Tilskud forgylder andelshavere
Milliardtilskud fra staten har banet vejen for, at i tusindvis af ejere af andelsboliger kan score store skattefrie gevinster på deres ejendomme.
Siden 1990 har staten givet støtte til byfornyelse af andelsboliger på op imod seks mia. kr., viser beregninger foretaget for Jyllands-Posten af Nykredit.
Det store beløb er blevet brugt til massive forbedringer af især gamle andelsboliger i København, der dermed er steget betydeligt i værdi.
Staten fortsat forpligtet
De penge kan staten ikke kræve tilbagebetalt, selv om mange andelsboligforeninger i øjeblikket vælger at opløse sig selv og efterfølgende sælge ejendommene videre til private investorer med store fortjenester.
Omfanget af salget er nu så stort, at skatteminister Kristian Jensen (V), økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) og socialminister Eva Kjer Hansen (V) sidst på ugen vil få overbragt et notat fra en ekspertgruppe, sandsynligvis med anvisninger på, hvordan salget kan begrænses eller helt stoppes.
Kilde: Jyllands-Posten