Succesen fra Skotlandsgade: Selv en lille forening kan udføre store drømmeprojekter
En delvist fredet andelsboligforening med en kommunisthistorie og fire beboere kan også foretage store ejendomsforbedringer og bibeholde en gennemsund økonomi.
En bevaringsværdi, energirigtige løsninger og en sund økonomi. På Skotlandsgade har tre andelshavere i fællesskab fået frisket deres ejendom op fra top til tå – og uden at økonomien eller bygningens historiske islæt har lidt under det. Kom med på besøg i foreningen, der kalder sig selv en solstrålehistorie for, hvad man kan udrette og spare – selv som lille forening. Opskriften? Sund fornuft, låneomlægning, respekt for historien og godt sammenhold.
Velkommen til “Skotland Yard“
Det er koldt og frostklart vejr, da vi går ned ad den lille sidegade på Amagerbro i København. En mørkegrøn port med et gigantisk rødt og grøntmalet 5-tal i bedste 70’er-stil fortæller os, at vi er fremme, og vi går ind i en lille gul oase af en gård, der kækt er blevet døbt ‘‘Skotland Yard“.
Gården, der er totalrenoveret, har optimeret nedløb til kloak og Frederiksberg-inspireret brolægning, er sidste skud på stammen af en række renoveringer, som den lille 3-etagers andelsboligforening har lavet. Vi bliver mødt af Knud Bidstrup, der fungerer som kasserer og beboer på 2. sal i det gamle hus fra 1875. Han og hans kones lejlighed på 99 kvadratmeter udgør en tredjedel af andelsboligforeningen, der i fællesskab har lavet moderniseringer og energiforbedringer på trods af deres lille størrelse.
Forvandlingen: 5 år i nummer 5
„Der er virkelig sket noget,“ begynder Knud, da vi sætter os til rette i hans lædersofa for at tale om foreningens projekter. Han fortsætter: „Vi har sat huset i stand fra top til tå; foruden vores nye gård og nye trelagsvinduer er der fjernet svamp på loftet, installeret en særlig fugtfjerner, intelligent varmestyring og en højtvandslukke i kælderen som værn mod fremtidens skybrud“. Facaden blev fikset for flere år siden, og taget er det næste store projekt – men det er der nogle år til at spare op til, som Knud alvorligt pointerer.
Et blik rundt i lejligheden afslører tydelige tegn fra en svunden tid; udskårne grå paneler og afmærkninger fra vægge, der har opdelt lejligheden. „Med et 4-tal i kategorien over bevaringsværdige bygninger er der andet end økonomi at tage højde for – for eksempel er de nye vinduer bestilt med specielle rammer, der passer til det look, som kommunen ønsker på den “historisk interessante gade,“ forklarer Knud, der gør klar til at give os en tour de force ud i Skotlandsgade 5s historie med kommentaren „det er en sjov historie“.
Krig, kommunisme og et tørreloft, der ikke er til salg
Knud fører os igennem sin store lejlighed, op på loftet, ned i kælderen, ud i gården og tilbage til lejligheden. Og historierne øser han ud af: „Der har været mange mennesker i huset gennem tiden, og vi mener, der har været hele tre arbejderlejligheder på hver sal i sin tid – på nær i stueetagen, hvor der var bageri. Terazzogulvet fra bageritiden var stadigvæk til stede, før vi lavede vores nye gård,“ forklarer en entusiastisk Knud, der nyder at istandsætte med omtanke for historien.
Ikke alle huse kan prale af at finde postkort og avisudklip fra første verdenskrig under sammenlægninger af lejligheder. Også bag døren i toppen af huset gemmer sig en tidslomme: Tørreloftet, der foruden tørresnore og tør luft består af hippie-sofaer, Lenin-maleri og bar, har været foreningslokale for intet mindre end Danmarks Kommunistiske Parti tilbage i tiden: „Ja, faktisk siger rygterne, at man kun kunne bo her, hvis man var medlem af partiet,“ indskyder Knud, der samtidigt forklarer, at foreningen her modsat tendensen i mange andre foreninger ikke har i sinde at sælge loftet til at lave lejligheder: „Vi vil ikke af med det,“ siger han og viser os et hjørne, hvor de har fået repareret for svamp, der sad i taget. Sådan et gammelt hus kræver pleje.
Øl, fisse, hornmusik og moderne energistyring
I kælderen får vi indblik i endnu flere af husets modsætninger: Moderne energirigtige løsninger blandet med rebelske levn fra fortiden. Bag en værktøjsreol springer tre ord ud af et rødt vægmaleri: ”Øl, fisse og hornmusik”. Jens Jørgen Thorsen siges at være kunstneren bag værket, da han nok har kendt en af de tidligere beboere. Det får lov at blive – det er en del af nummer 5.
I et rum lige ved siden af ser vi til gengæld nutidens præg. Klimaforandringernes mange skybrud har skabt tre vandskader, hvorfor foreningen fik installeret et højtvandslukke i kloakken i vaskerummet. Og på varmestyringssystemet i kælderen sidder et apparat, som ved hjælp af en shunt-ventil måler udetemperaturen og dermed selv sørger for, at husets temperatur passer. Foreningen har som mange andre andelsboligforeninger sparet penge; dels på sommerslukning men også på intelligent styring af returvandet, som skal være så koldt som muligt for at udnytte varmen optimalt. Men det stopper ikke her. I nærheden af trappeopgangens væg standser Knud os ved en lille hvid boks fra danske Drytech. Den er forbundet til strømførende ledninger og elektroder, der sidder rundt på væggene i hele kælderen og er negativt ladede. Ledningerne frastøder vand og fugt i væggene til ejendommes omkringliggende jord. Det sker ved hjælp af teknikken elektro osmose. Via lange elektroder sørger teknologien altså for at holde kælderen tør – en 2-3 år gammel investering, som foreningen er glad for; den fugtige kælder er ikke længere så fugtig.
Omlægning af lån og tilskud er vejen frem
Mange af foreningens forbedringer er finansieret gennem forskellige tilskud som eksempelvis tilskud til byfornyelse, da vinduerne skulle skiftes. Men den sunde økonomi er også resultatet af et strategisk fokus på foreningens lån. Med en uhyre lav rente på realkreditlån har de, som mange andelsboligforeninger landet over, nydt godt af at omlægge deres lån: „Vi havde et 30-årigt lån, som vi til generalforsamlingen tog op til overvejelse, da vi gerne ville lave vores gård.
Med en advokat på råd omlagde vi vores lån, sådan at renoveringerne ikke gik ud over boligafgiften,“ forklarer Knud og understreger, at foreningen dog stort set var gældsfri inden omlægningen. Og til det store spørgsmål om forbedringernes effekt på energiregningen er meldingen også klar: „For fjernvarme i hele huset ser vi store besparelser: I år 2013 betalte vi omkring 8000 kroner mere end i 2015 – og det skyldes altså bare lidt omtanke, styring af forbrug og udskiftning af vinduer,“ konkluderer Knud.
Renovering af Skotlandsgade 5
- Ejendomme bliver kategoriseret som bevaringsværdige med kategori 1-9, hvor 1-3 er høj bevaringsværdi, 4-6 mellem bevaringsværdi og 7-9 lav bevaringsværdi. Der er kun tale om fredet ejendom, hvis det har kategori 1.
- Foreningen har søgt tilskud til bygningsfornyelse på Københavns Kommunes hjemmeside
- Højtvandslukke er en funktion i kloakken, som sikrer ejendommen bedre mod skybrud og andre klimaforandringer
- Danske Drytech forhandler forskellige systemer til fugthåndtering, som ved hjælp af en elektrodeteknologi gradvist udtørrer murværket og leder vand ud i jorden omkring ejendommen.
- Teknologisk institut har brugt foreningen her til at måle effekten, da teknologien endnu ikke er godkendt herhjemme.
6 kommentarer
Hej,
Har i en ide om hvornår i forventer at få rapportering fra Teknologisk institut på Dry Tech produktet.
Er det en rapport i vil kunne sende kopi af?
MVH
Ole
Hej Ole,
Tak for din kommentar. Vi har desværre ikke nogle planer om at opdatere denne artikel. Jeg vil foreslå dig, at du selv kontakter Teknologisk institut for at høre om resultaterne fra den rapport, du referer til. Det er desværre ikke en, vi har liggende.
Bedste hilsner
Maria – Andelsportal.dk
Hejsa har i modtaget svar på undersøgelsen fra Teknologisk institut
om det virker eller det bare er held ?
Teknologisk institut har brugt foreningen her til at måle effekten, da teknologien endnu ikke er godkendt herhjemme.
Hej Lars,
Tak for din henvendelse. Vi har ikke fulgt op på undersøgelsen efterfølgende, så jeg kan desværre ikke komme resultatet nærmere.
God dag.
/Nynne – Andelsportal.dk
Fejl i artikel om Skotlandsgade 5.
Ejendomme bliver kategoriseret som bevaringsværdige med kategori 1-9, hvor 1-3 er høj bevaringsværdi, 4-6 mellem bevaringsværdi og 7-9 lav bevaringsværdi. Der er kun tale om fredet ejendom, hvis det har kategori 1.
Vh
Jan Christensen
Hej Jan,
Tak for din tilbagemelding. Du har ret – vi retter det til med det samme.
God dag!
/Louisa – Andelsportal.dk
Viser 0 af 6 kommentarer