ejendomsserviceteknikervarmemestervedligeholdelseVicevært

Vicevært: Administrator eller “værtsfar“?

De fikser praktiske opgaver, tager en sludder og gør livet lettere i mange boligforeninger – viceværten er langt fra en uddød race, men rollen og arbejdsopgaverne varierer i faget, der har mange år på bagen.

En kost føres over jorden i én forening, imens en dør åbnes af  “reserveviceværtsnøglen“ i en anden: Rundt i det ganske land findes der et hav af slagsen. Det er selvfølgelig viceværter, vi taler om. Og viceværter har stor betydning i landets boligselskaber og ejendomme, selvom titlen som vicevært bæres forskelligt, og opgaverne spænder bredt.

Viceværtens rejse gennem tiden

„En person, der passer en ejendom for ejeren (værten).“  Sådan lyder beskrivelsen af ordet “vicevært“ på denstoredanske.dk. Og det er også det, en vicevært gør; passer ejendommen og agerer en slags vært. For ud over praktiske opgaver og forefaldende arbejde er viceværten på mange måder en samlende figur for boligforeninger landet over. Og sådan har det været i mange år. Formand for Ejendomsfunktionærernes fagforening i Midtjylland og mangeårig vicevært, John Nielsen, giver os et historisk indblik i udviklingen for et fag, de fleste støder ind i.

Kært barn har mange navne

Gårdmand, varmemester, ejendomsservicetekniker, ejendomsfunktionær eller bare vicevært ­– titler er der nok af, og de dækker ofte over samme arbejdsopgaver og roller.

Fyrmester, fuldtid og fagforening

„I gamle dage havde hver opgang en beboer, som de øvrige beboere kunne gå til. Vedkommende hældte kul på fyret, som de gamle ejendomme havde stående i kælderen, og ofte fulgte en billigere husleje „med i købet“. Med tiden blev kutymen, at lejligheden nederst i ejendommen var forbeholdt viceværten,“ fortæller John Nielsen. Faget udviklede sig siden til ofte at være et fuldtidsjob, og københavnske viceværter fik deres første fagforening i 1928, imens århusianerne først fulgte efter i 1946.

Med tiden blev det mere normalt, at også en person, som ikke boede i ejendommen, kunne agere vicevært; sporene fra dette opbrud ser vi stadigvæk i dag, hvor de fleste af landets cirka 10.000 viceværter kommer udefra.  I takt med denne udvikling er de gammeldags “24/7“- viceværter også en uddød race; flere organiseres under administrationskontorer, som fordeler viceværterne til de forskellige foreninger alt efter antallet af opgaver og timer.

Kost og computer forenes

Også arbejdsopgaverne har udviklet sig, og især IT har sneget sig ind på mange af opgaverne. Hvor arbejdet tidligere mest bestod i at skifte pærer, feje, rydde sne, slå græs og hente juletræ, indebærer det i dag også koordinering med håndværkere og administrativt arbejde i foreningen. Samtidigt er der også kommet flere såkaldte sociale viceværter – personer, der sideløbende med det praktiske arbejde, er ansat til at støtte beboere med særlige behov.

Vidner til vores virkelighed

Og netop viceværtens rolle i det sociale liv i en forening er ret unik, hvis man spørger John Nielsen:

„Viceværtsrollen er ofte en tillidssag. De er i mange tilfælde vidner til beboernes liv – og ofte er det dem, der spotter usædvanligheder og kan hjælpe politi, sociale myndigheder, advokater og lignende, når de fx ikke kan få fat i en beboer,“ uddyber han og understreger, at flere boligorganisationers lyst til at “trimme“ systemet og afskaffe den faste vicevært ofte ikke falder i god jord hos de enkelte beboere. De værdsætter denne kontakt med ejendommens “tillids- og handymand“ (eller kvinde!)

Indblik – viceværtens forskellige ansigter:

Én har 40 år på bagen, en anden betjener mange foreninger på én gang og en tredje er kvinde i et traditionelt mandefag – hør tre viceværter fortælle om deres tanker og tilgang til jobbet som vicevært.

Steen Nejland

Steen Nejland
Vicevært i Arbejdernes Andels Boligforening, Aarhus, 40 års jubilæet er netop overstået:

Hvordan startede du som vicevært?

Mine 40 år som vicevært startede med, at jeg var i tømrerlære men stoppede og blev afløser i en boligforening. Siden udviklede det sig, og her er jeg i dag.

Hvilke opgaver bruger du arbejdsdagen på?

Reparation og vedligehold – som varmemester syner jeg eksempelvis lejligheder, reparerer toiletter og holder styr på renoveringsprojekter.

Hvordan er din rolle som vicevært for foreningerne?

Det er fedt at være beboernes egen mand. Det giver et sammenhold, at jeg er der til at lave praktiske opgaver men også giver en hånd med, hvis en ældre beboer skal have læst et brev op, eller hvis en udlænding har svært ved at finde rundt i det danske „system“. Jeg formidler kontakt til en socialrådgiver eller giver en hånd med, når et billede skal hænges op – naturligvis når jeg også har klaret mine andre opgaver.

Hvordan er kontakten til foreningen?

Jeg er tæt på foreningen som 37 timers vicevært. Det giver et stort kendskab, samtidigt med at beboerne efter „åbningstid“ kan få fat i en vagt på vagttelefonen.

Birgitte Østergaard

Birgitte Østergaard
Ejendomsservicetekniker og tillidsrepræsentant i Lysningen, Ebeltoft:

Hvordan startede du som vicevært?

Jeg kiggede ud af vinduet, så på min vicevært og tænkte „det job kunne jeg da godt tænke mig“. Jeg vidste, at jeg ville lave en form for håndværk, men alsidigheden i uddannelsen gjorde, at jeg uddannede mig ejendomsservicetekniker. Det har jeg været i 16 år.

Hvilke opgaver bruger du arbejdsdagen på?

Alt fra syn af lejligheder og vedligeholdelse af grønne områder til beboerservice. Jeg elsker netop alsidigheden, og selvom der også er tunge opgaver i dette traditionelle ”mandefag”, lærer uddannelsen som ejendomsservicetekniker én at koordinere og håndtere de forskellige opgaver.

Hvordan er din rolle som vicevært for foreningerne?

Jeg er ansat i foreningen Djursbo men fast tilknyttet én forening i Ebeltoft – og så har jeg nogle løse opgaver for andre små foreninger. Internt kan vi viceværter sparre med hinanden og rådgive beboerne. På den måde er mit arbejde også socialt – det skaber en tryghed for beboerne, at der er en fast person at tage fat i.

Hvordan er kontakten til foreningen?

I arbejdstiden kan de altid få fat på mig – derudover er der en
vagttelefon. Jobbet handler om service; jeg er her for at servicere beboerne, og det er mit mål uanset opgavens art.

Kenneth Aamann

Kenneth Aamann
Vicevært i Aamann og Wulff ApS Ejendomsservice og Vinduespolering:

Hvordan startede du som vicevært?

Jeg startede for 12 år siden som vinduespudser og gik over til at være vicevært i vores firma.

Hvilke opgaver bruger du arbejdsdagen på?

Alt fra trappevask, tømning af kælderrum og rekvirering af håndværkere, hvor vi selv har kontakter for at sikre hurtig „udrykning“.

Hvordan er din rolle som vicevært for foreningerne?

Vores firma tilbyder viceværtsydelser til de foreninger, der ikke har behov for fuldtidsviceværter. Det betyder, at vi skal hjælpe foreningerne nogle timer om ugen og konstant være vakse og vide, hvad der rører sig, når vi er på den enkelte forenings matrikel.

Hvordan er kontakten til foreningen?

Qua vores funktion som en “ydre“ service går vi meget op i løbende kommunikation med foreningen; det er vilkårene i dag, hvor foreningerne i stigende grad vil have resultater og effektivitet – der er ikke tid til at læne sig op ad kosten, som faget måske ind imellem kunne slippe af sted med i
gamle dage.

3,5 år

Så lang tid varer nutidens uddannelse til vicevært – så kan man kalde sig
ejendomsservicetekniker.

 

Om forfatteren: Louisa arbejder med journalistisk formidling og forskellige kommunikationsopgaver hos Andelsportal.dk. Hun skriver løbende om alt fra loft til legeplads og andre relevante andelsbolignyheder. Selv bor hun også i en andelsboligforening og har en bachelor fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Skriv en kommentar