Generic filters
Mejlshede Låse A/S

Stå stærkere til generalforsamlingen: Indhent tilbud i god tid

Med konkrete tilbud på hånden står bestyrelsen stærkere – og øger chancen for at få projektet godkendt på generalforsamlingen.

Generalforsamlingen er dér, hvor de store beslutninger skal træffes. Men alt for mange projekter i andelsboligforeninger bliver udskudt – ikke fordi behovet mangler, men fordi tallene og detaljerne gør.

Når bestyrelsen fremlægger et projekt uden konkrete tilbud, bliver diskussionen hurtigt teoretisk. Og teoretiske beslutninger er svære at stemme ja til.

Hvis I som bestyrelse vil undgå at tage den samme sag igen næste år, bør tilbuddene og svarene ligge klar inden generalforsamlingen.

Uden konkrete priser får I ikke et reelt mandat

På en generalforsamling vil der typisk være mange spørgsmål. Hvad koster det? Har vi finansiering hertil? Hvor lang tid kommer det til at tage?

Hvis svarene er upræcise, bliver beslutningen det også. Og så bliver projektet ikke altid stemt igennem af generalforsamlingen.

Med konkrete tilbud kan I i stedet fremlægge et faktisk beslutningsgrundlag. Ikke et overslag eller en idé. Men reelle priser og en tydelig beskrivelse af opgaven.



Bliv klogere på selve projektet

Tilbudsgivning handler ikke kun om pris. Det er ofte her, projektet bliver konkret.

Hvis I for eksempel overvejer at udskifte vinduer, kan de firmaer, der giver tilbud, typisk svare på:

  • Hvor lang tid udskiftningen tager
  • Hvordan processen foregår opgang for opgang
  • Hvor meget det påvirker beboerne i hverdagen
  • Om der er alternative løsninger, I bør overveje

Det samme gælder ved tagrenovering, facadearbejde eller renovering af faldstammer. I dialogen med fagfolk bliver I klogere på omfang, risici og praktikken omkring opgaven.

Det gør jer bedre rustet til at forklare projektet på generalforsamlingen – og til at håndtere det bagefter.


Populære opgaver i andelsboligforeningerne

Hos Andelsportal.dk har vi samlet data fra de foreninger, der har indsendt opgaver til os og vores søsterportal 3byggetilbud.dk. De mest efterspurgte projekter er klassisk vedligehold.

Tømrerarbejde som vinduesudskiftning og tagopgaver står for 8,7 % af opgaverne. Murerarbejde for 7,7 %. Malerarbejde for 5,1 %. Facaderenovering og VVS-arbejde ligger på henholdsvis 3,8 % og 3,5%.

Mange af opgaverne har karakter af at være større foreningsopgaver, som kræver mandat på generalforsamlingen og derfor også forarbejde i form af indhentning af tilbud.

3 gode råd til at hente tilbud før generalforsamlingen

1. Få mindst to konkrete tilbud på større projekter
To tilbud kan give et god grundlag for at kende prislejet på opgaven, som I skal have løst.

2. Brug dialogen med fagfolk til at blive klogere på processen
Spørg ind til tidsplan, praktisk gennemførelse og hvordan det påvirker andelshaverne. Det er lige så vigtigt som prisen.

3. Brug tilbuddet til at få styr på finansieringen
Hvad betyder projektet for opsparingen og lånebehovet? Det er det, generalforsamlingen stemmer om.

Indhent 3 tilbud – og mød forberedt op

Når I indhenter tilbud gennem Andelsportal.dk, sker det via vores søsterportal 3byggetilbud, som matcher jer med relevante fagfolk ud fra opgaven, ejendommens type og geografi. Det giver jer mulighed for at få konkrete priser og input til projektets omfang, så I kan sammenligne løsninger, tidsplaner og vilkår – før I står på generalforsamlingen.

I kan hente tilbud på både klassiske vedligeholdelsesopgaver som renovering af trappeopgang, facadearbejde, tag og vinduer – men også mere specialiserede opgaver som dørtelefoni, energimærkning og valuarvurdering.

Skriv en kommentar til artiklen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *