Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Tømrermester RFA

SKATs vurderinger risikerer at stavnsbinde andelshaverne

De meget høje offentlige vurderinger på andelsboligmarkedet vil stavnsbinde andelsbolighaverne. Det nævner flere uafhængige kilder herunder forbrugerrådet.

Ved stavnsbinding, menes at de som køber nu, hvor andelspriserne er højere end nogensinde, vil få svært ved at sælge uden tab, når de næste offentlige vurderinger kommer om et år. Og måske er der noget om det. Allerede nu har flere og flere svært ved at komme af med deres andelslejlighed gennem normale kanaler. Det viser de seneste tal fra Dansk  Ejendomsmæglerforening, som viser, at antallet af lejligheder til salg hos mæglere er fordoblet i løbet af 2007. Det er både et udtryk for at de offentlige vurderinger er for høje og at det generelle prisniveau på lejligheder er faldende.
Vurderingschef: Réel værdi lidt over det halve

Der er tale om en usædvanlig høj stigning i  vurderingerne, som flere steder ikke holder vand. Når vi regner efter, får flere ejendomme en kvadratmeterpris på 35.000 kr. ifølge SKAT. Men vi ved, at markedsprisen er 20.000 kr. – altså kun et stykke over det halve.”, siger Jørn Søby, vurderingschef i EDC Erhverv Poul Erik Bech. Han påpeger, at det overordnet set er en god udvikling, at SKATs vurderinger stiger, så man bl.a. undgår penge under bordet. Men der opstår nye risici, for de andelshavere, der køber til de alt for høje offentlige vurderinger. Det kan nemlig blive meget svært at sælge til den pris.

En valuarvurdering er den faktiske værdi
For sælgeren af en andelsbolig betyder valuarvurderingen, at han eller hun får solgt andelsboligen, da prisen er den réelle markedsværdi. For køberen giver andelsboligforeningens valuarvurdering en vished for, at han eller hun betaler det, andelsboligen reelt er værd. Modsat en offentlig vurdering, der tager udgangspunkt i en  ’maskinel’ offentlig vurdering sat efter det højeste gennemsnit – og hvor myndigheden ikke har besigtiget ejendommen. Med en vurdering fra en valuar, kan både køber og sælger føle sig mere trygge, fordi vurderingen tager udgangspunkt i den reelle markedsværdi på salgstidspunktet. Derfor er det vigtigt at overveje vurderingsprincippet.

Artiklen blev til ved hjælp af EDC og Anne Mette Ehlers
Ophavsretten tilhører Andelsportal.dk. Informationerne må alene anvendes til egen, ikke-kommerciel brug.