Styrket position for foreningsadministration
Hos de fleste foreninger bygger en tilfredsstillende administrationsaftale først og fremmest på tillid og en god dialog mellem administrator, bestyrelse og andelshavere. Ved valg af administrator er det bl.a. en god idé at undersøge, hvor de er forsikretog om de kan skabe økonomisk tryghed og driftsmæssig klarhed, så både bestyrelsen og hver enkelt ejer har det fulde overblik. Når foreningen har et godt udgangspunkt bør de sikre sig, at der er fremtidsperspektiv i aftalen således at administrator også kan løse de opgaver, der eventuelt kommer i løbet af en årrække.
Nogle foreninger kan være bange for at stille krav til deres administrator. Det er der ikke nogen grund til, da en administrator er bestyrelsens sparringspartner og skal varetage foreningens ve og vel. Med andre ord handler administration om at skabe den rette sammenhæng mellem foreningen og administrator for derved at opnå en helstøbt løsning.
Ovenstående tekst er blevet til ved hjælp fra DATEA, som er medlem af Andelsportal.dk’s rådgivningspanel.
Ophavsretten tilhører Andelsportal.dk. Informationerne må alene anvendes til egen, ikke-kommerciel brug.