Forbrugsregnskaber
Et forbrugsregnskab opgør dit årlige forbrug af vand, varme og el. Det er også her, du kan se, om du har betalt for meget eller for lidt i aconto. Sammen med Brunata gør vi dig her klogere på forbrugsregnskaber.
Det er typisk foreningen, der sørger for, at man har vand, varme og el i boligen. Ens forbrug heraf kan man se i det, der hedder et forbrugsregnskab. Det er ligeledes her, at man kan se, om man får penge tilbage af det acontobeløb, man har betalt – eller om man får en efterregning.
I ejendomme, der består af flere boliger eller lejemål, skal der pr. lovkrav udarbejdes individuelle forbrugsregnskaber til beboerne, så den enkelte bolig kun betaler for eget forbrug.
Et forbrugsregnskab er som sagt en fællesbetegnelse for ens vand-, varme og, til tider, el-regnskab. Der udarbejdes et regnskab for de enkelte poster, det vil sige ét for ens vand-regnskab og ét for ens varme-regnskab. El-regnskabet afregnes typisk direkte mellem beboer og elselskab.
Forbrugsregnskaberne er en tung post at skulle tage sig af, og derfor vælger mange foreninger at få professionel hjælp fra en udbyder af forbrugsregnskaber, såsom Brunata, der udbyder præcise og letforståelige forbrugsregnskaber til tiden. Den administrerende for foreningens forbrugsregnskaber modtager det samlede regnskab, samt de separate regnskaber til de individuelle beboere.
Individuelle forbrugsregnskaber
Det blev i 2014 pr. lovkrav besluttet, at man kun skal betale for sit eget forbrug som beboer, eller lejer, i en ejendom, der består af flere boliger. Tanken bag var, at når den enkelte kun skal betale for sit eget forbrug, vil vedkommende være mere tilskyndet til at nedsætte forbruget. Forinden opererede man i flere ejendomme med f.eks. et fælles vandregnskab, som blev delt i lige dele blandt beboerne.
I dag skal der derfor være målere i alle boligenheder. Det kan hurtigt løbe op i mange målere, der årligt skal aflæses, men lader man som forening en udbyder af forbrugsregnskaber stå for håndteringen af regnskaberne, skal man blot se sine regnskaber igennem, når man modtager dem.
Det er naturligvis vigtigt, beboeren kun modtager opgørelse for den periode, som vedkommende har boet i andelsboligen. Sker der derfor et skift mellem beboerne i forbrugsåret, skal disse modtage hvert deres individuelle forbrugsregnskab for netop deres beboelsesperiode.
Der udarbejdes som sagt ikke et samlet forbrugsregnskab for alle aconto-poster. Der udarbejdes derfor ét for ens vand-regnskab og ét for ens varme-regnskab, mens el-regnskabet afregnes direkte mellem beboer og elselskab.
Et korrekt forbrugsregnskab
Der er helt klare regler for indholdet i et forbrugsregnskab. Krav til indhold står oplyst i lejeloven, mere præcist i lejelovens § 38. Her fremgår det, at forbrugsregnskabet skal indeholde:
- Beboerens andel af de samlede forbrugsudgifter (i enheder og kroner/øre)
- Oplysninger om beboers muligheder for at gøre indsigelse mod forbrugsregnskabet inden for 6 uger fra modtagelse
- Oplysning om tidspunktet for foreningens eller dens administrators modtagelse af den årlige opgørelse fra forsyningsselskabet, såfremt forbrugsregnskabet først sendes til beboer efter den gældende 4-måneders frist.
Fremgår disse oplysninger ikke af forbrugsregnskabet, er det ugyldigt. Det betyder, at man som beboer ikke skal betale efterregning af ens forbrug, før man får tilsendt nyt og gyldigt regnskab.
Har beboerne modtaget forbrugsregnskaberne inden fristen, har de 6 uger til at gøre skriftlig indsigelse mod opgørelsen.
Frist for udlevering af forbrugsregnskab
Når et forbrugsår er afsluttet, skal alle målere aflæses så tæt på forbrugsårets slutdato som muligt med henblik på at fastslå beboerens forbrug i regnskabsperioden samt afregne for meget eller for lidt indbetalt aconto i det forgangne forbrugsår.
Der må maksimalt gå fire måneder fra regnskabsårets afslutning til beboerne får tilsendt et gyldigt forbrugsregnskab. For varmeregnskaber, der fordeler fjernvarmeudgifter, kan fristen dog forlænges med tre måneder, såfremt forsyningsselskabet er forsinket i at fremsende regnskaberne.
Det sørger en professionel udbyder af forbrugsregnskaber for
Der er mange lovmæssige regler, krav og frister, som man skal tage hensyn til, når man udarbejder forbrugsregnskaber. Derfor er der også mange foreninger, der vælger at få hjælp fra en professionel udbyder.
En professionel udbyder tager sig blandt andet af:
- Validering af data indrapporteret online
- Beregning af beboerdata
- Beregning af fordelingsnøgler
- Beregning af reduktioner for beboere med udsat beliggenhed
- Kvalitetskontrol af regnskabet
- Sikkerhed for at beboerne får adgang til deres forbrugsregnskaber. Herunder generering af dokumenter, der modtages fysisk og kan tilgås fra en online platform
- Dokumentation for udarbejdelse af regnskabet med hensyn til oplysninger om reduktion, værelseshaneandele, graddage og beregning bag skønnet forbrug
- Sikkerhed for, at forbrugsregnskaber er udarbejdet korrekt og opdateret i forhold til gældende regler og love
- Kundeservice – håndtering af bl.a. indsigelser og diverse forespørgsler
Kunne jeres andelsboligforening tænke sig at høre mere eller få erfaren og professionel hjælp til forbrugsmåling og udarbejdelse af forbrugsregnskaber, så kan I trygt kontakte Brunata for en uforpligtende snak.
Brunata sikrer, at du som beboer kun betaler for det, du selv bruger. Det sker primært via fjernaflæste målere, der giver et billede af dit forbrug, og sådan sikres det, at vand- og varmeregnskaberne fordeles fair mellem ejendommens husstande. Brunata er specialist inden for forbrugsmåling, forbrugsregnskaber samt ejendomsbaserede IoT-løsninger og energistyring.
Brunata A/S er en af Europas førende specialister inden for energimåling, målere og individuel måling. Hos Brunata A/S handler varme- og vandregnskaber ikke bare om at levere præcise og retfærdige opgørelser til tiden. Det handler også om at gøre data forståelige, lette at gennemskue og nemme for den enkelte beboer at aflæse.
Vil I i kontakt med Brunata A/S, kan I ringe på telefon 77 77 70 00 eller sende en mail på salg@brunata.dk.
Læs også