støv og snavs fjernes og ikke sætter sig ind i ladestanderen. Alle vores ladere er dog designet og udviklet til vejrforholdene vi har i Danmark. Så kommer der meget regn eller sne skal man ikke være bekymret – det er ladeboksene testet og udviklet til at kunne stå i mod.”
”Ladestandere er holdbare og skabt til at stå udendørs. Hvis det alligevel skulle ske at ladestanderen bliver defekt er der garanti på produktet. I henhold til købeloven er der mellem 2 års garanti på ladeboksene. Nogle af de producenter, som vi samarbejder med, tilbyder også 5 års garanti. Derfor er det altid vigtigt at forhøre sig med leverandøren af ladeboksen, hvad der er gældende for det produkt andelsboligforeningen vælger, ” afrunder Cigena Skovbæk fra Power Fuel A/S.
FAQ
Ja! Som i 2021 løber der igen i 2023 en tilskudsordning til etablering af ladestandere for boligforeninger med fælles parkering, over stablen. I perioden 2023-2025 gives ca. 18 millioner til landets andels-, ejer- og grundejerforeninger. Tilskuddet dækker 25 procent af de tilskudsberettiget udgifter.
Det er Bolig- og Planstyrelsen, som står for tilskudspuljen. Puljen er endnu ikke åbnet, men I kan følge med på deres hjemmeside, hvor de løbende vil opdatere omkring, hvornår tilskuddet kan søges.
Tilskudspuljen er endnu ikke aktiv, men hvis den ligner den forrige fra 2021, vil der være tre forskellige dele af projektet, som andelsboligforeninger har mulighed for at ansøge om.
- Anskaffelse af et antal ladestandere, jf. stk. 3, på maksimalt 22 kW pr. stander.
- Gravearbejde og kabelføring, som er nødvendig til etableringen af ladestanderne.
- Forstærkning af elforsyning, som er nødvendig for at opnå en brugbar opladningsløsning for ladestanderne.
Kilde:
Bekendtgørelse om tilskud til etablering af ladestandere i fælles parkeringsanlæg tilhørende boligforeninger mv.- Hvem kan lade deres biler på andelsboligforeningens ladebokse?
Det er op til foreningen selv at bestemme, om man ønsker, at bilejere udefra skal have mulighed for at benytte sig af ladeboksene. Det kan være en fordel at give udefrakommende lov til at kan lade, da gæster så kan lade, mens de er på besøg i foreningen. Med Power Fuel A/S’ app kan man f.eks. blot betale pr. ladning over mobilepay. Derfor afregnes opladningen direkte med gæsten.
- Hvad koster ladestandere til andelsboligforeningen?
Da der er tale om mere komplekse vilkår for installation af ladestandere ved andelsboligforeninger, besigtiger Power Fuel A/S altid andelsboligforeningerne før, der afgives et tilbud med pris. ”Det er meget individuelt hvad prisen ender med, alt efter hvor mange ladestandere andelsboligforeningen skal have sat op. Derudover skal man vurdere om alle elforholdene er som de skal være. Skal der laves spritny el, har vi med ældre installationer at gøre osv., ” forklarer Cigena Skovbæk.
- Hvor lang tid tager det at installere en ladestander?
En almindelig ladestander tager omkring 2-4 timer at installere, når der er tale om en standardinstallation. Ved andelsboligforeningerne er det en mere kompleks sag. Her er der flere faktorer, som udvidelse af strømstyrken. Derfor er det altid en god idé at rådføre sig med en professionel leverandør af ladestandere, for at man får en specifik tidsplan på hele projektet.
- Hvor længe holder en ladestander?
Ifølge Energistyrelsen har en ladestander en levetid på omkring 10 år. Dog har vedligehold og slitage en del at skulle have sagt. Ladestandere kan ofte holde længere tid, hvis man sørger for at vedligeholde dem og passer på hardwaren.

Vil I høre mere omkring ladestandere i andelsboligforeningen?
Kontakt Power Fuel A/S for en uforpligtende samtale med en ekspert og hør om mulighederne for en ladeløsning til andelsboligforeningen, som opfylder alle jeres behov og krav.
Læs også