andelsboligArkitektkøbenhavnSolTagterrasse

Sol over København

Sommerferieturene til syden er i de flestes tilfælde blevet aflyst i år, men for beboerne på Gammel Kalkbrænderi Vej er der andre boller på suppen. De er nemlig blot en trappetur fra sjette sal med havudsigt og en solrig platform. Andelsboligforeningen har fået tagterrasse, og den ihærdige bestyrelse endte med et resultat, de ikke havde turde drømme om.

Nye altaner i de københavnske gader er ikke nyt under solen. Men hvordan får man mulighed for at træde ud i den friske luft, uden at bygningens facade bliver beklædt med altaner?

  • Bygherre: AB Gl. Kalbrænderi Vej 27-33, Andelsforening med 42 lejligheder.
  • Arkitekt: Wuttke & Ringhof Arkitekter: Skitsering, projektering og udbud, projektledelse, budgetter og opfølgning på økonomi, fagtilsyn og byggeledelse.
  • Ingeniør: D&N A/S rådgivende ingeniørfirma F.R.I – Statiske beregninger og installationer.
  • Brandrådgivning: DBI – Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut.
  • Hovedentreprenør: Falk Tage A/S.

De første tanker bag tagterrassen på Gammel Kalkbrænderi Vej

Der er ikke nogen tvivl om, at tagterrassen på toppen af Gammel Kalkbrænderi Vej er et sted, der får andelsboligforeningen til at smelte sammen med de smukke omgivelser, hvor havudsigt kombineres med madlavningsmuligheder. Men det har ikke altid været øverst på ønskelisten for beboerne at få etableret en tagterrasse. For blandt andre Peter Grunnet startede det nemlig med en drøm om noget lidt andet.

Altanopsætningen eksploderer på de københavnske lejligheder og øger livskvaliteten for de mange, der får muligheden for at kunne åbne døren ud til gaderne og gårdene og trække frisk luft. Det var også først ønsket for Peter Grunnet, der er formand og beboer i andelsboligforeningen ved Gammel Kalkbrænderi Vej.

  • Tagterrassen er placeret på Gammel Kalbrænderivej 27-33.
  • Projektet omfattede istandsættelse af gårdfacaden, nyindretning af loft m. beboer depotrum, nyt skiffertag og ny fællesterrasse.
  • Pris for tagterrassen med alle omkostninger: 4.7 mio. kr. inkl. moms.
  • Tagterrassen er omtrent 200m2 plus nye trappearealer i loftrummet.

“Jeg forsøgte af tre omgange at få opsat altaner – jeg bor på femte sal og ville virkelig nyde at have en altan. Men det kunne gennem fællesafstemningerne ikke lade sig gøre, da folk følte, det ville blive for mørkt med altaner. Så stod vi pludselig og skulle have ordnet taget og lavet facader. Og så stemte vi om, hvorvidt vi skulle have en tagterrasse. Det blev så heldigvis stemt igennem med et flertal på én enkelt stemme,” fortæller Peter Grunnet.

Et nyt tag og en finpudsning af facaderne blev altså vejen ind til et tiltrængt udeområde for beboerne på øverste sal. Men ifølge arkitektfirmaet bag startede det heller ikke med mere end bare en idé om et udeområde.

“Det startede med at vi blev kontaktet af andelsboligforeningen, der havde tre ret ordinære opgaver. Der skulle lægges et nyt tag, så skulle der ordnes facader og så kom det som en sidebemærkning, at de gerne ville have etableret en lille tagterrasse,” fortæller Thomas.

Ifølge arkitektvirksomheden var det en større udfordring end som så at skabe et dejligt og brugbart sted på ejendommen. Der ses mange eksempler rundt omkring i København på flotte tagterrasser, der dog bliver brugt begrænset – dette fordi det kan være svært at gøre den vindblæste tagtop til et dejligt sted at opholde sig.

Tagterrasse
Foto: Sara Skytte, Wuttke & Ringhof

Glem ikke vindforholdene

Det har været et tæt samarbejde mellem bestyrelsen og arkitektfirmaet, der har været drivkraften mod et smukt og benyttelsesværdigt resultat.

“Vi lavede et terrasseudvalg, der sparrede med arkitekterne om, hvad der skulle være deroppe, og ikke være. Så stod arkitektvirksomheden for at komme med forslag omkring tiltagene på tagterrassen. Bagefter evaluerede vi dem i terrasseudvalget og sendte dem nogle forslag retur,” fortæller Peter Grunnet.

Vigtigheden for arkitektvirksomheden lå hovedsageligt i at få skabt et sted, hvor det var dejligt at opholde sig, og hvor det kunne foregå i læ. Derfor kom arkitekterne med et udspil, der omhandlede en forlængelse af trappeopgangene, så de ville fungere som tre små trappehuse.

“Det vigtige for os var primært, at vi kunne skabe et rum deroppe, hvor der var læ, og at vi kunne skabe et sted, hvor man kunne sidde op ad en væg med en liggestol, når solen skinnede. Vi kiggede på en masse andre tagterrasser i København, hvor der på mange af dem ikke var særlig meget læ, og folk derfor ikke havde lyst til at bruge dem,” fortæller Thomas Ringhof.

Ikke kun en dans på roser

Men det har ikke kun været en dans på roser at få etableret tagterrassen. For at spare unødige omkostninger og få gode håndværkertilbud, ville man nemlig have alle arkitekttegninger færdige, før man begav sig ud i at renovere tage og facader. Og da hverken bestyrelsen eller arkitektvirksomheden havde lavet et lignende projekt før, var det en længere proces at få tegningerne i hus:


Vi har ikke lavet et så omfangsrigt tagterrasseprojekt før, men vi har lavet balkoner og renoveret tage flere gange i København. Så vi vidste meget om konstruktionen på københavnerhuse, og hvordan det skulle laves. Men det at arbejde med sådan en engageret forening, der virkelig lægger et hårdt arbejde i at få noget godt på taget – det har vi ikke prøvet før, og det hjalp helt sikkert også os som arkitekter på projektet.

Tagterrasse
Foto: Falk Tag A/S

Tagterrassen i dag

På trods af at tagterrassen ikke var førsteprioritet for Peter Grunnet, fortryder han bestemt ikke at være gået ind i projektet med fulde drag:

“Tagterrassen er bestemt et godt alternativ til altaner – men der er jo både fordele og ulemper ved at have sin egen altan eller en fælles tagterrasse. På en altan har man mulighed for at have sit eget rum, og man kan være sikker på, at man kan være alene, hvis det er det, man har lyst til. Men på en tagterrasse er der mulighed for flere ting: Vi har eksempelvis et stort udekøkken, tre grill-områder og en bruser til de varme sommerdage,” fortæller Peter Grunnet.

Samtidig er fællesarealet en fremragende måde for andelsboligforeningens beboere at komme hinanden mere ved. De store langborde og caféområderne giver et bedre grundlag for sociale sammenkomster. På trods af, at det ikke var alle, der stemte ja til tiltaget, bliver tagterrassen brugt hyppigt på kryds og tværs af etager og aldersgrupper. Det tror Peter Grunnet blandt andet er på grund af de mange muligheder, der er at kaste sig over:



Der er ikke nogen swimmingpool, men ellers er der stort set muligheder for alt,”Peter Grunnet

Der har også været muligheder for dem, der har savnet en have inde i byen for at få en snært af grønne fingre på tagområdet. En del af arealet er nemlig blevet brugt til beplantning af mindre træer, og væggene er blevet beklædt med krydderurter og andet grønt. Det tagpap, der stadig var synligt, har også fået et grønt tag med nogle beplantninger, hvilket har givet tagterrassen et flot æstetisk udseende på toppen af København.

Ifølge arkitekterne bag projektet har det været et optimalt samarbejde med en række ildsjæle fra bestyrelsen.

“I sidste ende er vi super tilfredse med resultatet. Noget af det, vi er meget glade for at se nu er, at mange af de beboere, der bor længere nede i bygningen, også benytter sig af tagterrassen og dens muligheder. Når vi kan se, at de bruger tagterrassen, ved vi, at det er en succes,” fortæller Thomas Ringhof.

Tagterrasse
Foto: Sara Skytte, Wuttke & Ringhof

Om forfatteren: Anton Egholm arbejder i kommunikationsafdelingen hos Andelsportal.dk, hvor han bidrager til formidlingen af nyheder og guides om andelsboligmarkedet. Anton læser til dagligt sin kandidat i informatik og kommunikation på Roskilde Universitet.
Skriv en kommentar